this post was submitted on 13 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/WolfeTones123 at 2024-03-13 07:22:07+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

TonyGaze at 2024-03-13 09:23:10+00:00 ID: kuni1wx


Jeg synes lidt, at indlæg som dette, og nogle af kommentarerne her i tråden, desværre forfalder til at anse liberalisme som en ideal-liberalisme. En liberalisme, der ikke eksisterer i virkeligheden, men som i stedet er en samling af "nemme" holdninger, standpunkter, idealer, osv. osv. som man kan påtage sig, og så blive sur over, at politikere, partier, organisationer, erhverv, osv., ikke passer ned i kasserne for.

I disse tilfælde bliver det tydeligt, at liberale partiers liberalisme, ikke er en universel størrelse, men derimod er retorik, ordkunst, floskler, der i sidste ende handler om at de mener noget forskelligt om SU og landbrugserhvervet. Og det er jo, i sidste ende, helt legitimt, at varetage det, der er ens partis klasseophavs klasseinteresser.

Denne overfladiske ideologikritik fungerer måske meget vel som en "got'cha"-pointe, men den stikker sjældent dybere. Morten Boje Hviids "lettere mundlamme" reaktion, handler mindre om at han er overrasket over, at de er det mest understøttede erhverv, det er han allerede bevidst om. Den mundlamme reaktion handler mest af alt om, at han ikke anser det som et problem at de er så understøttede som de er.

Morten Dahlin støtter jo også helt uforbeholdent op om landbruget, når han ikke har travlt med at holde fast i floskler om indvandrere, og at påpege denne uoverensstemmelse, er ikke andet end at påpege et velkendt hykleri, så velkendt, at de første omgange kritik af tankegangen, stammer fra Thatcher og Reagans tid, hvor kritiske stemmer ikke var langsomme til at opfatte, at de liberales "statsskepsis" og idealer om "minimalstat" kun er gældende for de indrømmelser arbejderklassen har opnået, og ikke for ting som politi, militær, fængsel, og selvfølgelig understøttelse af den eksisterende kapitalorden, dvs. støtte til store virksomheder, finanskapital, jordkapital, osv. osv.

Den græsk-franske sociolog Nicos Poulantzas beskrev allerede i 60'erne, hvordan at staten havde en klar rolle i at opretholde kapitalinteresser (også til tider i strid med enkelte kapitalers umiddelbare interesser.) Det er intet nyt, at socialdemokratiske og borgerlige partier, der ikke stiller spørgsmålstegn ved den eksisterende orden, vil fortsætte med at være den politiske repræsentation af denne stats logikker. Kapitalinteresser har nemlig ingen finere følelser for liberale idéer som retsstat, frihed, lige muligheder, eller internt konsistente ideologiske udmeldinger. Og det er vi nødt til også at turde italesætte i diskussioner som denne.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

docatron at 2024-03-13 11:00:23+00:00 ID: kunqsaw


Er det ikke den kritik der altid bliver smidt efter venstreorienterede i forsøget på at kritisere deres politik og/eller ideologi?

Når det er sagt opererer politikerne herunder også de liberale med de floskler såsom "mindre stat, mere privat" som er svært at få til at stemme overens med netop statsstøtte til landmænd, men ikke SU. Så jeg synes det er legitimt nok at kritisere dem ud fra den "ideal-liberalistiske" retorik som de selv benytter.

Jeg synes også din argumentation om at der ikke er en ideal-liberalisme peger mere i retning af at der i Danmark ikke er så mange partier som rent faktisk er liberale partier, selvom de selv mener de er, og derfor klæder sig i liberalisme, når det i virkeligheden mere er en politisk ideologi om at favoritisere det private, her specifikt landbrugssektoren, fremfor andre sektorer.