this post was submitted on 21 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/qchisq at 2024-03-21 06:29:15+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Precaseptica at 2024-03-21 07:19:56+00:00 ID: kvvh28m


Hvis du tillader ringere vilkår for nogen grupperinger i samfundet, som slipper for overenskomstkrav, så gør du den gruppe mere eftertragtet hos arbejdsgivere, der så får mulighed for at løndumpe alle os andre.

Det er ret essentielt, at man får lov at bruge inkompetence hos virksomhederne til at undskylde fraværet af lige vilkår for alle. Ellers giver man nogen arbejdstagere konkurrencemæssig fordel og virksomhederne lov til at skralde de gode arbejdsforhold vi forventer her i landet.

Det er ikke et spørgsmål om "ahh ku man ikke lige..?" i det her tilfælde. Det er et spørgsmål om hvad vi vil acceptere af præcedens med alle dens implikationer for resten af arbejdsmarkedet. Det er lidt et glidebaneargument, men det er ukorrekt derfor at smide den i gruppen af logiske fejlslutninger og så ikke tænke videre over det.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

IshouldDoMyHomework at 2024-03-21 12:32:59+00:00 ID: kvvo1ri


Ja, vi kan ikke starte glidebaner, så hellere at de her mennesker bliver fyret og aldrig får et arbejde igen.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Futski at 2024-03-21 14:53:33+00:00 ID: kvw9w0d


så gør du den gruppe mere eftertragtet hos arbejdsgivere, der så får mulighed for at løndumpe alle os andre.

Jeg nægter at tro at der findes et firma der ude, som vil skifte hele deres stab ud med fleksjobbere, som i gennemsnit kan arbejde en arbejdsdag om ugen.

Ellers giver man nogen arbejdstagere konkurrencemæssig fordel og virksomhederne lov til at skralde de gode arbejdsforhold vi forventer her i landet.

Ja, vi taler om mennesker med fysiske eller mentale vanskeligheder, men som gerne vil have en eller anden form for arbejde så de har noget at stå op for i hverdagen.

Pointen med fleksjob er lidt at man giver nogle mennesker, som generelt ikke har mulighed for at konkurrere på lige vilkår på arbejdsmarkedet, en fordel der gør at de alligevel kan få en stilling.

Det er komplet useriøst at stille det op som en glidebane.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Precaseptica at 2024-03-21 15:19:15+00:00 ID: kvweawq


Du argumenterer som om jeg og 3F ikke vil have flexjobbere i arbejde. Det vil vi meget gerne.

Men det der ville skabe for store ringe i vandet er hvis vi tillader, at de bliver underbetalt eller går til ringere arbejdsvilkår. Både fordi det giver dem som gruppe ringere forhold og fordi det vil øge konkurrencen imellem jobtagere som helhed.

Vi taler ikke om, at firmaer vil erstatte hele deres mandskab. Vi taler om, at arbejdsgivere i Danmark skal kunne tilbyde det samme minimum til alle, når det kommer til kår og løn. Og den sikkerhed består i, at fagforeningerne tager kampen, når nogen tror, at de kan få lov at være undtagelsen.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Futski at 2024-03-21 16:19:41+00:00 ID: kvwp286


Vi taler om, at arbejdsgivere i Danmark skal kunne tilbyde det samme minimum til alle, når det kommer til kår og løn. Og den sikkerhed består i, at fagforeningerne tager kampen, når nogen tror, at de kan få lov at være undtagelsen.

Men hvis fleksjobberne kunne leve op til de krav, som overenskomsten foreskriver, hvorfor er de så i fleksjob?

Det er lidt det, der er det skøre i den her situation.

Vi har en gruppe mennesker, som gerne vil arbejde, men som grundet en bred palette af årsager ikke kan køre en fuldtidsstilling eller for sin vis en normal deltidsstilling. Derfor findes fleksjobsordningen.

Så synes jeg det er fjollet at man så giver til lade som om at alle, der er i fleksjob er der på de samme grundlæggende forudsætninger, og derfor kan udføre arbejde på de samme grundlæggende forudsætninger.

Som jeg kan forstå sagen, så er det primært folk her, som er lige på grænsen til overhovedet at kunne arbejde et fleksjob. Altså de kan i gennemsnit arbejde en fuld arbejdsdag om ugen.

Så i bund og grund handler det om man mener der skal tillades en større fleksibilitet i de ansættelsesvilkår, som fleksjobbere kan ansættes på, for at tillade at flere kan få mulighed for at arbejde et fleksjob.

Siden at fleksjob på mange måder udfylder en social rolle, i.e. folk kan godt lide at have en eller anden form for arbejdsmæssigt formål , samt at man ikke kan undervurdere vigtigheden af at få en eller anden form for socialt netværk, så synes jeg det er forkert at gå ud at tage muligheden fra nogle mennesker, som nu gerne vil arbejde sådan et job.

Vi taler om, at arbejdsgivere i Danmark skal kunne tilbyde det samme minimum til alle, når det kommer til kår og løn.

Og i det her tilfælde vil det betyde at nogle af de svageste og mest udsatte mennesker i vores samfund får lov til at sidde derhjemme og kukkelure.