Jeg ved godt det ofte er utrolig svært for politiet at finde en stjålen cykel. Men det virker næsten til det er blevet defacto lovligt.
Jeg har i løbet af mit liv fået stjålet en del cykler, enten fra bylivet, mine forældres indkørsel da jeg var lille, og endda skuret i baghaven. Det var ikke dyre cykler som sådan, men heller ikke de helt billige. Alligevel har politiet altid bare sendt et autosvar tilbage på mine anmeldelser om at de ikke vil gøre noget ved det.
Jeg oplever ofte folk der bare lige snupper en tilfældig cykel på vejen hjem fra byen hvis de ikke gider gå, som bliver kasseret nær deres hjem. Der står ofte cykler kastet rundt omkring, tydeligt stjålne, som så engang imellem bliver fjernet. Der er endda folk der planlægger dette som deres hjemtransport.
Selvfølgelig er det noget andet hvis det er de helt dyre cykler, elcykler (nogengange), racercykler og de dyre ladcykler. Her virker det til der er mere arbejde fra politiets side.
Der er efterhånden mange der har sporingsenheder i deres cykler, men jeg hører alligevel at politiet ikke gider gøre noget selv når man har den specifikke adresse cyklen står på.
Er der ikke ressourcer til dette, eller er det fordi politiet ikke gider gøre noget ved det fordi det er svært at finde frem til?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Just_a_firenope_ at 2024-01-28 17:49:56+00:00.
Askefyr at 2024-01-28 19:36:31+00:00 ID:
kjzqnqt
Nu er man ikke en kendt vaneforbryder før man er dømt for ting flere gange. Politiet mistænker ham for at være vaneforbryder, men han er uskyldig indtil det modsatte er bevist.
Jeg prøver skam ikke at være sjov, for øvrigt. Magtens tredeling er et grundprincip i en retsstat, og en del af Danmarks grundlov. Straffe idømmes af uafhængige dommere, ikke af politiet.
VikingPenguin47 at 2024-01-28 19:41:45+00:00 ID:
kjzrk9q
Altså, jeg er helt med på hvordan det er.
Jeg taler om hvordan det BØR være, det vil sige at det ikke er sådan men jeg syntes der er god grund til at en ændring er på sin plads.
Vil mene man kan sidestilles med en vaneforbryder når politiet har adskillige reporter på at have snuppet manden på fersk gerning.
Askefyr at 2024-01-28 19:57:19+00:00 ID:
kjzu94m
Problemet er at du hele tiden laver den samme slutning - nemlig at politiet skal have bemyndigelse til at høre vidneudsagn og derefter beslutte om nogen er skyldig eller ej.
Du må selvfølgeligt gerne mene noget andet, men det er en meget totalitær måde at indrette et justitsvæsen på.
VikingPenguin47 at 2024-01-28 20:00:58+00:00 ID:
kjzuvg2
Nej der antager du bare lidt udfaldet. Politiet skal ikke kunne dømme manden men derimod varetægtsfængsle ham til han kan komme for en dommer, istedet for at lukke ham ud så han kan fortsætte, hvilket de 100% ved han gør.
Igen er der flere ting der skal laves ændringer på men jeg håber du kan se hvor jeg vil hen med det, er udemærket klar over det ikke bare er sådan lige til. Jeg syntes bare ikke den løsning vi har nu, er tilsvarende.
Askefyr at 2024-01-28 20:10:10+00:00 ID:
kjzwg0i
Frihedsberøvelse er et enormt voldsomt indgreb. Det er noget, der skal gøres med omhu - ikke som en løftet pegefinger fordi nogen bliver ved med at negle dåseøl.
hardviper at 2024-01-28 23:29:51+00:00 ID:
kk0wzkv
Så han skal varetægtsfængsles indtil han kommer for en dommer?
Vente tiden er omkring et år nogle steder i landet.
Tænker det er langt bedre at fokusere på at få folk foran en dommer hurtigere, end at begynde at varetægtsfængsle personer der muligvis er uskyldige eller ikke bliver dømt til frihedsberøvelse.
ragefaze at 2024-01-29 06:08:39+00:00 ID:
kk2juko
Random tilbageholdelse af politiet uden dommer.... Putin, har du ikke en krig i Ukraine, du skal passe?