Hej alle.
Jeg ved ikke om forummet et det rigtige - men jeg prøver, da mine tanker fylder.
Jeg er en kvinde på 34 år, som aldrig har mistet nær familie. I mine unge år mistede jeg venner - hvilket også var et stort tab. Men jeg har aldrig mistet et menneske, som har været her igennem hele mit liv.
Mine oldeforældre døde alle da jeg var helt lille, så dem husker jeg ikke.
Desværre er det sådan, at min fantastiske bonusfar og vidunderlige morfar nu begge er blevet alvorligt syge.
Min bonusfar er ramt af hjerteproblemer og er i stor risiko for blodpropper mm. Han har været der igennem hele min ungdom. Trøstet mig ved kærestesorger, hevet stikket ud af min CD afspiller når han fik nok, af Celine Dion, delt alle de vigtigste øjeblikke med mig og altid troet på mig og min vilje. Vi er et sjovt makkerpar af dårlig humor og skøre idéer.
Min morfar er desværre voldsomt ramt af demens. Han husker mig endnu, men det hele går for hurtigt og voldsomt nedad bakke. Min morfar som jeg i hele min barndom holdte de længste og mest mindeværdige sommerferier med. Ture til Blåvand og Tyskland, alt imens vis skrålede med på Giro 413 og hørte Danmarksmester. Når vi sad i kælderen og snakkede med de andre fra walkieklubben fra morfars walkie. Eller når vi prøvede at blive bedste venner med pindsvinene hele sommeren.
Jeg har begge forældre, farmor og farfar, mormor og morfar - alle mine søskende. Jeg ved jeg er heldig og jeg sætter stor pris på hver dag med dem. For ti år siden flyttede jeg ind i boligen ved siden af min farmor og farfar. Jeg nyder at trisse ind og drikke aften kaffe og spise tør kanelsnegl.
Ovenpå min bonusfar og morfar sygdomme, er jeg blevet ramt af voldsom angst. Angsten for at miste. Jeg er så bange for, at hele min verden går i stykker og mit hjerte går i atomer.
Tanken kommer til mig flere gange om ugen. Jeg bliver ked af det og tankerne kører.
Jeg har i 14 år arbejdet som SSA, så døden er bestemt ikke ukendt for mig - men for mine nære pårørende er den ukendt.
Kan lægen gøre noget, eller skal jeg bare direkte til psykolog? Jeg bruger så meget tid med min familie, som jeg kan - og jeg ved godt at vi alle en dag skal i jorden, så helt naiv er jeg ikke.
Har i gode idéer til, hvordan jeg tackler det her, fordi det æder mig op.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Melodic_Gur9729 at 2024-03-20 19:21:45+00:00.
th_smartguy at 2024-03-20 19:35:55+00:00 ID:
kvs3gifJa. Det har jeg. Jeg lider selv af angst, men er efter tre år efterhånden et sted, hvor jeg har det godt 98 pct. af tiden.
Det første du skal vide, er, at angsten er et livsvilkår. Vi er nogle mennesker, som pga. tilfældigheder, gener og vores opvækst er lidt neurotisk/bekymret anlagt. Og for de af os, der er sådan, vil angsten altid være der.
Så du skal først og fremmest begynde at kultivere ideen om, at din angst måske aldrig går væk. Tilgengæld kan den blive en ok "livspartner", som der også er gode sider af.
Den bedste hjælp du kan få er hos en psykolog, der har forstand på angst. Her er der to behandlingsformer; meta-kognitiv terapi og kognitiv terapi. Jeg har positive oplevelser med begge, men førstnævnte lader til at være mest.populær.
Hvis du er medlem af sygeforsikring Danmark bør du tage til læge og få en henvisning til psykolog. Herefter kan du få.økonomisl hjælp via din sygeforsikring. Den kan også.være, at din arbejdsgiver eller pensionskasse har en ordning vedrørende angst. Heldigvis er det et område, som mange er begyndt at tage alvorligt.
Angst og OCD går hånd i hånd med stress. Og lige bag dem kommer deres voldsomt "grimme veninde", depressionen. Så det kan være alvorligt, hvis du ikke.gør.noget.
MEN LAD VÆRE MED AT TAGE MEDICIN MOD ANGST. .
Melodic_Gur9729 (OP) at 2024-03-20 19:45:09+00:00 ID:
kvs53upTak for din kommentar 🤗
Jeg vil prøve at snakke med min sygeforsikring om det evt. kan anbefale noget. Jeg er personligt ikke glad for, at tage medicin. Det sker oftest kun hvis alle muligheder er forsøgt.