Kære r/Denmark.
Det var ikke rigtig så let for mig, at være barn. Jeg er et 90'er barn. Den første rigtige generation af os der blev kaldt DAMP-børn. Det resulterede desværre i, at jeg på mange måder blev svigtet af samfundet. Men, jeg var jo bare et barn. Jeg synes ikke jeg fortjente at sat i den kasse jeg blev, som bare 8-årig. Det lukkede mange døre for mig. Jeg har desværre heller ikke haft støtte i hjemmet, og er også her blevet udsat for svigt, af dem der burde passe på mig.
Jeg ved, at der sidder mange derude som kan genkende en del af det jeg er vokset op i. Nogen af jer, har sikkert endda haft det langt værre.
I dag er jeg i midten af 30'erne, og nogenlunde velfungerende. Jeg er stadig mærket dybt ind i sjælen, og har flere psykiske udfordringer, som jeg kæder sammen med min opvækst og senere stofmisbrug.
I de seneste par år, har jeg kraftigt overvejet at søge aktindsigt i mine sager hos de kommuner vi har boet i, for at måske få en afklaring eller et svar på, hvorfor velfærdssamfundet handlede som gjort. Men jeg er utrolig bange for, at jeg vil blive slået helt tilbage ved at læse mine sagsakter, og det kan jeg mærke holder mig tilbage. Jeg er derfor nysgerrig på at høre fra andre, der er i samme bås:
Har du fortrudt at få aktindsigt, eller er du glad for beslutningen og har fået noget konstruktivt ud af det?
Hvordan søgte du aktindsigt? Skrev du bare en mail?
Oplevede du modstand fra kommunen ved din henvendelse?
Er du pårørende til en i samme båd som jeg, er du også meget velkommen til at svare.
Jeg håber at I vil respektere at det er en Seriøs-tråd.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/det_fede_stankelben at 2024-03-18 16:24:52+00:00.
Top-Art2163 at 2024-03-18 20:35:46+00:00 ID:
kvjpan1Kommunen har ikke modstand på aktindsigter, jo hvis du vil have alle papirer vedrørende et eller andet random, som hvor mange der går på sprogskole og ansøger om en carport samtidig, som tager 20 timer at finde.
Sådan nogle sager som din er normale at få aktindsigt i. Men findes din sag stadig er nok det store spørgsmål?
Hvis sagen ikke er journaliseret elektronisk, men var i papirform, er den nok makuleret da du blev 18 år. Dem, der blev født den 1. i hver måned, fik deres sag sendt til rigsarkivet, så de havde noget gemt data! Hvis du ikke har fødselsdag den 1, skal du nok ikke have forventninger om det helt store.
Nu bliver alt gemt for eftertiden, men med mindre du boede i en tech sawy kommune, så var lovgivningen dengang at børnesager ikke skulle arkiveres for eftertiden (hvilket jeg synes er helt sindssygt tænkt, for de færreste søger aktindsigt på deres 18 års f.dag. og vupti så var alt væk, når folk fik behov for det i ofte terapeutisk sammenhæng som voksne).
Så måske skulle du ringe til kommunen og i første omgang HØRE om der overhovedet ER sager i dit cpr.nummer at få aktindsigt i. Det er spild af mental energi, hvis du fantaserer om data, der ikke ikke længere findes. Men du kan være heldig at din kommune lagde noter og papirer i elektronisk journalsystem. Det håber jeg for dig.