this post was submitted on 31 Jan 2024
1 points (100.0% liked)
/r/Denmark
153 readers
1 users here now
GÅ TIL FEDDIT.DK
Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
founded 1 year ago
MODERATORS
you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
view the rest of the comments
AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 08:19:30+00:00 ID:
koer569Det gør man da? Hvis et barn ikke er taknemmelig overfor deres forældre så er det et tegn på dårlig opdragelse.
smallpotatofarmer at 2024-02-01 09:05:14+00:00 ID:
koeuow6Taknemmelig i hvilket omfang? Jeg har sgu ikke bedt om at være her og havde haft det ganske fint med aldrig at have været til. Mange grunde til at folk vil være forældre er ofte motiveret af selviske grunde. Nej, børn skal ikke være "taknemmelige" for at opfylde et behov som deres forældre har.
AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 09:34:40+00:00 ID:
koewyhyBare en grundlæggende taknemmelighed, ikke mere. Det er vel en fejl i din opvækst at du ikke værdsætter livet mere. Og om det at få børn er forældrenes handlinger og motivationer er irrelevant når de bruger så mange år af deres liv på at opfostre deres børn.
smallpotatofarmer at 2024-02-01 09:46:35+00:00 ID:
koexvd6Jeg har et udmærket forhold til mine forældre og respekterer dem og er da taknemmelighed for at de har gjort deres bedste. Men nej jeg er ikke taknemmelighed for at blive sat i den her krop for at famle rundt i blinde i ~80 år og herefter lide en pinefuld død og blive atter sendt tilbage til intetheden. Det er da tværtimod en fuldstændig central erkendelse, at vi får børn for at opfylde vores egne ønsker og behov. Kan der være et ønske om at man gør det fordi man gerne vil dele livets gave og sin kærlighed sammen med sit barn/børn? Ja, men selv dette adskiller ikke egoet fra handlingen og vi er derfor back to square one: vi bliver forældre af grundlæggende egoistiske grunde. Jeg er godt klar over at samfundet bilder os ind at det er en gave vi giver vores børn, men det er jo nok mest så vi ikke tænker over det for meget.
Det har ikke noget med opdragelse at gøre men med at se virkeligheden for hvad den er. Der er en grund til at mange af de største filosoffer igennem tiderne har beskæftiget sig med de samme spørgsmål omkring livets oprindelse og mening, ingen af dem har et endegyldigt svar, medmindre man vil smide sin rationalitet for porten og tro på gud.
AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 11:00:07+00:00 ID:
kof3sh8Den her dystre tilgang er hvad jeg mener når jeg siger at der er sket en fejl i din opvækst. Blot fødslen er nu heller ikke hvad jeg mener du burde være taknemmelig for, nærmere de næste mange år dine forældre har brugt på at hjælpe dig, lære fra sig og holde dig ved selskab.
Nej. Det er dit perspektiv på hvordan virkeligheden er. Der er en forskel på de to ting. Blot fordi vi kommer fra intetheden og vender tilbage til intetheden betyder det ikke at alt ind imellem bare skal være en pointeløs famlen i blinde. Du skaber din egen mening med livet.
Th3CatOfDoom at 2024-02-01 11:32:25+00:00 ID:
kof7nuwHvor er det dog grimt sagt
AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 12:08:52+00:00 ID:
kofaawkOkay? Har du en pointe?
smallpotatofarmer at 2024-02-01 11:27:01+00:00 ID:
kof66fzDet har ikke noget med opdragelse at gøre. Spørg de unge mennesker du møder, hvad de tænker om livet og tilstedeværelsen. Det er reduktionistisk at pålægge opdragelsen så stor en betydning for hvordan mig selv og mange andre ser samfundet og verdenen på. Om du vælger at tillægge livet en slags betydning er sådan set irrelevant, fordi uanset hvordan vi vender og drejer det, ændrer det ikke på den objektive sandhed.
