this post was submitted on 23 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/TheBakedDane at 2024-03-23 11:00:25+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 6 months ago

mildlyinconsistent at 2024-03-23 22:43:08+00:00 ID: kw9f65y


Min søn går på kostgymnasium, da han har haft nogle forskellige problemer i sin folkeskoletid. Og det fungerer. Men det er hamrende dyrt. Nå, hvad gør man ikke for at sit barn kan få en uddannelse.

Hvorom alting er, er udeboendeSUen som han kan få, en kæmpe lettelse for os, vi er almindelige middelklasseforældre. Den kommer til at dække de ting, vi ellers skulle have betalt for ham, som fx transport, forsikringer, tøj, mad, sko, etc. Han har lavet et budget, som indebærer, at han desuden selv betaler en del af sit skoleophold med SUen.

(Lige om lidt opdager han, at hans budget er fuldstændig urealistisk, det glæder jeg mig til, det bliver også en læring).

Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skal kunne få udeboendeSU, når man er udeboende.

At nogen kostskoleunge har rige forældre er vel sådan set uvedkommende. Mange unge i forskellige situationer har rige forældre.

Det her forslag lugter af jantelov. Og at retfærdiggøre det med, at andre unge så vil kunne få udeboendeSU, er noget mærkeligt noget. Man flytter jo bare rundt på problemet. Er det kun de meget rige borgeres børn, der skal kunne gå på et kostgymnasium?