this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Kære r/Denmark.

Det var ikke rigtig så let for mig, at være barn. Jeg er et 90'er barn. Den første rigtige generation af os der blev kaldt DAMP-børn. Det resulterede desværre i, at jeg på mange måder blev svigtet af samfundet. Men, jeg var jo bare et barn. Jeg synes ikke jeg fortjente at sat i den kasse jeg blev, som bare 8-årig. Det lukkede mange døre for mig. Jeg har desværre heller ikke haft støtte i hjemmet, og er også her blevet udsat for svigt, af dem der burde passe på mig.

Jeg ved, at der sidder mange derude som kan genkende en del af det jeg er vokset op i. Nogen af jer, har sikkert endda haft det langt værre.

I dag er jeg i midten af 30'erne, og nogenlunde velfungerende. Jeg er stadig mærket dybt ind i sjælen, og har flere psykiske udfordringer, som jeg kæder sammen med min opvækst og senere stofmisbrug.

I de seneste par år, har jeg kraftigt overvejet at søge aktindsigt i mine sager hos de kommuner vi har boet i, for at måske få en afklaring eller et svar på, hvorfor velfærdssamfundet handlede som gjort. Men jeg er utrolig bange for, at jeg vil blive slået helt tilbage ved at læse mine sagsakter, og det kan jeg mærke holder mig tilbage. Jeg er derfor nysgerrig på at høre fra andre, der er i samme bås:

Har du fortrudt at få aktindsigt, eller er du glad for beslutningen og har fået noget konstruktivt ud af det?

Hvordan søgte du aktindsigt? Skrev du bare en mail?

Oplevede du modstand fra kommunen ved din henvendelse?

Er du pårørende til en i samme båd som jeg, er du også meget velkommen til at svare.

Jeg håber at I vil respektere at det er en Seriøs-tråd.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/det_fede_stankelben at 2024-03-18 16:24:52+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

AndersDreth at 2024-03-18 19:25:00+00:00 ID: kvi74e4


Jeg kan sige så meget at jeg på en måde fortrød at læse min sundhedsjournal fra min tur på psykiatrien, de blander patienter sammen og har ikke en skid styr på dig som individ. Men samtidigt hjalp det også at få bekræftet at der ikke er styr på noget som helst, jeg følte lidt at min egen selvtillid kom tilbage af at indse at jeg nok reelt set havde bedre overblik over mit liv end nogen andre.

Jeg siger ikke at der absolut ingen hjælp er at hente, bare at den eneste person der reelt set både kan forstå og ændre på situationen eller din måde at opfatte verdenen på, er dig selv.

Hvis jeg nogensinde rammer dybt ned i kulkælderen har jeg intet imod at søge hjælp i systemet igen, jeg ved bare at der hverken findes en kur, smarte løsninger, eller en sand forstand for hvad du går igennem. Det er bedre at snakke med et menneske end en væg, men dit liv er dit eget ansvar uanset, det kan du sgu ikke komme udenom.