this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.

Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.

Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.

Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.

(page 3) 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

AdeptResearcher6432 at 2024-03-18 15:30:46+00:00 ID: kvflryw


Selv da jeg var tyk og forholdvis utiltrækkende (i samfundets øjne), ville jeg ikke date en på førtidspension… også selvom han var det mest fitte menneske i verden. Det er sandheden. Du kunne ligne Brad Pitt, og det blev stadigvæk et nej.

Jeg kender mange mænd, som har det på samme måde med kvinder på førtidspension. Det simpelthen fordi det “virker” som ekstra arbejde og dovent. En ting, er at jeg skal forholde mig til diagnoser, en anden er at det slukker fuldstændig min sexlyst, at vide at min mand “bare” er der hjemme og ikke er ude og erobre verden.

Du kan være nok så rar og nok så pæn. Det bliver bare et nej tak. Jeg ville foreslå at matche med nogle som minder om dig… Altså kvinder på FTP, kontanthjælp eller flextid. Og som evt. har overskud til dine diagnoser. De kan måske bedre relatere… Håber ikke du tager det, som om jeg er enig med din eks, jeg prøver bare at smide kortene på bordet.

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

djec at 2024-03-18 15:36:52+00:00 ID: kvfp0rw


Har du prøvet at gå efter en der selv er på førtidspension?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

kaiju-sized-riffs at 2024-03-18 14:45:48+00:00 ID: kvfr31i


Jeg er selv en gut i 20'erne der også døjet med psykisk sygdom hele mit liv. Som det ser ud lige i øjeblikket får jeg nok også snart en førtidspension efter at have brugt rigtigt lang tid på at komme i aktivering og ud på utallige praktiker der alle sammen ikke har ført til noget brugbart. Så det vil nok ikke være helt forkert at sige at jeg ved hvordan det føles!

Sidste år var jeg også rigtigt tæt på at give op på dating og forhold fordi jeg følte at jeg var spild af tid i kvinders øjne. Hvorfor være sammen med en taber som mig når man kunne finde sig en fyr med god indkomst uden uden alt baggagen? Vennerne drillede også med at kalde mig en samfundsnasser/samfundstaber hist og her og det hjalp bestemt heller ikke på følelsen af at jeg var ubrugelig og til gene for samfundet.

Men så skete det der havde virket umuligt i mange år, jeg fandt en super fantastisk kæreste som var virkeligt støttende og ikke dømte mig for det faktum at jeg ikke kunne holde et normalt arbejde. Faktisk så synes hun det er dejligt at jeg er derhjemme og kan give hende noget noget kærlighed når hun kommer helt smadret hjem efter en lang dag, og det faktum at jeg typisk har fået ordnet nogle huslige pligter imens hun har været væk gør hende altid lige lykkelig.

Så mit råd til dig er ikke giv op! Selvom det virker håbløst så skal der nok komme en sød person der går mere op i dig som person end din jobtitel og hvad den kan give dem. Ud fra hvad du beskriver lyder det som om at du virkeligt ville kunne være en god kæreste for en heldig pige! Og vigtigst af at du er bevidst om dine problematikker og gør en indsats at være den bedste version af dig selv, det er mere end man kan sige om mange mennesker.

Dog jeg vil anbefale at holde sig væk fra Tinder og lignende dating apps. Størstedelen af tiden er folk ekstra overfladiske, kræsne, og kritiske når det foregår igennem en skærm. Jeg kan forestille mig at det ikke vil hjælpe på følelsen af at blive set ned på. Jeg fandt det i hvert fald utroligt deprimerende og demotiverende at bruge Tinder.

Men ja, for at gøre en lang besked kort, hold hovedet oppe min ven, det skal nok komme på et tidspunkt! det tager desværre bare den tid det tager før man finder den rigtige. Og for guds skyld du skal ikke nøjes med ting som det situationship, for det lyder som om det bare dræner mere end det giver dig noget godt!

