this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Første opslag. Jeg er så flov, og møghamrende ked af det. Håber på anerkendelse af dette, I behøver ikke træde yderligere på mig, jeg ligger helt ned i forvejen og er skrøbelig i den her møg situation, som jeg jo kun kan bebrejde mig selv for.

Jeg er en kvinde sidst i 20’erne, som desværre ikke har passet mine tænder i mange mange år. Det gik galt da jeg i en alder af 15 havnede i et massivt misbrug af diverse stoffer, hvor jeg tabte noget af min egenomsorg. Jeg blev dog clean efter nogle år, har aldrig rørt noget siden. Men at passe på mine tænder, det kom jeg bare aldrig i gang med igen. Jeg er så ked af det. Mega gule tænder, ulækkert tandkød, tabte og flækkede tænder. Huller og skarpe kanter alle steder. Min angst for tandlæger er ekstrem. Jeg kan gå med smerter i flere uger, forsøge alverdens husråd, og bare vente på at smerten forsvinder. Og jeg ved jo godt at det er snotdumt, uden tvivl.

Økonomien er bare slet ikke til tandlægeregninger. Jeg har et SU lån jeg afbetaler på, et indskudslån jeg afbetaler på, samt et kviklån jeg også afbetaler på.

Jeg har i går søgt 2 forskellige legater, i håb om at kunne få tilskud til betaling af besøg ved tandlægen. Jeg er så flov over at jeg ikke har råd til at gå ned til tandlægen.

Jeg har været forkølet i nu 3 uger, og er det stadig, undervejs fået mellemørebetændelse og sprunget den ene trommehinden.

Jeg vågner nu op og er voldsomt hævet i den højre side af hovedet. Jeg har som sådan ikke ondt, mit højre næsebor er helt stoppet, men kan mærke at huden er lidt strammere end normalt i overlæbe, kind og rundt og øjenkrogen, og jeg kan Ane kinden ud af øjenkrogen, kan jeg ikke på Venstre

Jeg ringer selvfølgelig til lægen her kl 8. Men allerede nu banker mit angst afsted for fuld skrald. Jeg frygter så meget at det er en tandbyld, og jeg kan slet ikke overskue at skulle fortælle læge, at jeg ikke har råd til tandlæge. Jeg er mor, og frygter de dømmer mig som en dårlig mor. Jeg børster dog grundigt tænder på barnet 2 gange dagligt, og tandlægen siger at barnets tænder er fine og pæne. For barnet skal ikke ende som mig.

Jeg søger måske bare lidt godt råd, opbakning, gode historier osv.

Jeg har, som man nok kan regne ud, ikke en fast tandlæge. Jeg er så flov, og erkender jo nu, at jeg skal have en form for hjælp. Men puha, tanken om en tur i tandlæge stolen, giver nærmest passive grimme tanker.

Jeg overvejer godt smil, da de tilbyder lån igennem 3. parts firma, men jeg graver jo bare et endnu større hul til gæld, hvilket jeg vil være super træt af det. Jeg har på ingen måde råd her i marts til at besøge en tandlæge. Der er lige præcis penge tilbage til at vi kan klare os resten af måneden.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Pitiful_Week2805 at 2024-03-18 06:27:16+00:00.

(page 3) 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

th_smartguy at 2024-03-18 10:13:52+00:00 ID: kvenmpg


De høje renter og covid 19 har ramt en del forskellige mennesker rigtigt hårdt, og i det lokalområde jeg bor i, er der engang imellem nogen, der spørger om økonomisk hjælp - det får de altid. Hjælp til mad, cykel til børnene, reperation af et eller andet.

