this post was submitted on 31 Jan 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Comfortable-State853 at 2024-01-31 15:06:34+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (5 children)

skaarup75 at 2024-01-31 17:35:04+00:00 ID: kob463a


En af mine gode venner fra en tidligere arbejdsplads blev interviewet af den lokale sprøjte, hvor hun blandt andet nævnte at hun ikke gad at gå rundt og være taknemmelig for at hendes adoptivforældre havde adopteret hende. Det faldt mange for brystet at hun udtalte sig sådan, men jeg kan og kunne sgu godt forstå hende.

En ting jeg husker meget tydeligt hun fortalte mig efter hun flyttede til London var, at det var fucking befriende bare at kunne forsvinde i mængden i stedet for hele tiden at være "koreaneren" i vores lillebitte lokalsamfund

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (3 children)

Skating_suburban_dad at 2024-01-31 18:11:45+00:00 ID: kobapmj


Jeg forstår hvad du mener men man kan da godt være taknemmelig for at komme til Danmark på samme måde som jeg er taknemmelig for at være født i Danmark.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Hjemmelsen at 2024-01-31 18:35:31+00:00 ID: kobeyvg


Du skal lige veje det op imod at de jo alternativt kunne have vokset op med deres biologiske forælre i et samfund hvor de ikke var outsideren. Det forstår jeg godt man ikke er "taknemmelig" for. Man behøver ikke bebrejde nogen noget, men taknemmelig synes jeg er lidt meget at forvente for at være helt ærlig.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Jazzeki at 2024-01-31 18:57:21+00:00 ID: kobixnl


nu syndes jeg også at vi skal huske at det faktisk er muligt at hverken være taknemmelig men heller ikke bebrejdende. og der gælder det jo heller ikke bare adoption. jeg vil sgu ikke påstå jeg er taknemmelig for at mine forældre har haft mig. nuvel der er skam ting i min opvækst jeg er taknemmelig for men at jeg blev født? ikke en af dem for det var ikke for min skyld(i min optik i hvert fald). men jeg bebrejder dem det heller ikke.

så i det mindste skulle adopterede ikke også være i stand til at have et ligene forhold til deres situation?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

NickHoyer at 2024-01-31 21:30:54+00:00 ID: kocaw5d


Enig fandme dumt at gå i Danmark og være sur over man ikke er i Kina 🤣 og hvis det er, så er vi så skide privilegerede her at man bare kan flytte væk som man lyster

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Skating_suburban_dad at 2024-01-31 22:20:12+00:00 ID: kocjr6r


Som udvandre fra Danmark er det faktisk ikke så ligetil 

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (4 children)

t-licus at 2024-01-31 19:03:23+00:00 ID: kobk0nw


Det argument, jeg har hørt fra adopterede som virkelig gav mening for mig er at man jo ikke beder biologiske børn om at være taknemmelige over for deres forældre (i hvert fald ikke i det moderne Europa). Så hvorfor i alverden skulle det være anderledes for adoptivbørn? 

Selvfølgelig skal et barn ikke være “taknemmeligt” over for sine forældre, det er forældrene der skal være taknemmelige for at de har fået et dejligt barn. Hvis man kræver noget andet af et adoptivbarn, siger man implicit at det ikke har samme naturlige ret til sin familie som biologiske børn har.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Comfortable-State853 (OP) at 2024-01-31 23:12:08+00:00 ID: kocsmcg


Det med et barn skal være taknemlige overfor deres forældre er max narcissistisk.

Det er sådan noget narcisstiske forældre siger. Men her er samfundet med på den. Der kan eksistere, samfundsnarcissisme.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

After_Lobster_7039 at 2024-02-01 06:32:03+00:00 ID: koehtoz


Tjoh, man kan nu godt være en anelse taknemmelig overfor sine forældre (biologiske eller adoptanter).

