/r/Denmark

153 readers

1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago

MODERATORS

[email protected]

Dansk adoptivdatter: Nej, international adoption er ikke 'en god gerning' (politiken.dk)

submitted 8 months ago by [email protected] to c/[email protected]

134 comments fedilink hide all child comments

Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Comfortable-State853 at 2024-01-31 15:06:34+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

Comfortable-State853 (OP) at 2024-01-31 15:07:11+00:00 ID: koaezy3

Forestil dig nu at vokse op i en lille by i Kenya, hvor du i hele din barndom ikke mødte andre hvide mennesker. Du fik aldrig bearbejdet sorgen over den familie i Danmark, som du mistede. Du fik nyt navn, et kenyansk navn, og fik at vide, at nu var du kenyaner.

Du blev gennem hele dit liv fortalt, at dine forældre i Danmark havde ønsket det bedste for dig, og at du var blevet givet væk i kærlighed. Denne ’kærlighed’ vender jeg tilbage til. Du fik at vide, at det var godt, at du var havnet i netop denne kenyanske familie, for tænk hvor forfærdeligt et liv, du ville have haft i Danmark. Ja, du burde nærmest være taknemlig.

Du havde hele dit liv gjort alt for at passe ind, både sprogligt og kulturelt. Men du var åbenbart forkert? Som årene gik, mødte du af og til andre hvide mennesker, men du valgte bevidst at undgå dem. Du havde en følelse af, »at du ville blive afsløret«, at dit eget udseende ville blive endnu mere tydeligt, hvis der var flere som dig. Og du følte dig jo som kenyaner. Ja, faktisk tillod du ikke dig selv at være nysgerrig på dit danske ophav.

Du følte skyld og skam over ikke at være taknemlig nok over for din (adoptiv)familie. Den manglende spejling medførte med årene en følelse af aldrig for alvor at passe ind. Det satte sig i dig som en knugende tomhed og ensomhed gennem hele livet.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

eefoc at 2024-01-31 17:38:41+00:00 ID: kob4tit

det er faktisk et skidegodt svar, tænk hvis man var et hvidt barn og var blevet bortadopteret til en familie i et land hvor man ser helt anderledes ud ? Selvom man fik en rigtig god og kærlig familie og et godt barneliv, så tænker jeg da, at mange ville spørge sig selv: men hvem er jeg ? hvorfor er jeg her ? hvordan er min "rigtige familie". Man møder nogle gange udtalelser som: du skal da være glad for at være opvokset i Danmark, i stedet for eks. Colombia, Korea eller Kenya, og det tror jeg da også at mange er! men stadigvæk, der må sgu også være en sult efter at kende til ens baggrund. Er selv etnisk dansker, men jeg kunne da forestille mig at jeg ville have det på den måde hvis jeg var blevet bortadopteret til eks. Tanzania.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (3 children)

Bright_Draw2618 at 2024-01-31 16:54:01+00:00 ID: koawwyk

Her troede jeg ellers at kultur var tillært, at man havde hjemme der hvor man boede og at farve kun var en nuance i huden.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Comfortable-State853 (OP) at 2024-01-31 17:16:02+00:00 ID: kob0rvp

Nej, det er også derfor at adoptiv historierne ikke kun handler om det, men om et opgør med en hel ideologi.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Drioskarii at 2024-02-01 07:16:30+00:00 ID: koelvmy

Det er forskelligt fra person til person. Jeg er selv adoptivbarn men har aldrig brugt tid på at tænke jeg er anderledes fordi jeg er bare mig.

Min kultur er dansk, jeg har ikke interesse i det land jeg kommer fra og har aldrig været interesseret i det.

Dog vil jeg sige at mine forældre har tilbudt tingene da jeg var barn så det var en mulighed jeg ikke valgte.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Mathemagics15 at 2024-02-01 07:19:55+00:00 ID: koexqzz

Altså, alt det er strengt taget rigtigt - det er til gengæld også rigtigt at mennesker har nemmere ved at finde sammen med andre, der ligner dem selv. Det sociologiske fænomen tror jeg sådan set ikke der er nogen der benægter.

Der er heller ikke nogen, der benægter at mennesker føler et særligt tilhørsforhold til deres familie (givet at de broer ikke er blevet brændt af den ene eller anden årsag). Og hvis man er usikker på hvem man burde føle det tilhørsforhold til (Adoptivfamilien eller den biologiske, oprindelige familie) - ja, det kan nok godt fucke en op psykisk.

Så det der beskrives her er en ret naturlig følelse af at være forkert og anderledes, som bunder i de to fænomener.

Jeg kunne også vende den om: Hvis kultur ikke er tillært, og man har hjemme et andet sted end hvor man bor, og farve ikke kun er en nuance i huden... hvordan hænger tingene så sammen, i din optik? Står der i folks gener at de vil føle sig ulykkelige uden for deres biologisk determinerede hjemland, eller hvad?