Hvis du er så heldig at bo et ordentligt sted, kan du måske kontakte jeres lokalråd og spørge, om du måske kan få lov at spørge om indsamling/hjælp. Du er mor. Boede du i mit lokalområde ville du helst sikkert få hjælp.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Spurvetudsen at 2024-03-18 09:07:22+00:00 ID: kvei980


Flere skriver at du er på rette vej og det er jeg helt enig i ❤️ jeg vil bare tilføje, at betændelse ved tænderne kan være rigtigt farligt. Du er ved at tage fat i din læge og det er godt. Hævelsen skal tages alvorligt. Der er så mange blodbaner ved tænderne og når der så er betændelse tæt på, kan det gå i blodet og hvis man er rigtigt uheldig og måske har et skrøbeligt helbred (her kan tidligere misbrug faktisk også spille ind) så kan betændelsen sætte sig på hjerteklapperne. Det er pisse farligt, akut og ja… så er den udgift, hvor stor den måske end er, formentlig dit liv værd ❤️ lov mig, at du tager fat i din læge, reagerer hvis du får høj feber og tager det alvorligt fremadrettet.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

hokuspokus2950 at 2024-03-18 08:43:14+00:00 ID: kveoa21


Du er kommet ud af et misbrug. Du er så mega sej!!! Og du lyder som en rigtig god mor 🩷 hvil i dig selv, tag tingene en ting af gangen. Du skal nok komme igennem.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Mindless_Employee_54 at 2024-03-18 10:12:04+00:00 ID: kvenh9d


Jeg sender dig et kæmpe kram ❤️ det lyder så fucking hårdt og jeg forstår virkelig godt det er svært for dig. Men hold nu op hvor er du også bare sindssygt sej!

Du lyder til at være en skøn mor, og du har kæmpet en hård kamp for at nå til der hvor du er i dag. Jeg synes virkelig heller ikke du skal slå dig selv i hovedet, for det fortjener du ikke. Tandlægeskræk er reelt, og du står i en situation som de færreste ville kunne klare bare lige.

Jeg håber, at du kan få hjælp gennem kommunen, så du kan få dit skønne smil tilbage ❤️ Måske tandlægeskolen kan være en mulighed?

Hvis det er meget svært at dukke op og skulle forklare det hele, så vil jeg forslå at du skriver en mail. Forklarer det hele på skrift, så du ikke skal ud i en længere historie når du først er hos tandlægen. Så kan du også nævne tandlægeskrækken.

Ps hvis du har lyst og mulighed for det, så spørg om du må tage en støtteperson med. Jeg havde en veninde med sidst jeg var hos tandlægen, fordi jeg selv er bange for dem

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

nodskouv at 2024-03-18 10:17:28+00:00 ID: kvenxqh


Godt smil har her i Esbjerg hvor jeg bor ikke de bedste anbefalinger.

Det med at lade sine tænder stå til. Kender jeg alt for godt.

Jeg tog selv kontakt til en tandlæge for et halvt år siden med massive skader på mine tænder.

Det jeg vil anbefale dig at gøre er at ringe til tandlægen og være hudløs ærlig. Sig til dem at du har massiv tandlæge skræk. At du ikke har mange penge og at det er rigtig slemt med tænderne.

Så vil de i min erfaring hjælpe så godt de kan. sørge for en rar og forstående tandlæge til dig der er vand til at håndtere tandlæge skræk.

Hvis du for kontanthjælp eller lignende. Så kan du søge hjælp til behandling ved din kommune. Tror det hedder regel 34 hjælp eller sådan. Hvis man er fattig har man ret til hjælp. Men det er ikke sjovt.

Men de hjælper med virkelig meget. De skal søges inden tandlæge behandling med mindre at det er akut. Læs gør ondt og tandlægen erklære det akut.

Du kan også prøve at se om der er en næstehjælper gruppe der hvor du bor. Frivillige der hjælper folk. Nogle gange også med økonomi.

Jeg ved godt at det er super hårdt. Har været i dine sko med ingen penge. Problemer osv. Men jeg vil love dig en ting.....

