this post was submitted on 04 Feb 2024
1 points (100.0% liked)
/r/Denmark
153 readers
1 users here now
GÅ TIL FEDDIT.DK
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
founded 1 year ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
Minutes-Storm at 2024-02-04 15:25:32+00:00 ID:
kovy75c
Du er meget sjældent tvunget til at bruge en bestemt udbyder din arbejdsgiver tilbyder. Langt de fleste steder kan du vælge at takke nej. Jeg kører eksempelvis min pensionsopsparing 100% for mig selv, uden problemer.
Grunden til at du normalt kun matches i indbetaling hvis du vælger virksomhedens valgte pensionsudbyder, er et spørgsmål om administration. At skulle håndtere den administration ved at hver enkelt medarbejder potentielt har deres egen lille løsning, ville være urimeligt dyrt og besværligt at håndtere. Derfor får du godet et bestemt sted, og typisk med en generøs fordeling. Mange steder indbetaler trods alt 2 kroner per krone du selv indbetaler, hvis ikke mere. Det er rimelig gode vilkår, som oftest mere end rigeligt gør op for eventuelle gebyrer der måtte komme.
Produkterne vælges ofte af en fra regnskab eller HR, generelt nogen der selv er underlagt præcis samme ordning. De er derfor lige så interesserede i at den er god som du er.
Nogle af "gebyrerne" er heller ikke gebyrer, men prisen for forsikringer du får. Mange har både sundhedsforsikring og diverse forsikringer, der beskytter dig i tilfælde af nedsat arbejdsevne. Det er altså en forsikring du ellers skulle (læs: burde) have tegnet andetsteds, så du ikke er helt på røven hvis du kommer ud for en ulykke.
Jeg er enig i at 6% af 20.000 er lidt, men det løber op hvis det indbetales fra du er 20 til du er 70. Jeg er dog uenig i at 17,5% er for højt. Du kan godt syntes at 17,5% er for højt, men relativt til hvad? Hvis man af forskellige årsager ikke har sparet noget som helst op før man lander det her godt betalte job i en alder af 50, så kan det jo give enormt god mening at sætte rigtig meget ind på pensionen nu. Måske endda langt mere end 17,5%.
Jeg sætter selv 25% af til pension, fordelt 1 til 1 på pensionsordninger og private opsparinger. Jeg forventer at have samme udbetaling eller mere når jeg går på pension, for jeg vil hverken vente på at staten syntes jeg må gå på pension, og jeg er heller ikke interesseret i at gå ned i udbetaling. Det er et personligt valg, som der også skal være plads til.
Det er det vigtigste i den her debat. Der skal være mulighed for selv at vælge niveauet. Om det er højt eller lavt.
IshouldDoMyHomework at 2024-02-05 10:12:16+00:00 ID:
kp09fth
Jeg har ikke arbejdet et sted endnu, hvor jeg styre min pension selv. Hvor jeg er nu, kan selv styre ratepensionsdelen, ikke livrenten, og jeg SKAL bruge et depot i en specifik bank, som jeg aldrig selv ville have valgt.
Der er heller ikke noget der hedder “matche” i min verden. Du har aftalt en procentsats af din løn du skal have i pension. At du selv også er tvunget til at betale ind ved siden af, er bare mere af samme bullshit.
Det er fint med forskellige forsikringer og sundhedstilbud, så længe de kan fravælges. Det kan de ofte ikke. Jeg kan ikke for eksempel. Der er bare pakket en masse ting sammen med livrenten, og dem skal jeg så have og betale for, om jeg vil eller ej.
Når der i en kontrakt står anført 12% i pension, så burde man som minimum have valgmuligheden for at de 12% ind på et depot efter eget ønske. Ingen krav om specifik bank, ingen krav om en bestem sundhedsforsikring etc etc. Bare udlever de penge som står i kontrakten. Det burde virkelig ikke være lovligt, at den mulighed ikke altid er der.