this post was submitted on 13 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg er ikke selv i kategorien til det, men jeg er nysgerrig! Hvad er folks erfaringer med det -er der nogen der har taget det, tabt sig, og stopper og har holdt vægttabet? Eller tager folk det på igen?

Jeg læste en artikel, jeg desværre ikke kan finde igen som handlede om at der statistisk set ville blive flere overvægtige, fordi det startede i barndommen, hvor det allerede gik skævt. Men i det lange løb vil der vel blive færre overvægtige, hvis man nu kan behandle overvægt med medicin


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Sad_Crab5946 at 2024-03-13 21:39:46+00:00.

top 45 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

PandaH4X0R at 2024-03-14 16:21:42+00:00 ID: kuurx83


Wegovy er reelt for overvægt hvad Ozempic er for sukkersyge. Det kan hjælpe, men ingen bliver kureret af det.

... Og nej der bliver ikke færre overvægtige i det lange løb. Der bliver flere, og der kommer mange flere folk på produkter som wegovy - og for størstedelen af dem vil det være et livslangt forløb.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (3 children)

GQlle89 at 2024-03-13 21:46:38+00:00 ID: kuqqkq9


Færre kalorier ind end ud, det er vejen til vægttab, samt at holde vægten efter et vægttab.

Hvis du bruger wegowy, men ikke ændrer dine vaner, tager du bare det hele på igen bagefter. Der findes ingen genveje eller snydekoder til et sundt liv.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Xabster2 at 2024-03-13 22:37:44+00:00 ID: kuqzgn1


Wegovy til man dør!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

tuckerfyren at 2024-03-14 06:53:32+00:00 ID: kusveks


Wegowy gør jo lige præcis at du ændre dine vaner

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

GQlle89 at 2024-03-14 06:59:09+00:00 ID: kusvvm7


Wegovy "tvinger" dig til at spise mindre, hvis man stadig kører usund mad ned hver dag, så ender man samme sted efterfølgende.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

tuckerfyren at 2024-03-14 09:05:46+00:00 ID: kut5xhm


Hvis du bliver tvunget til noget over en længere periode og du holder vanen efterfølgende er det jo en ligeså valid måde at ændre vane på. Du forholder dig ikke til mængden 2kg usund mad er stadig bedre end 5kg usund mad. Optimalt skiftede man også til en sundere kost. Men at sænke mængden af mad er et kæmpe win for mange!

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

GQlle89 at 2024-03-14 09:16:34+00:00 ID: kut6sf9


Jeg ved ikke om du insisterer på at misforstå mig med vilje eller om det bare ikke er udtrykt klart nok.

Nemt illustrativt eksempel: Du spiser til du er mæt før wegovy og det resulterer i overvægt. Du starter wegovy, spiser fortsat til du er mæt og taber dig. Du stopper på wegovy og spiser til du er mæt, det resulterer i at du tager vægten på igen.

Hvis man ikke laver det mentale switch, mens man er på wegovy, så er der stor risiko for at tage vægten på igen.

Du kan læse lidt om effekten af wegovy i Illustreret Videnskab, der bl.a. skriver

Illustreret Videnskab har været i kontakt med flere tidligere Ozempic-brugere, der følte sig ''umættelige'' efter de stoppede med at tage medicinen.

Det fik dem til konstant at snacke og tage større portioner, når de spiste - og ergo tage vægt på igen.

Pointen er, Wegovy (og Ozempic) ikke ændrer din mentale indstilling til mad, det er et område man selv skal arbejde på, og formår man ikke det, mans man er på medicinen, kommer man til at tage på igen når man stopper.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

sheeepboy at 2024-03-13 23:27:50+00:00 ID: kur7x9d


👆 det rigtige svar.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

GQlle89 at 2024-03-14 05:54:25+00:00 ID: kusq8jp


Det er åbenbart hårde ord at høre jf. mine ⬇

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

proevligeathoerher at 2024-03-13 21:53:29+00:00 ID: kuqrsvq


Har nævnt det herinde tidligere i en ligende tråd, men min mor har været på det og for hende var det en rigtig positiv oplevelse. Hun lavede dog også en livsstilsændring i samme omgang-

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

crazymissdaisy87 at 2024-03-13 21:44:46+00:00 ID: kuqq8wj


Eneste erfaring er andenhånds fra en veninde med BED som siger det har hjulpet gevaldigt på hendes hyperfocus på mad, på en måde ingen af hendes diæter eller terapi forløb har.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Expensive_Chicken_73 at 2024-03-13 22:02:21+00:00 ID: kuqtddm


