Hvor mange af jer oplever overpriser på Wolt? Og hvordan har I det med det?
(Jeg tænker ikke på McDonald's, der undtagelsesvis kan forhandle sig til merpris, fordi de altid laver Wolt-ordrer på bestilling i stedet for på forhånd - og fordi de har volumen til det.)
I mit område er der flere steder, der er mistænkeligt dyre via Wolt. Et kebabsted tager eksempelvis 89,- for en durum menu i butikken og 139,- når den kommer i en blå taske.
Jeg må indrømme, at jeg er en smule splittet i forhold til det. På den ene side ved jeg godt, at restauranterne sætter priserne højere af nød, fordi det simpelthen ikke løber rundt med 30% i kommision til Wolt. På den anden side, så betaler man i forvejen for levering, og et servicegebyr - og så betaler man i praksis også lige restaurantens kommision. Det er vist ikke det produkt Wolt reklamerer med - men en fordækt tilgang til forretning er vist en central del af deres DNA.
Når man taler med Wolt support om det, prøver de enten at sige, at den enkelte butik muligvis har en aftale - hvilket absolut ikke passer - de vil bare af med en. Eller også siger de, at de vil få rettet op på det, men der sker absolut intet - heller ikke efter gentagende opfølgninger. Formentlig fordi Wolt godt ved, at deres udbud bliver begrænset, hvis restauranterne skal holde de samme priser begge steder - og de har det fint med at kunderne betaler gildet (som formentlig havner i et skattely), så længe vi ikke opdager det.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Copenhagen79 at 2024-01-31 14:55:17+00:00.
Zandmand at 2024-01-31 15:49:21+00:00 ID:
koaluou
Jeg er simpelthen for Jysk til Wolt
CouldYouBeMoreABot at 2024-01-31 19:55:01+00:00 ID:
kobtd88
Det er fuldstændig vanvittigt hvor mange penge nogen bruger på Wolt.
Hvis du nogensinder møder nogen der brokker sig over, at de ikke har penge nok - og du ved at de bruger wolt, så prøv at få dem til at gøre budgettet op med hvor meget de har smidt i Wolts lomme.
Zandmand at 2024-01-31 20:25:57+00:00 ID:
kobyzot
Kendte en som arbejdede som et af deres bude. At nogen vil gøre det mod sig selv...
LyriskeFlaeskesvaer at 2024-01-31 19:18:55+00:00 ID:
kobmszr
Jeg bor i Nordsjælland og jeg er også for jysk til Wolt.