Jeg faldt den anden dag i sten over nogen billeder af Inuit-tatoveringer, og blev nysgerrig på, hvad de forskellige tegn betyder. Jeg har siden prøvet at google mig frem til det, men desværre uden at blive meget klogere..
Nogen skriver fx at prikker symbolisere deres søskende, hvor andre skriver at prikkerne skræmmer onde ånder væk.. og sådan synes jeg lidt det er, med alle tegnene.
Bestemmer man selv, hvad de forskellige ting betyder? For dét er da lidt forvirrende..
Hvad betyder en zigzag linje på armen i forhold til en lige linje?
Og er der forskel på om man fx er fra vestgrønland i forhold til østgrønland?
Nogen skriver at de har streger på fingrene for at ære Takannaaluk-eller noget, mens andre skriver at stregerne er for deres nevøer/niecer ... Jeg er så forvirret og har så mange spørgsmål 🥺😅
Findes der en bog eller noget om det?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Extra-Calligrapher38 at 2024-02-01 10:56:58+00:00.
WolfeTones123 at 2024-02-01 15:51:04+00:00 ID:
kog2r0i
Enig, det skal det, og det blev det også gjort. Oppositionspartierne tog afstand fra Brobergs idéer og Atassut udtrykte mistillid til ham. Múte B. Egede afskedigede Pele Broberg fra stillingen som naalakkersuisoq efterfølgende.
Egentligt er jeg grundlæggende enig i, at en dyrkelse af fortiden, som var den særligt ren og hellig, bør anfægtes og kritiseres, men samtidig kan den identitet, der opbygges i et land, som har været kulturelt formet af andre kulturer, og som folk i tidligere kolonier især prøver at opbygge, sagtens gribe ud efter idéer om en tabt eller nedbrudt identitet, uden at det nødvendigvis er problematisk. Det gør man fx i oppositionen i Hviderusland som en del af demokratiseringskampen, der unægteligt indebærer en afstandtagen fra russisk indflydelse. For målet er ikke nødvendigvis at tilbageføre noget gammelt, men at skabe noget nyt.
Problemerne med grønlandsk nationalisme, når vi snakker eventuel selvstændighed, synes jeg generelt, vi har tendens til at undervurdere. Men hvis folk vil kippe med dannebrog, lade sig tatovere eller bære torshammerhalskæder, i et forsøg på at forme egen identitet, har det så en iboende problematik?
lypmbm at 2024-02-01 15:56:15+00:00 ID:
kog69xi
Nej, det er fint nok, så længe det er en demokratisk nationalisme, men når man følger løsrivelsesdebatten i Grønland, så kan man komme i tvivl, om der stadig er tale om en demokratisk nationalisme. Jeg synes, det er fint, at grønlandske politikere kan tale grønlandsk i folketinget, da folketinget ikke kun er danskernes parlament, men også rigsfællesskabets parlament, men der er også flere eksempler på, at kritikken af Danmark bliver ekstrem hadsk, fordi der er sket en ekstrem politisering af historieforståelsen på Grønland.
WolfeTones123 at 2024-02-01 16:07:44+00:00 ID:
kog884h
Chauvinisme er altid i vores interesse at bekæmpe, enig, men at visse grønlandske politikere kan være bidske i tonen, er ikke nødvendigvis i den kategori. Det er diskussionen om den dansk-grønlandske-relation, både i et historisk og nutidigt perspektiv, heller ikke nødvendigvis.
På en eller anden måde tror jeg, det altid vil være hårdt, smertefuldt, kontant osv., når der snakkes om forholdet mellem en tidligere koloni og kolonimagten, især når førstnævnte stadig er underlagt den sidstnævnte stat. Vores job, både for grønlændere og danskere, og også os som historikere, er ikke at lade samtalen forløbe ukritisk og uanfægtet eller forstene i blind nationalisme.
Dette gælder i øvrigt begge sider af sagen. Vi har ligeså stor interesse i at anfægte fx Thorkil Kjærgaards insisteren på, at Grønland ikke var en dansk koloni, som vi har i at anfægte Pele Brobergs etnonationalistiske idéer.
lypmbm at 2024-02-01 16:16:00+00:00 ID:
kog9mqt
Stort set enig i det hele, men jeg savner nok grundlæggende en mere kritisk tilgang til den historieforståelse, som grøndlandske politikere præsenterer. Måske navnlig fra faghistorikere, men det sker sjældent. Og nej, Thorkild Kjærgaard anerkender jeg ikke som en rigtig faghistoriker i denne henseende.