Hvordan har i det med de såkaldte klasse reunions? Åh jeg synes jeg har det stramt med dem. Det er 15 år siden jeg gik ud af folkeskolen og siden er der blevet holdt 2 reunions. Jeg er kommet med en dårlig undskyldning hver gang for faktisk har jeg egentlig ikke lyst og har nok i de mennesker jeg har i mit liv nu. Jeg tror også nemt man ryger lidt tilbage i de gamle roller.. og hvad er egentlig formålet? Jeg hader smalltalk 😂 Nu er der så IGEN inviteret til reunion og jeg kan mærke en smule FOMO opstå i mig men samtidig har jeg virkelig slet ikke lyst. Det er jo ikke mennesker jeg kender længere eller har i sinde at genskabe en relation til.
Hvad er jeres erfaring med disse reunions? Deltager I i dem?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Bitter-Collection112 at 2024-03-24 20:18:30+00:00.
PlaticFantastic at 2024-03-25 18:06:55+00:00 ID:
kwir53qSamme her, bortset fra at jeg bærer nag stadigvæk … der er visse personer fra dengang jeg ikke mindes for noget godt, alt hvad der skete dengang står desværre meget tydeligt i min erindring og jeg ønsker dem intet godt.
Onanissen at 2024-03-25 18:25:15+00:00 ID:
kwiugm7Altså så længe du ikke går rundt og er indebrændt over det, så er det fint nok. At bære nag er kun skidt, hvis det går ud over dit humør og ve og vel i dag. Det burde ikke fylde. Det er livet for kort til. Lev nu og her og kig frem.
Dem der udsatte mig for mobning dengang - dem er jeg rent ud sagt ligeglad med i dag. Sommetider glemmer jeg endda deres eksistens og tænker "Nåhh ja - ham kan jeg godt huske." Og så glemmer jeg vedkommende igen.
Jeg er lykkelig. Så at skulle se mig sur på dem (eller nogen som helst), ville kun være ærgerligt for mig. Det ville kun gå ud over mig - ikke dem. Og hvorfor skulle jeg ønske andre det ondt, når jeg har det godt? De skal bare ikke ind i mit liv igen - og så er alt godt.