MrStrange15 at 2024-03-22 13:20:30+00:00 ID: kw1i6ue

Det er også et problem med de danske medier. EU bruger rigtig mange kræfter og meget energi på, at formidle deres lovgivning, strategier og politik. Der er mange kampagner, midler og projekter, som giver adgang til det. Og det er faktisk meget tilgængeligt. Problemet er bare, at danske medier ikke rigtig bruger enormt meget energi på udlandet, heriblandt EU. USA får derimod rigtig meget spalteplads. Sammenlign for eksempel de nyheder vi får om USA med dem fra Bruxelles, og man vil hurtigt se, at der er cirka lige meget, hvilket selvfølgelig er skævt fordelt, da EU er langt vigtigere.

Det kommer sådan set af to årsager. Den ene er, at Danmark er et lille land. De danske medier har ikke råd til korrespondenter i hele verden (eksemplificeret af at vi ofte har én Asien-, én Afrika-, og én Latinamerikakorrespondent per medie). Derfor er der også kun én til EU (dog plus det løse til Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien) på trods af det enorme område, som EU-politik er. De få korrespondenter i Bruxelles (og andre hovedstader) betyder, at de ikke har mulighed for at skabe store og dækkende netværk, som hjælper dem med deres arbejde. Det hjælper dog heller ikke, at EU er en forvirrende institution(er), og man ofte skal have været der for at få en bedre forståelse for, hvordan det fungerer. Hvis man har adgang til medier fra andre større lande (ikke engelsk-talende), så vil man meget hurtigt se en forskel på mængden og kvaliteten af dækningen af udlandet.

Det andet problem er, at mange ikke rigtig kan tale deres andet fremmedsprog. Nok har man haft tysk eller fransk, men det er et fåtal, som rent faktisk kan læse og forstå nyhederne derfra. Det betyder så, at den almene dansker (og deraf den almene journalist) ofte får meget af deres information fra danske og engelsk-talende kilder. De medier har meget lidt at gøre med EU (bortset fra de EU-fokuserede medier, som Politico og Euractiv, osv.). Det fører igen til mindre nyheder om EU.