this post was submitted on 08 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/SendStoreMeloner at 2024-03-08 11:22:45+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Askefyr at 2024-03-08 12:27:29+00:00 ID: ktwnluv


"det er allerede beskattet" er mit hadeargument fordi det reelt betyder at alt burde være skattefritaget fra første gang nogen betalte renter til Nationalbanken.

Men det afslører den reelle centrale konflikt i arveafgiften - nemlig hvorvidt det er individet, eller familien, der er en enhed.

Argumentet for arveafgift er at midlerne skifter hænder, akkurat som du nævner med en håndværker, en frisør, etc. Så det, jeg tror der gemmer sig bag, er "jeg synes ikke penge flytter sig, når de bevæger sig indenfor samme familie" - på samme måde som du ikke betaler skat af penge du flytter fra din lønkonto til din budgetkonto.

Tl;dr; "pengene er allerede beskattet" er et lorteargument, som jeg tror i virkeligheden dækker over en relativt konservativ mening om at penge der bliver i den nærmeste familie ikke skifter hænder overhovedet.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

tmtyl_101 at 2024-03-08 12:59:21+00:00 ID: ktwrfbl


Tak. Det er en god forklaring, og jeg er enig. En sidebemærkning er, at "familien som økonomisk enhed" synes at være ret selektivt / ensrettet. Jeg kan f.eks. ikke forestille mig at "afskaf arveafgiften"-typerne også samtidig mener at børn bør hæfte for forældres gæld til det offentlige. .

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Winterfeld at 2024-03-08 13:33:01+00:00 ID: ktwvwji


Det tror jeg faktisk, da, i min subjektive opfattelse, de mennesker der er imod arveafgift er folk der kommer til at arve en masse og ikke risikerer at arve gæld. Det er igen noget som kun de fattige behøver slås med.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

tmtyl_101 at 2024-03-08 13:45:05+00:00 ID: ktwxm2w


Det er i hvert fald en offentlig kendt hemmelighed, at den ret ekstensive lobby-kampagne imod arveafgiften som koordineres af foreningen "vækst i generationer" i praksis er betalt af Danfoss-arvingerne.

Men det ser ikke så godt ud, at en enkelt milliardærfamilie bruger en masse millioner på en snæver politisk sag som kommer dem selv til gode. Så de har i stedet samlet en masse eksempler på "små familievirksomheder der er helt fortvivlede ved udsigten til generationsskifte".

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

SilveredUndead at 2024-03-08 13:18:12+00:00 ID: ktwtvlk


Arveafgiften er symptombehandling for at man insisterer på at alt skal føres til indtægt, selv ting hvor ingen penge har flyttet hænder.

Hvis jeg vil hjælpe nogen økonomisk, så skal de straffes. Jeg kan ikke engang fjerne en enkelt måneds husleje fra en lejer, uden at lejer skal betale skat af en manglende opkrævning. Vel og mærke en transaktion der normalt ikke havde været skat på. Arveafgiften er bare sikringen af at nogen betaler hvis de får noget som helst af dig, selv når du er død. Det er ekstremt efter min mening, og ikke særlig passende med den danske ide om at hjælpe samfundet omkring dig.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Winterfeld at 2024-03-08 13:37:15+00:00 ID: ktwwhzr


Hvordan hjælper du samfundet omkring dig ved at give dine millioner til dine børn ubeskattet?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

SilveredUndead at 2024-03-08 13:46:28+00:00 ID: ktwxtbj


Du forstod vidst ikke beskeden du svarede på, hvis det var alt du tog med dig.

Den korte version: Arveafgiften findes, fordi du ikke må give for meget til nogen, overhovedet. Hverken dem omkring dig eller din egen familie. Arv er ét aspekt af et større problem.

Hvordan hjælper du fattige i samfundet omkring dig, hvis de bliver straffet når du giver dem en hjælpende hånd?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Askefyr at 2024-03-08 13:56:09+00:00 ID: ktwz8vx


Nu er bidrag til velgørenhed eksplicit skattefritaget - så helt så galt er det ikke.

Det er rigtigt, at du ikke må give din lejer gratis husleje i en måned, fordi det så beskattes med værdien. Det er ærgerligt - men det er fordi det simpelthen ville være så ekstremt nemt at snyde med ellers.

Det ville lynhurtigt blive en situation, hvor man "bytter" ting med hinanden under dække af at det er gaver. Du giver måske en måneds gratis husleje til en fyr, der har et værksted, og så skifter han dine bremser gratis næste gang. Det er enormt svært at skelne imellem gaver og handler.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

SilveredUndead at 2024-03-08 14:11:02+00:00 ID: ktx1gph


Velgørenhed er ekstremt begrænset, og gælder kun virksomheder lavet til formålet. Hvis nogen jeg kender har brug for økonomisk hjælp, så er det ikke velgørenhed i statens øjne.

Jeg har et problem med ideen om at der er tale om snyd. Det er min bolig, og jeg lejer den ud. Hvis jeg smider lejer ud, og ingen bor der, så beskattes ingen af at den står tom. De får skat af hvad jeg indberetter, og hvis jeg indberetter som om at de har betalt, hvem er så snydt? Jeg har snydt mig selv. Ingen andre. Alle andre har fået hvad de skal, og pengene ryger kun ud af min lomme. Det er skat stadig ikke tilfredse med.

Gør det muligt at lave velgørende donationer til privatpersoner. Kig på det hvis man begynder at bytte frem tilbage, det ville være nemt med de systemer skat bruger i dag, og så er det problem fjernet.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Askefyr at 2024-03-08 14:54:43+00:00 ID: ktx8d4r


Almennyttige foreninger er per definition ikke forretninger.

Jeg siger ikke, at der er tale om snyd - jeg siger at det er enormt nemt at snyde med den slags, hvis man vil.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

SilveredUndead at 2024-03-08 15:51:55+00:00 ID: ktxi5oe


Vi har ikke talt om hvorvidt almennyttige foreninger er forretninger. Du blander vidst lidt nogle tråde sammen her.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Winterfeld at 2024-03-08 15:43:05+00:00 ID: ktxgkub


Jeg vil da mene at det er det vi har fribeløber til. Og hvis det er et ekstremt problem i samfundet at udlejere ikke må give arbejdsløse en måneds gratis husleje, så er det da der vi burde give et fribeløb. Arveskatten er nok det sidste vi burde pille ved. ( hvor der altså også allerede er et fribeløb )

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

SilveredUndead at 2024-03-08 16:01:17+00:00 ID: ktxjt41


Fribeløbet er ubrugeligt lavt for alt andet end børn og noget familie. Jeg er fin med en høj skat på arv. Men hæv fribeløbet så det er ens for alle. Det giver ingen mening at man må give 74.000 til nær familie, men nærmest intet til nogen andre. Familie burde aldrig have haft særligt gunstige regler.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Winterfeld at 2024-03-08 17:39:52+00:00 ID: kty1mu9


Det kan vi godt blive enige om :)