this post was submitted on 18 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Første opslag. Jeg er så flov, og møghamrende ked af det. Håber på anerkendelse af dette, I behøver ikke træde yderligere på mig, jeg ligger helt ned i forvejen og er skrøbelig i den her møg situation, som jeg jo kun kan bebrejde mig selv for.

Jeg er en kvinde sidst i 20’erne, som desværre ikke har passet mine tænder i mange mange år. Det gik galt da jeg i en alder af 15 havnede i et massivt misbrug af diverse stoffer, hvor jeg tabte noget af min egenomsorg. Jeg blev dog clean efter nogle år, har aldrig rørt noget siden. Men at passe på mine tænder, det kom jeg bare aldrig i gang med igen. Jeg er så ked af det. Mega gule tænder, ulækkert tandkød, tabte og flækkede tænder. Huller og skarpe kanter alle steder. Min angst for tandlæger er ekstrem. Jeg kan gå med smerter i flere uger, forsøge alverdens husråd, og bare vente på at smerten forsvinder. Og jeg ved jo godt at det er snotdumt, uden tvivl.

Økonomien er bare slet ikke til tandlægeregninger. Jeg har et SU lån jeg afbetaler på, et indskudslån jeg afbetaler på, samt et kviklån jeg også afbetaler på.

Jeg har i går søgt 2 forskellige legater, i håb om at kunne få tilskud til betaling af besøg ved tandlægen. Jeg er så flov over at jeg ikke har råd til at gå ned til tandlægen.

Jeg har været forkølet i nu 3 uger, og er det stadig, undervejs fået mellemørebetændelse og sprunget den ene trommehinden.

Jeg vågner nu op og er voldsomt hævet i den højre side af hovedet. Jeg har som sådan ikke ondt, mit højre næsebor er helt stoppet, men kan mærke at huden er lidt strammere end normalt i overlæbe, kind og rundt og øjenkrogen, og jeg kan Ane kinden ud af øjenkrogen, kan jeg ikke på Venstre

Jeg ringer selvfølgelig til lægen her kl 8. Men allerede nu banker mit angst afsted for fuld skrald. Jeg frygter så meget at det er en tandbyld, og jeg kan slet ikke overskue at skulle fortælle læge, at jeg ikke har råd til tandlæge. Jeg er mor, og frygter de dømmer mig som en dårlig mor. Jeg børster dog grundigt tænder på barnet 2 gange dagligt, og tandlægen siger at barnets tænder er fine og pæne. For barnet skal ikke ende som mig.

Jeg søger måske bare lidt godt råd, opbakning, gode historier osv.

Jeg har, som man nok kan regne ud, ikke en fast tandlæge. Jeg er så flov, og erkender jo nu, at jeg skal have en form for hjælp. Men puha, tanken om en tur i tandlæge stolen, giver nærmest passive grimme tanker.

Jeg overvejer godt smil, da de tilbyder lån igennem 3. parts firma, men jeg graver jo bare et endnu større hul til gæld, hvilket jeg vil være super træt af det. Jeg har på ingen måde råd her i marts til at besøge en tandlæge. Der er lige præcis penge tilbage til at vi kan klare os resten af måneden.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Pitiful_Week2805 at 2024-03-18 06:27:16+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Valuable-Glass-1592 at 2024-03-18 13:54:00+00:00 ID: kvffy2u


Jeg har også forsømt mine tænder i en del år - af flere årsager - men primært angst for tandlægen pga tidligere oplevelser. Tandpinen jeg havde til sidst gav mig ikke noget valg, måtte faktisk få det 2 gange før jeg endelig tog mig helt sammen er færdig med mit “forløb” på fredag. Det har kostet 2 rodbehandlinger, rodspidsbetændelser, 1 udtrukket tand, en del huller og mange 1000kr. Jeg er så priviligeret at jeg har haft mulighed for at betale selv mod at give afkald på andre ting nogen måneder.

Jeg har hulket, rystet, og alt derimellem, besøgene har taget lang tid i starten fordi jeg havde brug for mange pauser, kunne bryde helt sammen hver 5. Minut, have dem til at holde ved mig, berolige mig og “trække vejret med mig” - nu ryster jeg kun når jeg ligger i stolen.

De første besøg er de værste. Jeg synes det er pinligt, jeg skammer mig, jeg har følt mig ulækker, jeg ved godt alle de ting jeg burde have gjort, men angsten afholdte mig fra at handle rationelt. Alt hvad jeg synes jeg er, er mine tænder et bevis på det modsatte.

Et ældre familiemedlem døde sidste år af en infektion i lungerne der formentlig kom fra tænderne, et andet har lige fået gebis fordi alle tænder i overmunden var mere eller mindre rådnet op. Og det sammenholdt med de smerter jeg havde gået med længe var det der fik mig til at ringe hulkende, men jeg gjorde det.

Men jeg er kun blevet mødt med forståelse, omsorg, ro, opbakning og tid ved den tandlæge jeg går ved. Ingen gør noget uventet, jeg bliver spurgt om accept og fortalt løbende hvad der sker under behandlinger, de respekterer når jeg “siger” stop, uanset årsagen. De kan endda få mig til at grine af et eller andet dumt midt i en behandling.

Det der virker for mig nu er at jeg tydeligt kan mærke en forskel på hvordan jeg opfatter min situation. Alle smerter er væk(det var det første de fik fikset) og min selvopfattelse ændrer sig til det bedre for hver gang. Jeg går ikke derfra uden at have aftalt den næste tid og vide 100% hvad der skal ske. Også de almindelige eftersyn og tandrensning kommer til at være sådan fremover.

Med alt det vil jeg bare sige - der er nogen tandlæger derude der er fantastiske til at håndtere os med angst og skræk for dem. Uden at være dømmende, respektløse eller ligeglade. De ved godt hvor meget vi skammer os, hvor pinligt det er og at smerterne er ulidelige.

Det økonomiske skal du nok få styr på, det sværeste er angsten - Men fortæl om alt du har af følelser i det når du er der. Og find din vej sammen med tandlægen om hvad der kan hjælpe dig til at komme afsted, holde fast, og blive ved. Jeg tror på dig, og med det du har sat i gang nu, så bliver dine tænder din mindste bekymring inden for en overskuelig fremtid 🫶🏼