Husk på at på trods af det psykiske og mangel på arbejde så er du stadig en person der har en masse af byde på og du er stadig noget værd!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Easy_Duty466 at 2024-03-18 15:22:35+00:00 ID: kvfrv3m


Når man er i 20'erne er man ved at forme sit voksenliv. Og rigtigt mange er fokuserede på at skabe de økonomiske rammer for ens videre liv, ikke mindst kvinderne. Og selvom vi skriver 2024, ligestilling osv osv ser rigtigt mange kvinder stadig efter en mand der kan levere et stabilt grundlag for en fælles fremtid. Det kan man jo sige du gør til en vis grad, for du er sikret en stabil indtægt, men sikkert ikke en indtægt som de fleste finder særlig høj?

At du er pensionist pga mentale udfordringer, skræmmer nok også en del. For hvis de er så alvorlige, du får pension i en ung alder kan de jo påvirke et fremtidigt forhold ganske meget.

Dertil kommer, at dating i 20'erne er kvindernes marked. De fleste kvinder er på toppen fysisk og økonomisk, har ingen forpligtelser mht børn og kan vælge og vrage. Og så vælger de altså den partner hvor de ser størst chance for et lykkeligt og problemløst samliv.

Det betyder naturligvis ikke, at ingen kvinder gider en førtidspensionist, blot at der er mange bokse der skal checkes af, ellers er det videre til den næste.

Er dem du dater "karrierekvinder" eller kvinder med høj fokus på materielle goder? Måske du skulle se en anden vej, og gå efter mere "flippede" kvinder, der ikke kun tænker villa-vovhund-og Tesla?

En anden mulighed er, at du går lidt på kompromis mht kvindens "værdi" på datingmarkedet, måske du går efter en "10-point score" hvor du i virkeligheden kun kan hive en 4-5 stykker hjem? Fortvivl ikke, for hende der er en "10'er" er også en 10'er i egne og andres øjne, og sandsynligvis en dårlig partner i det lange løb.

Jeg tror du skal se hvad du kan tilbyde i stedet for hvad du ikke kan tilbyde. Der er masser af fornuftige kvinder der ikke kun tænker i skaffedyr og økonomi, men derimod mere på andre værdier. Men den slags typer findes nok ikke ofte på overfladiske datingapps eller i træningscentret. Måske du skulle overveje frivilligt arbejde i nogle timer, der vil du møde folk (også unge) der har en anderledes tilgang til livet og bedre kan se det hele menneske

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Swedenbad_DkBASED at 2024-03-18 15:30:57+00:00 ID: kvftmgi


Jeg oplevede det samme da jeg var single og på kontanthjælp i en periode. Og ærligt talt så er det da bedre end så mange andre grunde til at vælge en person fra. Mange ting i livet kan virke uoverskueligt med en partner der forsørges af det offentlige. Man kan måske ikke få råd til hus, børn, de store fritidsinteresser , rejser osv. måske er man bange for at blive gift da lovgivningen kan ændre sig og man muligvis skal ende med at forsørge en partner. Det er en valid årsag til at vælge fra er hvad jeg prøver på at sige.

Når det så er sagt så skal du aldrig finde dig i en der taler ned til dig som din flirt gjorde.

Jeg tror du er inde på noget af det rigtige med træning og personlig udvikling! Gør sig selv til en interessant person med passion for et eller andet, det kan altså trække gevaldigt op for andre mangler. Vær sød, sjov og empatisk. Det kan godt være du ikke kan arbejde, men du kan helt sikkert en masse andet.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

UnstableGrocery74 at 2024-03-18 16:10:46+00:00 ID: kvg04oc


Jeg er godt gift med min skønne mand, der tilfældigvis blev førtidspensionist nogle år inde i vores forhold. Også grundet psykiske lidelser. Han er helt fantastisk både som kæreste og far og han bringer så meget mere til bordet end bare sin indtægt 💁🏼‍♀️

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

stabbyO at 2024-03-18 16:06:30+00:00 ID: kvfzleg


Drop dating apps og find en hobby hvor du møder mennesker i stedet. Meld dig som frivillig et sted med andre unge. Mød mennesker i virkeligheden så du kan vise hvad du kan byde på, frem for at fortælle en skærm at du er førtidspensionist. Der vil altid være folk der sorterer fra på det.