Det skal nok gå. Solen står også op i morgen. Også selv om at vejen kan være mørk og frygtelig skræmmende. I morgen bliver bedre

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Pitiful_Week2805 (OP) at 2024-03-18 10:45:24+00:00 ID: kver1mh


Hold kæft jeg er helt blæst bagover, er virkelig rørt af alle jeres fine beskeder 😭❤️ Af hjertet tak! Åh hvis I alle bare kunne gå med mig til tandlægen og holde mig i hånden❤️‍🩹 Igen, tak, et fattigt ord, men så reelt. Jeg håber inderligt at der er håb for at få skuden tilbage på rette kurs, uden at vi skal “leve af havregrød”. Jeg undersøge alle jeres gode råd til bunds for at finde bedst mulige løsning, til at kunne smile med åben mund igen, det er trods alt snart 15 år siden det sidst er sket.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

LeekDisastrous6520 at 2024-03-18 10:28:00+00:00 ID: kveounk


Prøv tandlægeskolen De tilbyder behandlinger til ca. halv pris

  • også akutte behandlinger billigt

Ellers prøv enkelttilskud ved kommunen

Alternativt - spørg din lokale folkekirke. De har ofte lidt der kan bruges til den slags.

se prisliste

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Independence-Default at 2024-03-18 11:23:58+00:00 ID: kveuyu2


Alka Tandlæge forsikring! Dækker op til 20k om året og har 500 i selvrisiko. Der findes også andre på markedet som du burde undersøge.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

balck69 at 2024-03-18 10:52:07+00:00 ID: kver444


Tag en snak med GodtSmil - de er utrolig venlige

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

lortogporrer at 2024-03-18 10:23:25+00:00 ID: kveog7y


Først et spørsmål: Ville du trodse din egen skam for dit barns skyld? Jeg antar svaret er ja og at du vil gør ALT for dit barn.

Så et spørsmål mere: Vil det hjælp dit barn at mor er sund og rask? Helt sikker ja.

Du er allrede godt på vej med mange ting. Men hvis du mangler motivation til at overkomm din skam og frygt er mit råd: se det som at du gør det for dit barns skyld og slug al din ære og frygt.

Hvis du på et tidspunkt kommer ovenpå igen med dine tænder, selvom du føler du synke lidt dybt i proceseen vil du find et så meget større overskud til dit barn, og kan bli en positiv spiral til et bedre liv.

Gør det for barnet ❤️

Håber det gir mening og held og lykke.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Page_Odd at 2024-03-18 10:52:52+00:00 ID: kvetnwx


Betændelse i kæben kan blive livsfarligt! Jeg håber virkelig du kan få hjælp af kommunen, det mener jeg du burde med din økonomi og hvor alvorligt det er. Min stedfar på førtidspension havde mistet mange tænder også pga. tandlægeskræk og dårlig økonomi, det så frygteligt ud og han var bange for at smile folk troede han var hjemløs bums, men han fik kommunal støtte til at fixe de resterende tænder + et gebis som ville have kostet rigtig mange penge. 

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

hmmhmmmhmmmnoidea at 2024-03-18 10:40:46+00:00 ID: kveqfbg


Der er flere, der er nævner Tandlægeskolen, og jeg har selv rigtig gode erfaringer med den i Århus, men det er måske ikke helt optimalt når man lider af tandlægeskræk. Det tager nemlig lang tid fordi underviserne skal konsulteres og tit bliver det også delt ud over flere dage. Jeg var der ialt 6 gange, og det er jo ikke noget problem når man bor i nærheden, men for dig ville det være træls. Held og lykke med det - det skal nok gå og der er masser af søde og dygtige tandlæger derude!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

pindsvinetx at 2024-03-18 10:43:39+00:00 ID: kvepsvt


Hvis du har behov for behandlingen og ikke har råd kan du ansøge kommunen om at betale på borger.dk. Jeg har selv gjort det. Det kræver selvfølgelig at behandlingen er nødvendig og du virkelig ikke har midler/indkomst til at dække den.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Alien_octopus at 2024-03-18 11:19:28+00:00 ID: kveu4ed


