Baggrundsinfo: Vi er et par i start 30’erne. Vi bor sammen og er igang med at spare op til hus sammen, og generelt arbejder vi begge hårdt og til sent i hverdagene.
Vi har været kærester i 4 år, og i den tid har vi været på ferie sammen med min kærestes forældre 1 gang hvert år.
Generelt er jeg ret introvert, og derfor tærer det en del på min energi at være sammen en hel uge med svigermekanikken. Læg dertil at jeg måske også har et smule anspændt forhold til min lidt dominerede svigermor.
Men jeg tager afsted på turene, dels for min kærestes skyld, dels for oplevelserne, og dels fordi vi ofte får rejserne foræret i gave af svigerforældrene.
Her kommer så mit MEN.
Vi er LIGE kommet hjem fra skiferie med svigerfamilien, og nu har de spurgt om vi vil med ud at rejse med dem igen til juli på sejltur. Det er selvfølgelig rigtig sødt af dem at invitere, men jeg kan mærke at det bare bliver for meget for mig med flere rejser om året sammen med dem. Jeg ELSKER at rejse og opleve verden med min kæreste - men det er bare ikke drømmen at skulle rejse så meget med mine svigerforældre.
Derfor vil jeg gerne sige nej tak til turen. Men min kæreste vil gerne afsted med dem. Så det gør han. Uden mig. Jeg kan ikke lade være med at føle mig lidt … svigtet? Og måske også få en lille følelse af, at det er lidt useriøst, at en mand i 30’erne gerne vil rejse så meget med sine forældre - og åbenbart uden hensyntagen til, om jeg er med eller ej.
Jeg ser det også sådan, at en uges ferie sammen med dem er en uge mindre, vi så kan holde ferie sammen.
Hvad synes I om alt det her? Ville I synes det var helt fjong, at jeres kæreste tog på så mange ferier med sine forældre - og egentlig er lidt ligeglad med, om I selv tog med eller ej? Jeg kan mærke, at det er en lidt underlig situation for mig at stå i 🤷🏼♀️
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Western_Raccoon_5635 at 2024-03-13 19:20:54+00:00.
Bullizei at 2024-03-13 20:26:40+00:00 ID:
kuqc0p4Du gør rigtig meget ud af at beskrive og retfærdiggøre, hvor meget du har ofret dig i 4 år, ved at komme på gratis ferier med din kærestes mor, som du synes er lidt træls - men det er slet ikke dét, som folk prøver at forklare dig, er problemet.
Det er helt okay, at du ikke har lyst til at bruge så meget sidde-på-lårene-tid, sammen med mennesker du ikke har andet tilfælles med, end at I dagligt har set den samme mand nøgen, i flere år i streg. Det er helt okay, at du ikke vil med.
Hvad der ikke er okay, er at du er urimelig og grænsende til det deciderede narcissistiske, når du føler dig svigtet over, at din kæreste tager på en gratis ferie, med mennesker han elsker og får nogle dejlige minder med sine forældre, mens han stadig kan.
Hvorfor er du ikke glad for, at din kæreste skal ud og hygge sig? Hvorfor er det hans "pligt", at prioritere dig, over de mennesker på jorden, han har kendt allerlængst? Han forhindrer dig ikke i at hygge dig, men du tager noget fra ham, som du ikke forstår, fordi du mener du er vigtigere. Du har måske ikke det samme forhold til din familie, som han har - det er okay, og det er okay, at du ikke forstår det. Men du kan på INGEN måde tillade dig, at begynde at synes "det er useriøst af en mand i 30'erne" - Hvor prætentiøs er du lige, når du vægter dét højere, end at din kæreste er glad?