Kh hende med fuldtidsarbejde, der glæder sig som et lille barn til at blive gift med hendes førtidspensionist næste år.

Edit: og din eks er skrald. Der findes bedre mennesker. Thank god

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Kind_Assignment_9122 at 2024-03-18 15:09:57+00:00 ID: kvfx28u


Jeg er godt nok ikke på førtidspension, men har i flere perioder været sygemeldt i lange perioder pga. sygdom. Nu er jeg igang med min uddannelse igen, og online dating er lige så svært nu som det var da jeg var sygemeldt.

Da jeg var sygemeldt og folk spurgte hvad jeg lavede, svarede jeg selvfølgelig at jeg var sygemeldt, men så tilføjede jeg også hvad jeg rent faktisk lavede af hobbyer og andre ting i løbet af dagen, og så var folk mere modtagelige overfor ideen om at en på sygedagpenge/førtidspension ikke bare sad i sofaen dagen lang og kedede sig.

Hende du datede lyder som et kæmpe røvhul, men dem vil der desværre altid være en del af.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

rrWalther at 2024-03-18 16:06:23+00:00 ID: kvfzh9j


Jeg har været syg siden jeg var omtrent 15 år og er nu næsten 30, så jeg kender faktisk præcis den situation du står i. Jeg fik tilkendt førtidspension for en 4 år siden men var på hvad de kalder bistand mens jeg datede. Den var.... heller ikke sjov at tage op. "Jamen hvad laver du?" - " Jeg er for syg til at lave noget" - ".... Hvad?". Osv. Men jeg endte i sidste ende med at få en fransk kone og har andet barn på vej til juni. Jeg matchede aldrig nogen på dating apps da de åbenbart ikke fandt mig særlig attraktiv. Min kone og jeg mødtes i sidste ende over en app hvor man kunne udveksle sprog, så jeg tog chancen og tog ned til hende haha. Men ja, det er.... specielt når man ikke "passer" ind i samfundets hjul.

Ved ikke om det hjalp, men jeg kan huske jeg manglede meget nogle at spejle mig i da jeg stod i samme situation så du er velkommen til at skrive til mig.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

MegaSvans at 2024-03-18 15:08:55+00:00 ID: kvfyqg7


Førtidspensionist på 34 her. Jeg fik en masse matches på Tinder, som hurtigt blev til "unmatches" efter at jeg nævnte at jeg var førtidspensionist. Det blev jeg så træt af, at jeg satte "Førtidspensionist" som min stilling, så det var noget af det første andre så, så jeg ikke skulle spilde min tid på samtaler der endte brat. Kort tid efter matchede jeg med en som jeg syntes var rigtig sød, og vi er så kærester nu. Man opdager at de fleste mennesker er ligeglad med titler når det kommer til forhold, bare man er rar og flink. Desuden, hvis man er i et forhold der er baseret på hvor meget du tjener/hvad du arbejder med, så er der en god chance for at det forhold ikke er så holdbart, når alt kommer til alt

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

9Parabellum9 at 2024-03-18 13:43:39+00:00 ID: kvg0urw


Næste gang en date spørger hvad du laver, svar følgende: "Jeg er økonomisk uafhængig, og laver det som jeg har lyst til".

Hvis det bliver seriøst, kan du fortælle hvordan det hænger sammen.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Sorenoflol at 2024-03-18 16:11:26+00:00 ID: kvg0blz


Hvis du kan lide at træne, hvorfor går du så ikke bare all-in på bodybuilding, og siger det er dit mål at leve af det? Bare en strøtanke.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Grand-Patience1716 at 2024-03-18 16:04:18+00:00 ID: kvfz7il


Her er et aspekt du kan overveje. Vil du gerne, og har du ressourcerne til at få børn i fremtiden? Hvis nej så kan du jo prøve at kigge efter nogen der gerne vil være barnefrie. Der er måske lidt færre om budet, og dit haltende mentale helbred er måske ikke lige så relevant, da en af de mest udfordrende parforholds ting ikke er på bordet. Giver det mening?

