this post was submitted on 31 Jan 2024
1 points (100.0% liked)
/r/Denmark
153 readers
1 users here now
GÅ TIL FEDDIT.DK
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
founded 1 year ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
glitterandbitter at 2024-01-31 15:18:49+00:00 ID:
kobisp3Jeg har en bekendt, som er adopteret fra Indien, som giver udtryk for stort set det samme. Angiveligt skulle en transnational adoption være noget nær det værste man kan blive udsat for, og det traume der opstår skulle give permanente ar på sjælen.
Jeg må indrømme at jeg har lidt svært ved at forstå det til fulde og logikken glipper også lidt for mig, ift. at det skulle være værre end at opleve en eventuel sultedød, men… Jeg er en blegfed dansker. Jeg er ikke blevet adopteret, og jeg har - af gode grunde - ikke den samme erfaring som min bekendte. Jeg ser situationen med et helt andet sæt briller på.
Jeg ved det sgu ikke. Måske man bare skulle lade være med at adoptere fra andre lande end Nordeuropa.
t-licus at 2024-01-31 20:11:46+00:00 ID:
kobwesdDet er en svær situation, for efter min opfattelse kommer mange adoptivbørn (altså dem der ikke er stjålne) fra et udgangspunkt hvor der ikke rigtig er nogen god løsning.
Min egen far er født af en ugift teenager i et fattigt samfund hvor abort var ulovligt, enlige mødre var stærkt stigmatiserede og den sociale norm var at børn som ham skulle bortadopteres. Det var Danmark i 1950erne. Trods det enorme pres valgte min farmor ikke at bortadoptere ham, og han blev i stedet opdraget af sine bedsteforældre indtil hun, da han var i skolealderen, blev gift og kunne tage ham tilbage.
På mange måder havde min far præcis det liv jeg tror mange adoptivbørn ønsker de havde haft. Han blev i sin kultur, blev i sin familie, endte oven i købet med at leve i almindelig middelklassevelstand. Men ved du hvad? Manden er stadig dybt traumatiseret. At vokse op uden for samfundets normer, i en ustabil familiekonstruktion, med bevidstheden om at man er et uheld… det giver OGSÅ ar.
Jeg skal ikke kunne sige om han havde haft et bedre liv hvis han var blevet adoptet af en stabil kernefamilie i Busan (og realistisk set havde det nok været Bogense). Muligvis havde det været værre. Muligvis havde det bare gjort ondt på en anden måde.
Comfortable-State853 (OP) at 2024-01-31 23:16:32+00:00 ID:
koctcb8Når man forestiller sig det scenarie, så synes jeg det sætter international adoption ret godt i perspektiv.
Comfortable-State853 (OP) at 2024-01-31 19:18:19+00:00 ID:
kobmp2mDe fleste adopterede ønsker nok på et tidspunkt at finde deres biologiske forældre.
Jeg vil snarere sige, at medmindre man vil være tilfreds med reelt at være plejeforælder så bør man ikke adoptere.
Man bør nok se sig selv som det, som man jo faktisk er, en plejeforælder. Der er klar på at give barnet tilbage til den oprindelige mor på et tidspunkt.
Hårdt? Ja, men etisk rigtigt, og derfor bedst i sidste ende.
SpecificMaleficent57 at 2024-01-31 20:00:35+00:00 ID:
kobudvsEhh.. hvad??
Mener du, at det ville være mere etisk, hvis adopterede blev sendt “hjem til deres oprindelige mor” på et eller andet (tilfældigt?) tidspunkt..? Eller misforstår jeg dig?
Comfortable-State853 (OP) at 2024-01-31 23:15:38+00:00 ID:
koct72tDa ikke hvis de ikke ønsker det.
Men man bør nok have den tilgang, at man er blevet benådet med en stor gave at hjælpe et barn med at vokse op, men at det barn på et tidspunkt vil søge sit biologiske ophav og at man derfor skal forberede barnet og sig selv på det.