this post was submitted on 12 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej hestenet

Jeg er 7-9-13 snart færdig med studiet, og skal til at søge mit første voksenjob. (Jubi!) Mit problem er at jeg er hamrende ufotogen, på traditionelle "pæne" professionelle fotos ligner jeg simpelthen en, der ikke har specielt mange brikker at rykke rundt med, og keder mig ved tanken om eksistensen. (Så egentlig ikke så meget fordi jeg synes jeg ser grim ud, bare sådan ... Underlig og lidt blank, tror jeg?)

Jeg har indtil videre bare ikke vedlagt billede, men det bliver også lidt upersonligt, så jeg har tænkt på at bruge nogle lidt bedre billeder, hvor jeg smiler, griner eller laver et eller andet; hvor jeg synes man kan se min personlighed lidt - Men har også lært at "uprofessionelle" billeder er no-go.

Er socialpædagog og cand. pæd.psych. Søger primært indenfor undervisning, vejledning og forskning, hvis det kan hjælpe på mit spørgsmål.

Hvad tænker I? Vælger I ansøgere uden billede eller med utraditionelle billeder fra? Skal jeg bare acceptere at jeg ligner en med de værste tømmermænd livet har udsat nogen for, og håbe at min ansøgning og CV kan bære det?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/realhumonbean at 2024-02-12 10:10:18+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Hatfullofsky at 2024-02-12 10:36:29+00:00 ID: kq2dsmm


Fra en mangeårig karrierekonsulent og ansættelsesansvarlig..

Jeg tror du er lidt hård ved dig selv, og jeg synes også det ligner du stiller lidt høje krav til hvad et billede i CVet skal kunne. Billedet er, hverken mere eller mindre, en måde at give lidt menneskelig kant til et fagtungt dokument. Lidt ligesom en personlig profil. Så altså, stil dig op af en væg og få nogen til at tage 20 billeder af dig hvor du smiler. Jeg nægter kategorisk at tro på, at du ikke kan finde ét billede som udstråler bare en lille smule overskud og engagement. Og hvis du eksempelvis søger undervisningsjobs, tror jeg det er et godt signal at sende.

At virksomheder er begyndt at frabede sig billeder er rigtigt, som andre skriver, men det er primært fordi store internationale virksomheder typisk er 'first movers' på inkluderende ansættelsespolitik. Novo frabeder sig også helt motiverede ansøgninger i dag, men det betyder ikke, at du kan slippe for at sende en ansøgning til andre virksomheder. Ifølge Ballisagers seneste rekrutteringsanalyse mener 3/4 virksomheder, at et foto sender et positivt signal. Så vil du lege statistik, er det fortsat smartere end at lade være.

Utraditionelle billeder er et sats. Jeg har set det virke i en strategisk kontekst (billeder af personen i en undervisningssituation til undervisningsjobs, billeder af en person på morgenløbeturen til en stilling i en sportstøjsvirksomhed) men lad være med billedet fra Rhodosferien eller turen på Mexibar bare fordi du synes du ser godt ud. Du er stadig i gang med at søge i en professionel kontekst.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

CrimsonBecchi at 2024-02-12 11:09:52+00:00 ID: kq2gh7x


Ifølge Ballisagers seneste rekrutteringsanalyse mener 3/4 virksomheder, at et foto sender et positivt signal. Så vil du lege statistik, er det fortsat smartere end at lade være.

Men er det ikke bare fordi de adspurgte er HR, der var vænnet sig til denne praksis? Går du 20 år tilbage var det ikke normen, og nu ser du mange virksomheder (særligt internationale eller bare firmaer uden for lille DK) gå væk fra det.

Hvis du læser op på anbefalingerne her på Reddit fra Globale rekrutteringsfolk fra store firmaer, altså ikke DK subreddit, så lader det til at det klart anbefales ikke at have foto på CV/resume. Det fylder alt for meget i toppen, hvor et hurtigt klik på et linkedIn-link alligevel giver dig et billede.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Hatfullofsky at 2024-02-12 11:22:59+00:00 ID: kq2hl5x


Som jeg skriver tidligere i samme paragraf, er der klart en begyndende tendens til at specifikt globale rekrutteringsfolk i større virksomheder frabeder sig det. Men så længe du spiller det kvantitative spil det er at søge job (og antageligvis ikke kun hos Novo eller Vestas) bør man gøre det der anses positivt af flest mulige mennesker. Hvorfor de ønsker det ene og det andet er i den forbindelse relativt underordnet.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Dunified at 2024-02-12 13:55:52+00:00 ID: kq2y7rd


U/hatfullofsky har ret. Medmindre du søger til en af de største virksomheder eller en IT-stilling, så giver et profilbillede stadig en smule plus til din ansøgning

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Hu-anon at 2024-02-12 15:18:59+00:00 ID: kq3a6j5


Med mindre andet er nævnt, så billede‼️