Lægen/tandlægen dømmer dig ikke. De ser alle slags mennesker hver dag. Bare vær ærlig og sig, du har forsømt dine tænder pga. tandlægeskræk. Regningen kan du få en tilbagebetalingsordning til, måske kan kommunen også hjælpe.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Cilleinge at 2024-03-18 10:38:37+00:00 ID: kvepzyz


Der findes også en ordning for folk med tandlæge skræk hvor du kommer ind til en kommunal tandpleje hvor i arbejder med din tandlægrskræk og du får dine tænder lavet for et lille beløb på 180 ish om måneden, du skal bare betale det beløb mens du går der som jeg har forstået det. Jeg er næsten lige kommet ind under den, da jeg også selv har tandlæge skræk , og mine tænder er heller ikke ret gode længere efter et misbrug. Jeg bor i Nordjylland og har hørt om flere kommuner der har den samme ordning. Jeg blev henvist til den af min bostøtte, men det kunne være en mulighed at snakke med kommunen for at høre om du kunne komme under den? I den kommune hvor jeg bor er de simpelthen så søde og forstående der oppe og jeg skal selv i narkose for at få mine lavet for jeg har bidt tandlæger og sparket ud efter læger der kom med nåle i nærheden af mig. Her i Frederikshavn hedder ordningen smilla 😊

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Moist-Chip3793 at 2024-03-18 12:25:13+00:00 ID: kvf2w71


Er du i København?

Hvis ja: Tandlægeskolen. Gratis behandling af studerende. Kender 1, med baggrund som din, der fik et længere forløb hos dem, fordi det var studierelevant!

Edit to add: Der er åbent for alle, men det er studerende, der står for behandlingen.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Stunning-Composer-89 at 2024-03-18 12:22:26+00:00 ID: kvf17tc


Kære dig.

Jeg kan se, at mange har svaret, men nu får du lige mit svar også! Jeg sidder som sagsbehandler på netop enkeltydelse. Du kan søge om hjælpen gennem din kommune. Der er desværre stor forskel på kommunernes vurdering, men som udgangspunkt så er lovgivningen simpel. Der laves en økonomisk beregning - kan du selv betale, så skal du. Der er helt bestemte ting, man må medtage i en sådan beregning og gæld er ikke en del af det. Men du bør virkeligt søge, hvis du har svært ved at finde midlerne til det selv. Og der er ikke nogen som dømmer dig. Vi får flere 100 ansøgninger om ugen!

Såfremt du har flere spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig, så skal jeg gøre mit allerbedste for at hjælpe dig i mål med det.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Sandra_love_1840 at 2024-03-18 06:51:15+00:00 ID: kvezc70


Lovely story lol

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

GrimBarkFootyTausand at 2024-03-18 12:27:16+00:00 ID: kvf3b9r


Tandlægeskolerne har tit brug for folk at øve sig på. Det har mange jeg kender brugt. Det er det billigste du kan få, og ingen jeg kender har fortrudt. Ved ikke hvad reglerne er nu, men dengang vi brugte det betalte man selv for materialer, men intet andet.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

x33storm at 2024-03-18 11:32:16+00:00 ID: kvewtb3


Hvorfor ingen der har nævnt specialtandplejen? Præcist hvad du har brug for. De kan håndtere psykiske diagnoser, om det bare er angst. Håndterer hvis du har misbrug ved siden af, så du får den rigtige medicin. De er langt blidere og forstående, og helt op til en selv hvad man overkommer, med forståelse. Og langt billigere.

Kommunalt ansatte navigerer nemmere i det. Og hvis du kan finden støttekontaktperson eller lign, vil det være en kæmpe hjælp til at finde alle de muligheder du har. Hvis udgiften er stor nok, burde du få alt dækket.

Taler af førstehåndserfaring.

Ikke super hjælp "her og nu" dog, det tager tid at søge.