Albert camus kritiseren existentialismen netop af den årsag; søren Kierkegaard (og andre existentialister) pointerer rigtig nok, at livet ikke har en objektiv mening, men vælger så alligevel at frakaste denne sandhed og sige at man skal finde sig egen mening (sin egen illusion). Jeg kan godt forstå at han når den konklusion, men det løser stadig ikke hovedproblemet som er at der ikke findes nogen objektiv mening med det hele. Anyways, det er sådan set irrelevant hvad du eller jeg har af holdninger til livet. men jeg nægter kategorisk at tilskrive opdragelsen som den eneste faktor der har betydningen for individets ontologi og epistemologi.
Bogen "better never to have been" forklarer det ret godt, og nej, det er ikke den objektive sandhed men hvis du er interesseret i at forstå hvor jeg og andre kommer fra så er den et godt sted at starte :)
AKA_Sotof_The_Second at 2024-02-01 12:18:49+00:00 ID:
kofbdc0Selvfølgelig har det det. Din opdragelse skaber fundamentet for hvordan du ser på verden, og hvis du så ser på din eksistens som nærmest en forbandelse så må og gør jeg stille spørgsmålstegn ved hvor din opvækst gik galt.
At man finder sin egen mening med livet betyder på ingen måde at det er en illusion. De to ting hænger ikke sammen.
Det er der heller ikke nogen der gør her.
Jeg ved meget godt hvor du kommer fra. Det er ikke et specielt unikt verdensbillede, men bare et jeg på mange måder finder forkert og intellektuelt dovent.
smallpotatofarmer at 2024-02-01 13:20:03+00:00 ID:
kofio56Mine forældre er da dybt uenige med hvordan jeg ser verdenen og ser det formentlig på samme måde som dig selv, eller noget derhenad. At nihilisme gennemsyrer meget diskurs blandt unge har næppe særligt meget med børneopdragelse at gøre. Det har nok snarere noget at gøre med at vi ikke længere har nogle myter og fortællinger at kollektivt holde fast i og blive fulde på. Ingen religion, ingen fortælling om hvordan man skal leve det gode liv og opnå anerkendelse blandt samfundet. Folk med børn er statistisk ikke mere lykkelige end dem uden, kvinder er mere lykkelige uden partnere etc. Det hele er mudret og som ung er det nærmest umuligt at vide hvilken vej man skal gå for at opnå en tilfredsstillende tilstedeværelse. Er vi mennesker så simple at vi desperat har brug for disse ting? Ja det vil jeg mene.
Samtidigt har internettet og 24/7 nyheder gjort os alt for beviste omkring hvilke grusomheder mennesker kan begå. En tilstand som aldrig har været mulig hvis vi bare går mere end 100 år tilbage. Jeg er rimelig overbevist om at det ikke er meningen at vi skal forholde os til hvad der foregår på den anden side af kloden, og at det ikke gør spor godt for unge mennesker at skulle forholde sig til global opvarmning, overpopulation, krig og ødelæggelse, allesammen ting som giver en emotionel reaktion men som ingen af os reelt set kan gøre noget ved. Verdenen ser markant anderledes ud idag end for bare 20 år siden og det afspejles direkte i hvordan unge mennesker har det. Jeg vil mene at det er en af de primære grunde til at nihilismen/doomerism er mere og mere udbredt - ikke fordi opdragelsen er dårligere end førhen. Du skal være velkommen til at pille mit argument fra hinanden, men jeg syntes grundlæggende at det er reduktionistisk at sige "din opdragelse er dårlig derfor er dit verdenssyn dystert".
Ad hominem er ikke ikke et seriøst modargument, det er tværtimod dovent at vifte bort et argument på bagrund af anekdoter og egne holdninger, uden reelt at tage stilling til det. Vi kom nu engang fra at man som barn skal være taknemmelige til sine forældre fordi man er her, hvilket jeg er uenig i. Faktum er at jeg er fordi mine forældre gerne ville have børn, ikke fordi jeg selv havde et brændende ønske om at være her.