Baggrundsinfo: Vi er et par i start 30’erne. Vi bor sammen og er igang med at spare op til hus sammen, og generelt arbejder vi begge hårdt og til sent i hverdagene.
Vi har været kærester i 4 år, og i den tid har vi været på ferie sammen med min kærestes forældre 1 gang hvert år.
Generelt er jeg ret introvert, og derfor tærer det en del på min energi at være sammen en hel uge med svigermekanikken. Læg dertil at jeg måske også har et smule anspændt forhold til min lidt dominerede svigermor.
Men jeg tager afsted på turene, dels for min kærestes skyld, dels for oplevelserne, og dels fordi vi ofte får rejserne foræret i gave af svigerforældrene.
Her kommer så mit MEN.
Vi er LIGE kommet hjem fra skiferie med svigerfamilien, og nu har de spurgt om vi vil med ud at rejse med dem igen til juli på sejltur. Det er selvfølgelig rigtig sødt af dem at invitere, men jeg kan mærke at det bare bliver for meget for mig med flere rejser om året sammen med dem. Jeg ELSKER at rejse og opleve verden med min kæreste - men det er bare ikke drømmen at skulle rejse så meget med mine svigerforældre.
Derfor vil jeg gerne sige nej tak til turen. Men min kæreste vil gerne afsted med dem. Så det gør han. Uden mig. Jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt … svigtet? Og måske også få en lille følelse af, at det er lidt useriøst, at en mand i 30’erne gerne vil rejse så meget med sine forældre - og åbenbart uden hensyntagen til, om jeg er med eller ej.
Jeg ser det også sådan, at en uges ferie sammen med dem er en uge mindre, vi så kan holde ferie sammen.
Hvad synes I om alt det her? Ville I synes det var helt fjong, at jeres kæreste tog på så mange ferier med sine forældre - og egentlig er lidt ligeglad med, om I selv tog med eller ej? Jeg kan mærke, at det er en lidt underlig situation for mig at stå i 🤷🏼♀️
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Western_Raccoon_5635 at 2024-03-13 19:20:54+00:00.