Ellers så fokuser på dit helbred, din passion (hvad end det måtte være) og dine mål i livet (de behøver ikke være store). Noget af det mest attraktive hos mennesker er deres passion og talenter, det behøver ikke have noget med et job at gøre, eller hvor meget overskud du har i din hverdag. Sociale hobbyer kan også være en god måde at møde en partner på (så længe du er der af ærlig interesse og ikke for at date).

Alt held og lykke til dig, jeg er sikker på du nok skal finde en dejlig partner!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

HisCinex at 2024-03-18 15:26:31+00:00 ID: kvg3lqb


Bare være fuldstændig ærlig omkring det når du dater, så skal det nok løse sig.

Jeg er en helt normal mand på 26 og er kærester med den sødeste dejligste og smukkeste kvinde i verden, når ja så har hun også angst. Hun har en service hund for at hjælpe ende i hverdagen. Det vil sige at ikke nok med at jeg har den bedste kæreste i verden så har jeg også verdens sødeste vovse!

Du er meget mere end dit mentale helbred og har sikkert en helt masse at byde på. Du skal Bare være helt ærlig på forkant med dine matches at du har det som du har det.

God vind ven. Du skal nok finde the one!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Razbeau at 2024-03-18 15:24:58+00:00 ID: kvfyr48


Drop bomben i din tekst på Tinder. Og så ellers fortælle om alle de positive ting ved dig dine hobbyer og om dine lives syn og holdninger og værdier. Det viser at du er en åben person der ikke skjuler noget og taler lige ud af posen og det kan rigtig mange kvinder godt lide og sætter stor pris på. Min kammerat gjorde det skrev lige ud at han pt var på ressourceydelse og i udredning til flexjob. Og så skrev han ellers om sig selv og han kom på mange flere dates end når det var den anden vej rundt og de først fik det afvide efter et match og nogle beskeder frem og tilbage. Nu er han lige blevet single igen men han havde da været i det forhold i 5år og det var ikke hans situation der gjorde at det ikke fungerer.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (5 children)

enb23 at 2024-03-18 15:46:55+00:00 ID: kvfvczu


Hej med dig søde mand.

Jeg kan ikke give dig nogle gode råd.. udover at jeg er lidt i samme situation som dig. Jeg er lige pt ledig fleksjobber, i starten af 30’erne og har ikke haft en kæreste i 8 år, kun en masse hygge og situationsships, som du kalder det. Men nu er jeg måske så småt klar til at finde en mand og opbygge et dejlig forhold. Jeg er bare pisse bekymret og bange ligesom dig - er det nogen, der vil have en som mig, en ledig fleksjobber med et fysisk handicap. Jeg synes, det er svært og ærligt?! - mega utryg og nervøs for “at put myself out there” og risikere at blive brændt og såret. Men jeg ved jo også godt, at jeg ikke vinder noget ved ikke at prøve. Og altså man kan jo sige, hvis ikke en mand/kvinde kan acceptere os og vores situation, så er de jo ikke de rigtige for os. Vi fortjener nogen, der bare vil os og er ligeglad med job, status osv, men synes vi er søde, sjove, dejlige at være sammen med, sexede og alt det der. De er derude, vi skal måske lede lidt mere og få lidt små hug. Jeg tror dog på, at det bliver det værd.

Vi er gode nok, du!! Og vi fortjener en god kæreste, som ikke ser os som tabere, uværdige osv. Jeg hepper på dig! Og min dm er åben, hvis du får brug for mere snak, fra en som måske forestår dig bedre end andre.

load more comments (5 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Ill-Valuable6211 at 2024-03-18 15:00:24+00:00 ID: kvfydnh


"Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt."

Fucking hell, feeling not good enough is a tough shit to deal with. But why let others' perceptions dictate your self-worth? Are you not more than your pension status?

"Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet."

Sounds like she had her own bloody issues to sort out. Isn't it better to be away from someone who uses your situation as a weapon against you?

"Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver."

