Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.
HappyChihua at 2024-03-22 14:07:05+00:00 ID: kw29ljv
Det er imponerende at størstedelen af tråden kan give eksempler på at kvinder reagerer forkert på mænds følelsesudbrud. Hvor er det rart at kvinder også her bærer ansvaret og skal finde en løsning, det føles trygt og godt.
Sure-Ask7775 at 2024-03-22 21:41:49+00:00 ID: kw3yzqb
Altså, det er vel mænd der har haft de oplevelser så det er vel relevant, er det ikke? Der er jo heldigvis også nogen der har skrevet om deres positive oplevelser.
Og løsningen er jo vel bare at alle, mænd som kvinder, skal kunne lære at der skal være plads til at snakke om de problemer og følser man har.
Exo_Sax at 2024-03-22 08:01:56+00:00 ID: kw2t5l5
Jeg har desværre kapacitet eller tid til at skrive en mere udførlig kommentar om emnet lige nu, men jeg tænker, at det bringer en væsentlig pointe frem i lyset; navnlig at vi har glemt en ret væsentlig dimension i debatten omkring mænds ret og pligt i forhold til deres følelser, og at denne dimension er, hvordan folk omkring dem reagerer. Forældre, lærere, chefer, medarbejdere, partnere, venner, etc. For det nytter jo ikke meget i sig selv, hvis vi alene opfordrer mænd til at være mere åbne og sårbare, men ikke også opfordrer mændenes omgivelser til at være mere accepterende og støttende.
I kommentarsporet ser jeg masser af beretninger fra folk, der udtrykker, at deres partner ikke kunne forholde sig til, at de viste sårbarhed; at de skulle være støttende, når partneren havde behov for det, og at de samtidig skulle være tilbageholdende, for ikke at skabe behovet, ved at bede partneren om støtte. Og det er naturligvis ikke nogen ideel reaktion.
Mænds identitet, rolle og funktion er til forhandling lige nu, og der er ikke tydeligt, hvor det trækker henad. Det undrer mig ikke, at mange mænd føler sig fortabte, forvirrede eller vildledte, og henvender sig til negative indflydelser, for at få noget, der ligner et klart svar på, hvad de skal gøre. Der er masser af entreprenører derude, der med glæde sælger dem billige, simple svar på komplekse spørgsmål, og så lader det være ved det. Det hjælper absolut ikke, når man som mand samtidig kritiseres for - som det er tilfældet her - at have et følelsesliv i det hele hele taget.
Ja, mænd føler. At mænd skal have lov at føle og at udtrykke burde ikke være til debat. Men her er vi altså.
Med det i baghovedet kan vi forstå, at den forlegenhed, Sørine Gotfredsen beskriver, i virkeligheden dækker over frygt. Frygten for at miste mandens styrke. Hans evne til at beskytte. Underforstået var en mand som Alexander Mainborg, som lod følelserne få frit løb, en svag mand. En mand uden den selvkontrol, det kræver at undertrykke sine følelser.
Hvad Gotfredsen udtrykker er ikke en frygt for mandens manglende maskulinitet. Ikke sådan som jeg læser det. Det er en ansvarsfraskrivelse; det er en klagesang om, at hun ikke selv magter at skulle varetage en potentiel partners, søns eller vens følelser. En opfordring til, at de helt skrotter det, der gør dem til mennesker i første omgang, så hun ikke risikerer at skulle stå i samme situation, som hun jo formentligt mener, at hun har ret til at stille dem i. Det er en kedelig, reaktionær tendens, vi bør have frem i lyset og diskutere. For det er ganske enkelt knusende for mange at blive underlagt en forventning om, at man skal skille sig af med alt det, der udgør selve ens væsen. Og så er det absolut ingen fordel for dem, der plejer kontakt med disse mænd, at de ikke har adgang til deres følelser; historien er spækket med eksempler på, hvad mennesker er i stand til, når det lykkes dem at dæmpe deres evne til at sanse deres handlinger.
