NougatTyven at 2024-03-13 14:01:09+00:00 ID: kuoeg3p

Okay, så du mangler evnen til at forstå ting, der ikke direkte afspejler din specifikke situation. Hvad skal vi bruge det til?

Jeg ved heller ikke hvordan det føles at være trans, men jeg tvivler ikke på at andre ved det, og har derfor ikke et behov for at kaste mig ud i en kæmpe ting om, at "så kan det da slet ikke være et problem", for jeg har en grundlæggende empati med andre mennesker.

stoxhorn at 2024-03-13 14:08:52+00:00 ID: kuofp16

Undskyld læste du hvad jeg skrev? jeg snakker om hele princippet i at identificerer sig med hvilket som helst køn. jeg er født med en diller, men der er ingen del af mig der "identificerer" sig med at være mand.

Jeg skriver at jeg ikke kan forstå hvorfor det er så stort et problem. Umiddelbart betyder det at jeg anerkender at andre syntes det er et problem, men jeg ikke forstår hvorfor.

Jeg har prøvet at forstå mig på det, men har sgu aldrig fået noget svar, der endten ikke handlede om en eller anden "magisk" følelse, eller begrundelser som at man kunne lider at gå i kjoler, ergo måtte man jo så være kvinde inden i, selvom man havde en pik.

Hvis du tror jeg skriver at det ikke er et problem fordi jeg ikke oplever det, så har du virkelig ingen evne til at læse hvad jeg skriver, og skal virkelig ikke begynde at snakke om at du har "grundlæggende empati," hvis du så tydeligvis ikke har lyst til at tage den i brug.

NougatTyven at 2024-03-13 14:01:09+00:00 ID: kuoeg3p

Okay, så du mangler evnen til at forstå ting, der ikke direkte afspejler din specifikke situation. Hvad skal vi bruge det til?

Jeg ved heller ikke hvordan det føles at være trans, men jeg tvivler ikke på at andre ved det, og har derfor ikke et behov for at kaste mig ud i en kæmpe ting om, at "så kan det da slet ikke være et problem", for jeg har en grundlæggende empati med andre mennesker.

Iskaru at 2024-03-13 14:41:30+00:00 ID: kuol6uq

Sådan har jeg også haft det, men jeg synes jeg har forstået det bedre efter at have hørt om "gender performativity". Ideen er, at et køn i virkeligheden er en slags rolle som i et teaterstykke, hvor samfundet har fundet på hvad rollerne indebærer. F.eks. ting som, at kvinder går med smykker, skørter, kjoler, makeup, og opfører sig på nogle vagt definerede måder, og samtidig forventningen om at drenge er mere til konkurrence, sport, har kort hår, osv osv. Ja, man kan strække rollerne lidt, og rollerne ændres også over tid, som f.eks. hvordan drenge godt kan have langt hår og øreringe (så længe det er de rigtige mandlige slags) uden at det er 'piget'. Jeg tror, at det er det man starter med at føle sig utilpas med. Hvis man ikke passer nok med sin rolle, så vil man møde modstand når man er sig selv, f.eks. hvis en biologisk dreng vil gå i kjole og makeup kan forældre finde på at sige, at det må han ikke fordi det er til piger, eller lignende.

Med det perspektiv synes jeg din og min oplevelse af ikke at kunne forstå det, giver mening. Vi har bare passet fint nok i vores rolle, til at vi aldrig har skullet tage stilling til det. Men hvis man ikke passer i sin rolle, så bliver man forkertgjort allerede fra man er barn af voksne og andre børn. Det tror jeg kan gøre at man afskyer sit køn, og også sit biologiske køn fordi samfundet sætter lighedstegn mellem biologisk køn og kønsrollerne.

Med det sagt tror jeg også der er noget dybere i det når det kommer til sex dysphoria, altså dem som føler at selve kroppen er forkert. Jeg tør ikke påstå at det altid er pga samfundets normer, men det kan i hvert fald forklare hvorfor nogle kan sige at de "identificerer" sig med et andet køn end deres biologiske køn.

Iskaru at 2024-03-13 14:41:30+00:00 ID: kuol6uq

Sådan har jeg også haft det, men jeg synes jeg har forstået det bedre efter at have hørt om "gender performativity". Ideen er, at et køn i virkeligheden er en slags rolle som i et teaterstykke, hvor samfundet har fundet på hvad rollerne indebærer. F.eks. ting som, at kvinder går med smykker, skørter, kjoler, makeup, og opfører sig på nogle vagt definerede måder, og samtidig forventningen om at drenge er mere til konkurrence, sport, har kort hår, osv osv. Ja, man kan strække rollerne lidt, og rollerne ændres også over tid, som f.eks. hvordan drenge godt kan have langt hår og øreringe (så længe det er de rigtige mandlige slags) uden at det er 'piget'. Jeg tror, at det er det man starter med at føle sig utilpas med. Hvis man ikke passer nok med sin rolle, så vil man møde modstand når man er sig selv, f.eks. hvis en biologisk dreng vil gå i kjole og makeup kan forældre finde på at sige, at det må han ikke fordi det er til piger, eller lignende.

Med det perspektiv synes jeg din og min oplevelse af ikke at kunne forstå det, giver mening. Vi har bare passet fint nok i vores rolle, til at vi aldrig har skullet tage stilling til det. Men hvis man ikke passer i sin rolle, så bliver man forkertgjort allerede fra man er barn af voksne og andre børn. Det tror jeg kan gøre at man afskyer sit køn, og også sit biologiske køn fordi samfundet sætter lighedstegn mellem biologisk køn og kønsrollerne.

Med det sagt tror jeg også der er noget dybere i det når det kommer til sex dysphoria, altså dem som føler at selve kroppen er forkert. Jeg tør ikke påstå at det altid er pga samfundets normer, men det kan i hvert fald forklare hvorfor nogle kan sige at de "identificerer" sig med et andet køn end deres biologiske køn.