Du har en byld lyder det til, og skal have det behandlet. Men læge kan evt også hjælpe. Tror du skal have taget infektionstal, og så får du en recept på anti-biotika. Og vejl med.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Silmariel at 2024-03-18 11:56:08+00:00 ID: kvf09gj


Tand helbred of kroppen hænger helt sammen. Du kan ikke have kronisk inflammation i dine tænder UDEN at det også giver inflammation i din krop.

Når dine tænder er knækkede, eller at du har huller osv, har bakterier adgang til knogler og kan i princippet brede sig rundt i hele kroppen. Især hjertet kan påvirkes af ubehandlet paradentose, hvilket du helt sikker har på dette tidspunkt.

Undersøg om der er nogle ordninger din kommune kan hjælpe dig under. Da du er en akut sag, PT pga din betændelse er det muligt du kan ringe kommunen efter at have talt med tandlægen og fået et overslag. Det er også muligt tandlægen er bedre bekendt med hvilke muligheder du har, så kontakt et par stykker.

Hvis dette ikke fører til en god løsning så tager du med toget til Malmø efter at have lavet et par aftaler så du kan se et par stykker på en dag derovre.

De vil koste meget mindre end i DK. Du skal være åben overfor at det kan være billigere at få trukket ud, fremfor rodbehandlinger og at en delvis protese ikke er noget at skamme sig over.

Når du laver din aftale med tandlægen så siger du at du har tandlæge skræk. De fleste har en vis kompetance for at håndtere det. I Sverige betyder det at der er en ekstra person der hele tiden enten holder dig ihånden eller har hånden på din skulder og hjælper med at holde dig tryg. Sådan det i hvertfald for mig, men jeg er heller ikke med på at man shrugger af den skræk jeg føler, så i min erfaring for du den hjælp du beder om hvis du ikke lader andre affeje det som en bagatel.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Valuable-Glass-1592 at 2024-03-18 13:54:00+00:00 ID: kvffy2u


Jeg har også forsømt mine tænder i en del år - af flere årsager - men primært angst for tandlægen pga tidligere oplevelser. Tandpinen jeg havde til sidst gav mig ikke noget valg, måtte faktisk få det 2 gange før jeg endelig tog mig helt sammen er færdig med mit “forløb” på fredag. Det har kostet 2 rodbehandlinger, rodspidsbetændelser, 1 udtrukket tand, en del huller og mange 1000kr. Jeg er så priviligeret at jeg har haft mulighed for at betale selv mod at give afkald på andre ting nogen måneder.

Jeg har hulket, rystet, og alt derimellem, besøgene har taget lang tid i starten fordi jeg havde brug for mange pauser, kunne bryde helt sammen hver 5. Minut, have dem til at holde ved mig, berolige mig og “trække vejret med mig” - nu ryster jeg kun når jeg ligger i stolen.

De første besøg er de værste. Jeg synes det er pinligt, jeg skammer mig, jeg har følt mig ulækker, jeg ved godt alle de ting jeg burde have gjort, men angsten afholdte mig fra at handle rationelt. Alt hvad jeg synes jeg er, er mine tænder et bevis på det modsatte.

Et ældre familiemedlem døde sidste år af en infektion i lungerne der formentlig kom fra tænderne, et andet har lige fået gebis fordi alle tænder i overmunden var mere eller mindre rådnet op. Og det sammenholdt med de smerter jeg havde gået med længe var det der fik mig til at ringe hulkende, men jeg gjorde det.

Men jeg er kun blevet mødt med forståelse, omsorg, ro, opbakning og tid ved den tandlæge jeg går ved. Ingen gør noget uventet, jeg bliver spurgt om accept og fortalt løbende hvad der sker under behandlinger, de respekterer når jeg “siger” stop, uanset årsagen. De kan endda få mig til at grine af et eller andet dumt midt i en behandling.

Det der virker for mig nu er at jeg tydeligt kan mærke en forskel på hvordan jeg opfatter min situation. Alle smerter er væk(det var det første de fik fikset) og min selvopfattelse ændrer sig til det bedre for hver gang. Jeg går ikke derfra uden at have aftalt den næste tid og vide 100% hvad der skal ske. Også de almindelige eftersyn og tandrensning kommer til at være sådan fremover.

