this post was submitted on 05 Feb 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

I dangens Danmark er der efterhånden flere veje til en studenterhue og jeg bliver som ingeniør af og til spurgt hvilken jeg vil anbefale af de forskellige.

Da jeg studerede var HF teknisk set adgangsgivende, men niveauet var sådan at ikke en eneste af HF'erne på mit studie holdt hele det første år.

Ved folk hvordan niveauet er i disse dage? Er EUX lige så fagligt godt på det matematiske som STX og HTX? Er HF stadigt håbløst ift. efterfølgende højere uddannelse?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/macnof at 2024-02-05 18:20:50+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Nervous-Ant-Boss at 2024-02-05 19:07:20+00:00 ID: kp2c3w4


Nej, HF er som udgangspunkt ikke adgangsgivende til de længere videregående uddannelser. Den er målrettet professionsbachelorer og erhvervsuddannelser. Man kan dog bygge ovenpå den og komme ind på de længere uddannelser.

Udfordringen for EUX er nok, at den ikke er så attraktiv som arbejdsplads, fordi der er lidt akademikersnobberi, så det er ikke nødvendigvis gymnasielærerne med høje ambitioner og måske en phd, der underviser der. Jeg tror, det er ret forskelligt, hvordan EUX drives, om de enkelte skoler har satset helhjertet på den eller det bliver lidt en lappeløsning/skolens uønskede gøgeunge.

HTX har en lidt dårligere overenskomst og står derfor med lignende rekrutteringsudfordringer som EUX. Men igen nogle skoler er bedre end andre - ledelsen har en del af sige der. Ofte arbejder man mere praktisk/projektorienteret, hvilket kan være en fordel som ingeniørstudiet.

STX er størst og har en stor andel af "jeg ved ikke helt, hvad jeg vil, men nu udsætter jeg det lige tre år at forholde mig til det", men de fylder noget mindre på STEM-studieretningerne. Til gengæld fylder humaniora mere i alle studieretninger end på EUX og HTX som kan være demotiverende for potentielle ingeniører. Personligt synes jeg dog, det er fint med den almene dannelse - også til ingeniører. Hvis det er en faktor, er kønsfordelingen mere jævn.

I teorien kan man det samme med samme niveau i et gymnasiefag uanset bogstavkombinationen på uddannelsen. Jeg tror, den store forskel er, om man får grundlagt nogle sunde studievaner, hvor HF har ry for at have nogle tungere elevtyper, så klassemiljøet måske trækker de dygtige ned fremfor de knap så dygtige op.