Det er noget af et arbejde at være forælder. Dermed ikke sagt, at det skal være sådan en altomfattende taknemmelighed.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

HokaidoDK at 2024-02-01 08:28:33+00:00 ID: koeruvz


Jeg mistænker at noget af den taknemmelighed, som adoptionsbørn bliver pålagt at føle, er ikke nødvendigvis fra forældrene, men fra alle andre. Min veninde som er adopteret fra Korea, hendes far sagde altid "Så var vi i Bilka og der kom nogle op til os og sagde, at du var virkelig sød og køn. Og at vi som forældre havde gjort en god gerning. Gu' fan'me ej. Så blev jeg sur! Du er ikke noget barn på en piedestal. Vi adopterede dig, fordi vil var egoister og ville gerne have børn. Vi kunne ikke selv. Du er eg ønske barn!"

Derudover, så tror jeg også roden ligger i noget kristent. Adoptions fra Korea var gennem vestlige kristne organisationer i Korea.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 08:19:30+00:00 ID: koer569


Det argument, jeg har hørt fra adopterede som virkelig gav mening for mig er at man jo ikke beder biologiske børn om at være taknemmelige over for deres forældre (i hvert fald ikke i det moderne Europa). Så hvorfor i alverden skulle det være anderledes for adoptivbørn?

Det gør man da? Hvis et barn ikke er taknemmelig overfor deres forældre så er det et tegn på dårlig opdragelse.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

smallpotatofarmer at 2024-02-01 09:05:14+00:00 ID: koeuow6


Taknemmelig i hvilket omfang? Jeg har sgu ikke bedt om at være her og havde haft det ganske fint med aldrig at have været til. Mange grunde til at folk vil være forældre er ofte motiveret af selviske grunde. Nej, børn skal ikke være "taknemmelige" for at opfylde et behov som deres forældre har.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 09:34:40+00:00 ID: koewyhy


Bare en grundlæggende taknemmelighed, ikke mere. Det er vel en fejl i din opvækst at du ikke værdsætter livet mere. Og om det at få børn er forældrenes handlinger og motivationer er irrelevant når de bruger så mange år af deres liv på at opfostre deres børn.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

smallpotatofarmer at 2024-02-01 09:46:35+00:00 ID: koexvd6


Jeg har et udmærket forhold til mine forældre og respekterer dem og er da taknemmelighed for at de har gjort deres bedste. Men nej jeg er ikke taknemmelighed for at blive sat i den her krop for at famle rundt i blinde i ~80 år og herefter lide en pinefuld død og blive atter sendt tilbage til intetheden. Det er da tværtimod en fuldstændig central erkendelse, at vi får børn for at opfylde vores egne ønsker og behov. Kan der være et ønske om at man gør det fordi man gerne vil dele livets gave og sin kærlighed sammen med sit barn/børn? Ja, men selv dette adskiller ikke egoet fra handlingen og vi er derfor back to square one: vi bliver forældre af grundlæggende egoistiske grunde. Jeg er godt klar over at samfundet bilder os ind at det er en gave vi giver vores børn, men det er jo nok mest så vi ikke tænker over det for meget.

Det har ikke noget med opdragelse at gøre men med at se virkeligheden for hvad den er. Der er en grund til at mange af de største filosoffer igennem tiderne har beskæftiget sig med de samme spørgsmål omkring livets oprindelse og mening, ingen af dem har et endegyldigt svar, medmindre man vil smide sin rationalitet for porten og tro på gud.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 11:00:07+00:00 ID: kof3sh8


Men nej jeg er ikke taknemmelighed for at blive sat i den her krop for at famle rundt i blinde i ~80 år og herefter lide en pinefuld død og blive atter sendt tilbage til intetheden.

Den her dystre tilgang er hvad jeg mener når jeg siger at der er sket en fejl i din opvækst. Blot fødslen er nu heller ikke hvad jeg mener du burde være taknemmelig for, nærmere de næste mange år dine forældre har brugt på at hjælpe dig, lære fra sig og holde dig ved selskab.

Det har ikke noget med opdragelse at gøre men med at se virkeligheden for hvad den er.