So, you know your strengths as a partner. Why the fuck should you feel inadequate just because of societal expectations about employment?

"min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre."

Isn't self-awareness and actively working on your challenges a sign of fucking strength rather than weakness?

"Det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske 'hvad laver du så egentlig til hverdag?', og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig."

Isn't honesty the best policy here? If they can't handle your situation, aren't they just showing they're not right for you?

"Er der overhovedet håb?"

Fuck yes, there's hope. You're more than your pension status. Aren't there people out there who will see and value you for who you really are, not just what you do or don't do for a living?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

I_Am_A_Door_Knob at 2024-03-18 16:20:37+00:00 ID: kvg6ekb


Jeg tror ikke der er nogen tvivl om at din førtidspension vil gøre at du bliver frasorteret oftere end andre. Personligt frasortere jeg også førtidspensionister, da jeg har svært ved at se hvordan den tilstand kan forenes med de mål og ambitioner jeg har for livet.

Overvej eventuelt om du skal gøre det til en del af din profiltekst at du er førtidspensionist, så du slipper for at blive frasorteret når i har en dialog i gang. Det kan om ikke andet spare dig for en del nederlag i datingverdenen.

Derudover lyder det egentligt til at du er på rette vej, ved at arbejde på at blive den bedste version af dig selv. Så hvis du holder fast i den retning, skal der nok dukke en op der værdsætter dig som helhed.

Undgå forresten at spilde din tid på potentielle partnere der bruger dine udfordringer som ammunition imod dig. Det er dem der er de åndeligt fattige tabere her og de vil kun få dig til at få det værre med dig selv.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

IcyRice at 2024-03-18 16:32:48+00:00 ID: kvg6qja


Dating apps handler om brutal frasortering. Det er så dårligt for især mænds mentale helbred, selv for individer der er meget bedre stillet end dig. Jeg vil anbefale at møde folk gennem venner og netværk i stedet, og generelt gøre hvad du kan for at møde mennesker ude i den virkelige verden.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

trickortreat89 at 2024-03-18 16:14:33+00:00 ID: kvg3btl


Jeg tror selv jeg ville vælge en med førtidspension fra, hvis jeg bare stødte på dem på en dating app. Ærlig talt så er dating apps jo så upersonlige, at alle bare vælger det fra som virker den mindste smule uden for skiven.

Jeg føler selv jeg bliver valgt fra pga jeg bare er over 30… tror vitterligt de eneste der får matches på dating apps er dem der ser pænest ud mellem 18-30 og som har formået at få taget nogle virkeligt gode selviscenesættende billeder af dem selv, pyntet med en smart profiltekst.

Dine bedste odds (ligesom alle os andre der ikke er fuldkommen gennemsnitlige eller derover, og ser mega godt ud oveni) er at lære nogen at kende i den virkelige verden, hvor du kan opbygge et venskab først. Vi alle kender til det med at når først man lærer folk af kende bliver de mere attraktive og alle de der status ting bliver så komplet ligegyldige.

Tag ud til forskellige fester, arrangementer og ses med venner eller bare placer dig selv i en situation hvor du kan møde fremmede mennesker. På den måde får både du og andre en meget mere reel chance for at lære hinanden at kende og komme udenom alle de fordomme de fleste mennesker har overfor hinanden til at starte med. I virkeligheden handler det hele bare om at have et åbent sind og turde være sig selv😊

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

TwinkleBlitz at 2024-03-18 16:15:39+00:00 ID: kvg40f1


Jeg synes du skal finde en seriøs hobby. Noget du kan blive god til og synes er mega interessant. Det handler ikke om at man ikke vil date en fortidspensionist. Jeg tror det handler om at man gerne vil date en der laver noget som giver mening, noget at stå op til, hvilket for de fleste er arbejdet. Hvis du er vildt passioneret for at dyrke grøntsager, hækle eller noget helt tredje, så gør det ikke så meget at du ikke har et job. Du er ikke længere en førtidspensionist, men Karl der har lavet en mf grønsagsmark i baghaven. Det er interessant.

load more comments
view more: ‹ prev next ›