this post was submitted on 10 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg har nu prøvet 2 gange på halvandet år, at min sult- og mæthedsfornemmelse har skiftet drastisk fra det ene øjeblik til det andet. Pludselig er jeg mere sulten (reelt sult - ikke sult efter snacks) og der skal mere til at gøre mig mæt. Og en time efter et måltid rumler min mave igen. Dette kommer helt uopfordret og de sidste to gange har det desværre taget en del kilo og næsten et halvt år, før det normaliserede sig igen. Og nu står jeg her altså igen, hvor jeg igen igen oplever ekstra sult og ikke ordentlig mæthed. Hvis jeg forsøger at lade vær at spise, når jeg bliver sulten hurtigt igen, så ender jeg bare med at gå sukkerkold og bliver dårlig. Så det er heller ikke så holdbart.

Andre, der oplever det samme og har fundet svar på, hvad der gør det? Det er skide træls, at det nu for anden gang ændrer sig så drastisk :-( Jeg har ikke diabetes - blev tjekket for halvanden måned siden. Så det kan ikke være forklaringen. Jeg er lidt stresset pt, men det har jeg været en del gange før, uden det har ændret på sulten eller mætheden for mig.

Gode råd modtages med kyshånd!


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Turbulent_Shoe_1235 at 2024-03-10 09:30:32+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

tatDK94 at 2024-03-10 18:32:42+00:00 ID: ku9tpxh


Prøv at spise mad med et så lavt glykæmisk indeks som muligt.

Glykæmisk indeks fortæller, hvor store blodsukker-spikes fødevaren giver, når du spiser den. Grundlæggende har hvidt toastbrød, cornflakes, kage og slik et meget højt glykæmisk indeks, mens mere uforarbejdede fødevarer og fødevarer uden så meget kulhydrat har lavere glykæmiske indeks.

Man kan også som hovedregel tænke på det som at kulhydraterne, man spiser, helst skal være “fanget” i fødevaren, så de ikke bliver skudt direkte ud i blodbanen som et blodsukker-spike. Hvis du spiser lys pasta og sukkerholdig cola, er der intet til at holde kulhydraterne tilbage, men hvis du indtager den samme mængde kulhydrater som fuldkornspasta og et æble, er kulhydraterne meget længere om at blive frigivet fra fødevarens fiberholdige “fangenskab”. Derfor får du ikke store udsving i dit blodsukker. Det hjælper med mæthedsfornemmelse (og du sænker din risiko for at udvikle type 2-diabetes ret betydeligt!).

Som lette retningslinjer: Udskift fiberfattig stivelse med mere fiberholdige alternativer - lys pasta, fiberfattigt/lyst brød, kartofler kan udskiftes med fuldkornsversioner af samme type og bønner/linser. Undgå sukkerholdig sodavand, saftevand og juice. Undgå slik og kage.

Man får betydeligt mere styr på sine cravings, hvis man har styr på sine udsving i blodsukker. Men husk ikke at gøre det for ekstremt og lave alt for vilde/træls ændringer hurtigt - de eneste livsstilsændringer, der er noget værd, er dem man kan kan holde fast i.