Nej. Det er dit perspektiv på hvordan virkeligheden er. Der er en forskel på de to ting. Blot fordi vi kommer fra intetheden og vender tilbage til intetheden betyder det ikke at alt ind imellem bare skal være en pointeløs famlen i blinde. Du skaber din egen mening med livet.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Th3CatOfDoom at 2024-02-01 11:32:25+00:00 ID: kof7nuw


Hvor er det dog grimt sagt

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 12:08:52+00:00 ID: kofaawk


Okay? Har du en pointe?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

smallpotatofarmer at 2024-02-01 11:27:01+00:00 ID: kof66fz


Det har ikke noget med opdragelse at gøre. Spørg de unge mennesker du møder, hvad de tænker om livet og tilstedeværelsen. Det er reduktionistisk at pålægge opdragelsen så stor en betydning for hvordan mig selv og mange andre ser samfundet og verdenen på. Om du vælger at tillægge livet en slags betydning er sådan set irrelevant, fordi uanset hvordan vi vender og drejer det, ændrer det ikke på den objektive sandhed.

Albert camus kritiseren existentialismen netop af den årsag; søren Kierkegaard (og andre existentialister) pointerer rigtig nok, at livet ikke har en objektiv mening, men vælger så alligevel at frakaste denne sandhed og sige at man skal finde sig egen mening (sin egen illusion). Jeg kan godt forstå at han når den konklusion, men det løser stadig ikke hovedproblemet som er at der ikke findes nogen objektiv mening med det hele. Anyways, det er sådan set irrelevant hvad du eller jeg har af holdninger til livet. men jeg nægter kategorisk at tilskrive opdragelsen som den eneste faktor der har betydningen for individets ontologi og epistemologi.

Bogen "better never to have been" forklarer det ret godt, og nej, det er ikke den objektive sandhed men hvis du er interesseret i at forstå hvor jeg og andre kommer fra så er den et godt sted at starte :)

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 12:18:49+00:00 ID: kofbdc0


Det har ikke noget med opdragelse at gøre.

Selvfølgelig har det det. Din opdragelse skaber fundamentet for hvordan du ser på verden, og hvis du så ser på din eksistens som nærmest en forbandelse så må og gør jeg stille spørgsmålstegn ved hvor din opvækst gik galt.

Albert camus kritiseren existentialismen netop af den årsag; søren Kierkegaard (og andre existentialister) pointerer rigtig nok, at livet ikke har en objektiv mening, men vælger så alligevel at frakaste denne sandhed og sige at man skal finde sig egen mening (sin egen illusion). Jeg kan godt forstå at han når den konklusion, men det løser stadig ikke hovedproblemet som er at der ikke findes nogen objektiv mening med det hele.

At man finder sin egen mening med livet betyder på ingen måde at det er en illusion. De to ting hænger ikke sammen.

men jeg nægter kategorisk at tilskrive opdragelsen som den eneste faktor der har betydningen for individets ontologi og epistemologi.

Det er der heller ikke nogen der gør her.

Bogen "better never to have been" forklarer det ret godt, og nej, det er ikke den objektive sandhed men hvis du er interesseret i at forstå hvor jeg og andre kommer fra så er den et godt sted at starte :)

Jeg ved meget godt hvor du kommer fra. Det er ikke et specielt unikt verdensbillede, men bare et jeg på mange måder finder forkert og intellektuelt dovent.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

smallpotatofarmer at 2024-02-01 13:20:03+00:00 ID: kofio56


Mine forældre er da dybt uenige med hvordan jeg ser verdenen og ser det formentlig på samme måde som dig selv, eller noget derhenad. At nihilisme gennemsyrer meget diskurs blandt unge har næppe særligt meget med børneopdragelse at gøre. Det har nok snarere noget at gøre med at vi ikke længere har nogle myter og fortællinger at kollektivt holde fast i og blive fulde på. Ingen religion, ingen fortælling om hvordan man skal leve det gode liv og opnå anerkendelse blandt samfundet. Folk med børn er statistisk ikke mere lykkelige end dem uden, kvinder er mere lykkelige uden partnere etc. Det hele er mudret og som ung er det nærmest umuligt at vide hvilken vej man skal gå for at opnå en tilfredsstillende tilstedeværelse. Er vi mennesker så simple at vi desperat har brug for disse ting? Ja det vil jeg mene.