Mænd skal være mennesker, ikke maskiner, og det inkluderer, at man nogle gange som partner, som forælder, eller som ven, må være villig til at engagere i sin partners, barns eller vens følelsesliv, og støtte dem, når de har behov for det, fremfor at forlange, at vedkommende ophører med at være menneske, for at skåne en selv for den belastning. Man bliver ikke en dårligere soldat af at have en sund indlevelsesevne og medfølelse; tværtimod. Hvor tids store konflikter er mere end noget andet affødt af diverse lederes mangel på samme.
Lad mænd være mennesker, før de bliver til monstre. Lad Gotfredsen om at finde ud af, hvor hendes egen afstumpethed stammer fra; lad være at præsentere den som en standard, mænd bør underlægges.
wynnduffyisking at 2024-03-22 08:49:34+00:00 ID: kw2vreu
De kan rende mig i røven. Jeg græder når jeg har brug for det.
Dangerous_Monitor560 at 2024-03-22 09:25:18+00:00 ID: kw3kis3
Det gir mening at de kvinder for hvem deres mand er deres tryghedsbase bliver utiltilpas hvis han tillader sig at være meget følelsesladet. Så krakelerer den udliciterede tryghedsplatform og hun blir utryg. Som når en forældre græder foran sit lille barn.
Hvis disse kvinder selv tog ansvar for egen tryghed kan der måske blive plads og rum til at manden også har dårlige dage og brug for at blive trøstet.
At have brug for at græde handler ikke om køn, men om et menneskeligt behov for at blive set og for at blive trøstet.
KarmusDK at 2024-03-22 21:26:36+00:00 ID: kw3weq6
I virkeligheden er veluddannede kvinder nok ikke så frie og lige som de går og tror. Deres tilværelse beror ekstremt meget på kønnet ulighed som boner negativt ud på udsatte og fattige mænds bekostning. Og erkendelsen over det er skræmmende for dem. Deres glansbillede går i stykker, når de rammes af krig eller en naturkatastrofe. De føler sig ikke stærke nok til at stå på egne ben endnu, men tager mændene i deres liv for givet. Og det er i mine øjne en kæmpe fejl. For vi har fået nok af deres berettigelse til at lukrere på vores utrættelige offervilje. Nu er det vores tur til at definere vores eget arbejdsliv på vores egne præmisser.
Dangerous_Monitor560 at 2024-03-22 21:51:37+00:00 ID: kw40n6j
Jeg tror nu ikke uddannelses niveau har noget at sige i dette tilfælde. En sosu assistent eller en kassedame kan reagerer på samme måde når kæresten græder.
Ja, den laverestående mand står meget dårligt idag. Lige børn leger bedst og har man en kandidatgrad så vil man ikke nøjes. Nok score mænd ikke op i samme grad, men samme tendens ses hos mænd. Lægen dater nok sygeplejersken, men ikke rengørings assistenten eller kontanthjælpsmodtageren. Dernæst har en del mænd vanskeligt ved at konen tjener markant mere end ham og således ser han ikke til den veluddannede kvindes side. Hendes tilstedeværelse giver ham mindreværdskomplekser.
Negative reaktion på mænds gråd kan handle om forventninger til sin vores partner og at det som er uvant gør stort indtryk. Således er kvinden ikke rustet til at håndterer sin grædende mande kæreste. Og hvis hans opgave samtidig er at gøre hende tryg så falder alt fra hinanden når hans menneskelige sider vises frem.
Silly_Elephant_5409 at 2024-03-22 08:49:34+00:00 ID: kw43mkk
In case nogen gutter her har behov for at høre det, så er det sexet, når mænd har flere følelser end bare SUR, LIDERLIG og STOISK STILHED.
Hvis du afskærer dele af dit følelsesliv, afskærer du også en del af din menneskelighed. Og hvis du ikke er et helt menneske, hvad er du så? En lille tinsoldat som de mennesker, der har kontrol over dig, har støbt? Skulle det være bedre?
Græd løs, mænd. Please gør det. For jeres egen og vores alle andres skyld.
Slibestenenen at 2024-03-22 12:20:38+00:00 ID: kw5z52e
Jeg er meget forvirret. Vi skal have ligestilling. Men mænd må ikke græde og kvinder raser over idéen om at de kunne blive underlagt værnepligt.