this post was submitted on 08 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Goddess_Illias at 2024-02-08 17:03:11+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

dolle at 2024-02-09 07:35:55+00:00 ID: kplv7as


Jeg er sgu bekymret for, at vi langsomt får indført et overvågningssamfund hvor politiet med et snuptag kan indhente beviser for selv den mindste forseelse, og dermed vilkårligt sigte borgere for lovbrud. Hvor er vi om 10-20 år hvis den her tendens fortsætter? I en fremtid hvor der ingen kontanter er, hvor al din kommunikation er logget, hvor frimærker kun kan købes digitalt så de kan spores til dig, og hvor der er automatisk ansigts- og nummerpladegenkendelse over alt. Hvem her kan sige at de virkelig ALDRIG har brudt loven eller gjort noget (lovligt) de gerne vil holde skjult?

Ja, hvis vi stoler 100% på politiet, og hvis man er enig i alle love (jeg er ikke), så har man intet problem med det her. Men hvad nu hvis man er uenig i en lovgivning som man bevidst bryder, men uden at der er ofre? Her kan jeg f.eks. nævne køb af cannabis som politiet med den her teknologi ville kunne forfølge langt nemmere. Jeg synes at borgerne i landet skal være i stand til at gøre oprør mod unfair lovgivning uden at risikere at blive retsforfulgt med 99% sandsynlighed, for det er også et demokratisk problem.

Der er også risikoen ved, at politiet altså ikke er 100% til at stole på, heller ikke i Danmark. Vi har på det seneste set mange eksempler på borgere der er kommet i bad standing hos politiet og bliver chikaneret med falske sigtelser og tilbageholdelser. Skal vi nu også give politiet mulighed for med et snuptag at kunne søge på dit ansigt og finde alle de mindre forseelser du har begået det sidste år?

Et samfund med 100% opklaringsrate på alle forbrydelser er ikke et samfund jeg har lyst til at leve i.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

BackgroundNail9527 at 2024-02-09 12:12:19+00:00 ID: kpmibhe


Det er vel ikke ‘vilkårlig’ sigtelse, hvis de har indhentet beviser for en forbrydelse?

Vi kan allesammen se dommedagsscenarierne hvis ikke der sættes de rette rammer for anvendelse. Der er eks. enorm forskel på at have en forbrydelse, hvor man har indhentet en masse overvågning og leder efter en bestemt gerningsmand og så til at have live feeds fra gader og stræder og sætte automatik på, at så snart du går over for rødt, så får du en sigtelse i e-boks.

Jeg tænker alle snildt kan se de gode potentialer i det, og at det mest af alt handler om at finde en fornuftig balance. Politiet er heller ikke 100% til at stole på, som du skriver, men dér kigger vi så på noget lidt andet omkring konsekvenser hvis man udnytter den magt man er blevet betroet (og det er en helt anden debat).

Edit: nej, et samfund med 100% opklaring er ikke ønskværdigt, men det er vi trods alt også grinagtigt langt fra. Det er jeg ret overbevist om at ansigtsgenkendelse ikke kommer til at ændre på

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

dolle at 2024-02-09 13:37:19+00:00 ID: kpmsl7w


Jeg mente 'vilkårlig' i den forstand at hvis der ligger søgbare arkiver af alt hvad alle har foretaget sig, så vil myndighederne kunne finde et bevis for en forbrydelse hvis de vil, også selvom de fleste aldrig vil blive sigtet for noget. Jeg ved godt at det ikke er beføjelser som politiet har nu, og at selvom sådanne arkiver fandtes i dag, så ville det kræve en kendelse og begrundet mistanke for politiet at trække data fra det. Men hvem ved hvilke beføjelser de får tildelt 2-3 regeringer ude i fremtiden?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

BackgroundNail9527 at 2024-02-09 14:20:05+00:00 ID: kpmyocn


Jeg køber ikke rigtig glidebaneargumentet. Ikke fordi det ikke er reelt nok, men fordi man næsten kan feje alle nye initiativer (særligt med ny teknologi) af banen på den måde. Jeg synes det er lidt en frygtsom måde at anskue verden på og ikke særlig konstruktivt.

Hvis politiet får beføjelser til at benytte ansigtsgenkendelse på tværs af det video og billedemateriale der allerede er indsamlet som sagsmateriale på politiets sager ville det for mig at se være lige til og helt i orden brug af ansigtsgenkendelse.

Det betyder jo ikke automatisk at det eskalerer til live feeds og automatiske bødeudskrivelser for fumlegængeri.

Det er rammerne for det der skal diskuteres. Ikke enten/eller… synes jeg :-)

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

dolle at 2024-02-09 15:08:14+00:00 ID: kpn63go


Problemet er hvad "allerede er indsamlet" dækker over. Det er ikke helt klart for mig hvad du mener her. Hvis ansigtsgenkendelse skal være effektivt, så skal det jo kunne finde personer som man ikke allerede havde en mistanke om kunne være på et givent sted på et givent tidspunkt, f.eks. hvis de er efterlyste eller hvis man er ved at finde ud af hvor de var en given nat. For at det skal virke, så kan man ikke gøre meget andet end at scanne al overvågningsmateriale landet over og indeksere det så det kan søges i. At sådant et indeks kan bygges op er i sig selv for meget for mig, lige meget hvad rammerne for hvornår man må søge i det bliver. Hvis det er ikke er sådan noget der diskuteres her, så har jeg misforstået noget.

Vi kan godt diskutere rammer, men der er visse former for dataindsamling der i sig selv er for meget, lige gyldigt hvad rammerne er. Jeg tror at de fleste ville være enige i, at videoovervågning 24/7 i folks egne hjem ville være for grænseoverskridende, også selvom det krævede en dommerkendelse for politiet at gennemgå optagelserne. På samme måde synes jeg også at ansigtsgenkendelse i det offentlige rum i sig selv er for grænseoverskridende, da der et eller andet sted vil blive gemt noget metadata der linker min identitet til en automatisk videooptagelse af mig. Glidebaneargumentet er blot en anden frygt jeg har.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

BackgroundNail9527 at 2024-02-09 15:36:01+00:00 ID: kpnamac


Det jeg mener er, at “allerede indsamlet”, er dét hvor man har en konkret forbrydelse hvor man har indsamlet overvågning som ét af flere spor til en given sag.

Ved at kunne søge på tværs i billeder og videoer og holde det op mod forbryderalbummet vil man kunne potentielt identificere indbrudstyve og sammenkæde sagerne på tværs.

Jeg er dermed ikke enig i at dit eksempel er det eneste hvor ansigtsgenkendelse vil være et effektivt redskab.

Jeg er uenig i at