Med alt det vil jeg bare sige - der er nogen tandlæger derude der er fantastiske til at håndtere os med angst og skræk for dem. Uden at være dømmende, respektløse eller ligeglade. De ved godt hvor meget vi skammer os, hvor pinligt det er og at smerterne er ulidelige.

Det økonomiske skal du nok få styr på, det sværeste er angsten - Men fortæl om alt du har af følelser i det når du er der. Og find din vej sammen med tandlægen om hvad der kan hjælpe dig til at komme afsted, holde fast, og blive ved. Jeg tror på dig, og med det du har sat i gang nu, så bliver dine tænder din mindste bekymring inden for en overskuelig fremtid 🫶🏼

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Jup173r at 2024-03-18 12:40:57+00:00 ID: kvf5fib


Nogle kommuner har specialtandpleje, som er rettet mod folk med særlige udfordringer ift. at kunne tage imod almen tandpleje. Det kan være pga. (diagnosticerede) psykiske udfordringer mm. Jeg ved ikke om du hører ind under denne kategori, men kontakt kommunen og den afdeling, der har med psykiatri at gøre, så kan de muligvis svare på det.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

xantiema at 2024-03-18 13:13:16+00:00 ID: kvfayly


Jeg tror det må være et job for kommunen det der, de skal jo også arbejde lidt :28115:

Få fikset de tænder hurtigst muligt da det kan ruinere alt andet i dagligdagen - kommer fra en med en masse operationer i munden :17517:

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Direct_Load_5631 at 2024-03-18 13:26:36+00:00 ID: kvfazwd


Du har betændelse i kæben du skal have penicillin

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

fluernes_herre at 2024-03-18 13:40:55+00:00 ID: kvfd06p


Jeg ved ikke om du søge Aktivlovens paragraf 82 hos kommunen? Prøv at Google det, det er lidt kringlet men måske en mulighed?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

AverageUnicorn at 2024-03-18 13:00:59+00:00 ID: kvf8y5c


Det lyder som en rigtig træls situation.

Som andre også har skrevet, så forsøg at lade være med at slå dig selv i hovedet med alle de ting, der ikke går så godt. Det lyder som om du har rigeligt andre ting at slås med, uden at du også skal slås med dig selv.

Lige til den del med at være forælder: Den ene af mine forældre havde også en periode, hvor tandhygiejne ikke ligefrem var en prioritet, og har derfor døjet med dårlige tænder det meste af mit liv. Det er helt klart en vigtig faktor i forhold til, at jeg fra jeg var helt lille er opdraget med at passe rigtig godt på mine tænder. Hver gang jeg har været til tandlæge, og fået at vide at jeg er fin og dygtig til at passe på mine tænder, så sender jeg en kærlig tanke til min forælder, der sørgede for at jeg forstår, ikke at tage mine gode tænder for givet. Jeg er sikker på, at dit barn også kommer til at værdsætte dine dyrt købte erfaringer.

Jeg krydser fingre for at du får del i legaterne!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Pitiful_Week2805 (OP) at 2024-03-18 13:53:13+00:00 ID: kvfcuk9


Status er, at den tandlæge jeg skrev til i weekenden, nu har givet mig tid til samtale, samt prisoverslag. De lover i beskeden at de nok skal passe rigtig godt på mig, tage hensyn til tandlægeskræk. Jeg siger til mig selv, at jeg jo egentlig ikke direkte bad om en tid, men nu har de booket til mig, også møder jeg simpelthen op. Der er ingen undskyldninger. Nu får jeg den hårde pris for alle disse års dumheder, også må jeg hive og flå i alle midler, for at få hjælp til bedre sundhed og bedre livskvalitet. I skal have noget af skylden, af hjertet tak, alle sammen for ikke at dømme mig og min dumhed🤍

load more comments (1 replies)
load more comments
view more: ‹ prev next ›