WolfeTones123 at 2024-03-26 12:43:01+00:00 ID: kwmti3j

Jeg kommer tit til at tænke på det, når jeg går igennem Guldsmedegade i Aarhus, for her fandt ét af besættelsestidens værste terrorangreb sted, da Petergruppen den 22. februar 1945 schalburgterede dele af gaden og dræbte syv mennesker. Her er til gengæld ingen mindeplade, så de ofre forbliver navnløse. Jeg ved ikke engang, om flertallet af byens nuværende indbyggere ved, at det fandt sted.

Det er egentligt ikke, fordi jeg mener, at vi nødvendigvis skal rejse mindeplader hid og did, men jeg er meget enig med dig i, at heltedyrkelsen og den personfikserede historiefortælling med fokus på dem, der har skilt sig ud eller på anden måder udmærket sig, ofte har den bagside, at alle de andre reduceres til historiens grå, anonyme masse.

Det er selvfølgelig et velkendt problem, når man snakker historieskrivning, at vi simpelthen ikke rigtigt kan lade folk, som de var flest, 'tale for sig selv', men når det kommer til besættelsen, så er kildematerialet både så omfattende og begivenhederne så friske i den kollektive hukommelse, at vi burde gøre noget mere ud af at mindes de navnløse. Mig bekendt findes der ikke ét samlet mindesmærke over alle de mennesker, der ofte på tilfældigvis blev ofre for krigen. Det kunne vi godt have.