Samtidigt har internettet og 24/7 nyheder gjort os alt for beviste omkring hvilke grusomheder mennesker kan begå. En tilstand som aldrig har været mulig hvis vi bare går mere end 100 år tilbage. Jeg er rimelig overbevist om at det ikke er meningen at vi skal forholde os til hvad der foregår på den anden side af kloden, og at det ikke gør spor godt for unge mennesker at skulle forholde sig til global opvarmning, overpopulation, krig og ødelæggelse, allesammen ting som giver en emotionel reaktion men som ingen af os reelt set kan gøre noget ved. Verdenen ser markant anderledes ud idag end for bare 20 år siden og det afspejles direkte i hvordan unge mennesker har det. Jeg vil mene at det er en af de primære grunde til at nihilismen/doomerism er mere og mere udbredt - ikke fordi opdragelsen er dårligere end førhen. Du skal være velkommen til at pille mit argument fra hinanden, men jeg syntes grundlæggende at det er reduktionistisk at sige "din opdragelse er dårlig derfor er dit verdenssyn dystert".

Ad hominem er ikke ikke et seriøst modargument, det er tværtimod dovent at vifte bort et argument på bagrund af anekdoter og egne holdninger, uden reelt at tage stilling til det. Vi kom nu engang fra at man som barn skal være taknemmelige til sine forældre fordi man er her, hvilket jeg er uenig i. Faktum er at jeg er fordi mine forældre gerne ville have børn, ikke fordi jeg selv havde et brændende ønske om at være her.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Comfortable-State853 (OP) at 2024-01-31 19:11:27+00:00 ID: koblgn1


En ting jeg husker meget tydeligt hun fortalte mig efter hun flyttede til London var, at det var fucking befriende bare at kunne forsvinde i mængden i stedet for hele tiden at være "koreaneren" i vores lillebitte lokalsamfund

Røvhuller.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

skaarup75 at 2024-01-31 19:18:15+00:00 ID: kobmop6


Røvhuller.

Nja. Du misforstår mig vist lidt. Det var ikke fordi hun blev mobbet i nogen særlig grad. Det var mere det at hun så anderledes ud end alle omkring hende. Det kan godt gå en på - mobning eller ej.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Comfortable-State853 (OP) at 2024-01-31 19:20:01+00:00 ID: kobn0ao


Det er da virkelig ondsindet at kalde hende koreaneren, når hun er adopteret.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

skaarup75 at 2024-01-31 19:26:43+00:00 ID: kobo7ui


Det påstod jeg heller ikke hun blev kaldt. Hun vidste bare hun skilte sig ud. Det jeg siger er, at hun følte sig som outsider ved ikke at ligne alle andre.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

TKD184277 at 2024-01-31 22:31:47+00:00 ID: kocls43


En ting jeg husker meget tydeligt hun fortalte mig efter hun flyttede til London var, at det var fucking befriende bare at kunne forsvinde i mængden i stedet for hele tiden at være "koreaneren" i vores lillebitte lokalsamfund

Jeg tror alle mennesker har det sådan når man flytter fra et lille lokalsamfund, om man er fra Asien eller Bælum.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

sick_hearts at 2024-02-01 04:37:04+00:00 ID: koe5bi3


Men der er nu forskel på at have et udseende der falder væk i mængden og på at "se anderledes ud" på en måde, som man er den eneste, der gør. Det er sgu da ikke sjovt at være "koreaneren".

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

After_Lobster_7039 at 2024-02-01 06:29:42+00:00 ID: koehln3


Men... Hvem forventede da den taknemmelighed? Adoptivforældrene? Nogle andre?