Samme har jeg hørt fra min veninde. At det virker godt på 1. etage

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

crazymissdaisy87 at 2024-03-13 22:04:56+00:00 ID: kuqttrv


Jeg kan forestille mig det er rigtigt brugbart til at behandle spiseforstyrrelser hvis det er en generelt trend

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Beautiful-One5236 at 2024-03-14 11:51:53+00:00 ID: kutliew


BED?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

NeedleworkerKooky356 at 2024-03-14 12:47:05+00:00 ID: kutsfg2


Binge Eating Disorder.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

crazymissdaisy87 at 2024-03-14 14:45:09+00:00 ID: kuuatme


Binge eating disorder https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/tvangsoverspisning-bed

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

HolgerDK at 2024-03-13 22:44:20+00:00 ID: kur0l7r


Både for Wegovy og Ozempic (det er samme aktivstof - semaglutid) gælder det at den appetit- og mæthedsfornemmelsesregulerende effekt aftager med tiden. Jeg antager at det er fordi ens krop vænner sig til det. Så hvis man ikke laver varige ændringer i ens kost/motion risikerer man at ende nogenlunde hvor man startede før Wegovy (og Ozempic).

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

twisty-turns at 2024-03-14 06:56:52+00:00 ID: kusvoqa


Det er dog individuelt om det sker. Jeg har været på Ozempic i 3 år og bliver stadig appetit reduceret i 5 dage efter jeg har taget det, hvor det sidste døgns tid før den nye dosis godt kan være fyldt med madstøj og cravings. Nogen oplever det slet ikke og nogen oplever det i et stykke tid. De andre bivirkninger (kvalme, opkast mm) bliver kraftigt reduceret efter 3-4 mdr (på fuld dosis) for de fleste og jeg tror måske at manglen på kvalme nogen gange kan fortolkes som at man har øget appetit igen. Men for mig er min appetit slet ikke det samme som før.

Selvfølgelig rigtigt at man skal lave livsstilsændringer samtidig, men det er mit indtryk at de fleste læger kobler det sammen - i hvert fald for Ozempic, fordi diabetes generelt udløser et lægeligt fokus på livsstil.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Endnuenkonto at 2024-03-14 19:14:45+00:00 ID: kuvnp57


Det er så vidt jeg ved ikke bevist. Man når et plateau af vægttab og dermed er man ikke i kalorieunderskud, men begynder ikke at tage på før man stopper med medicinen. Der kan det til gengæld gå hurtigt tilbage igen. Novo siger selv at produktet er til livslang behandling. 

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Adventurous_Kirsten at 2024-03-13 23:07:06+00:00 ID: kur4hbq


Jeg tog wegovy i nogle måneder fordi jeg har en sygdom der giver mig kronisk diarre og det stopper wegovy. Eller… det mindskede det i hvert fald. Jeg var ikke på fuld dosis, tror jeg var på næstlaveste og det fungerede fint nok. Jeg spiste mindre, men ikke for lidt. Stoppede i næsten 2 mdr før jeg startede på anden medicin og i de to mdr tabte jeg mig et par kg mere og spiser stadig ikke så meget som før.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Autisten1996 at 2024-03-14 05:56:07+00:00 ID: kusqe89


To fra min klasse begyndte at tage det for et par måneder siden, uden at omlægge kost eller motion, og begge har tabt sig 10 kilo indtil videre.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Furiousmate88 at 2024-03-14 06:22:52+00:00 ID: kusss7s


De ryger sgu på igen hvis de ikke ændrer deres vaner.

Jeg synes det fedt der er et produkt der kan give de mennesker der har brug for det en ordentlig start på deres vægttab. Men tror der er mange der får sig en ubehagelig overraskelse på et tidspunkt

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

tuckerfyren at 2024-03-14 06:50:00+00:00 ID: kusv3tf


Men det kan heller ikke være korrekt de ikke har omlagt deres kost for ellers ville de jo ikke havde tabt sig. Altså de har jo en anden spisevane end de havde før. Måske spiser de stadig de samme usunde ting men må stadig være mindre end før. Om de burde gøre mere skal jeg ikke kloge mig på men noget har de gjort

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Furiousmate88 at 2024-03-14 06:54:04+00:00 ID: kusvg7j


Det jo ikke en evighedskur, på et tidspunkt skal man jo stoppe. Har man ikke ændret sine vaner så kommer det meste jo bare på igen.

Du omlægger jo ikke din kost ved at spise de samme usunde ting bare fordi det er i mindre mængder

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

tuckerfyren at 2024-03-14 06:55:38+00:00 ID: kusvl0u


Så når man snakker kost så snakker man ikke mængder?

Edit: og de får jo en ny vane med at spise mindre

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Furiousmate88 at 2024-03-14 07:11:40+00:00 ID: kuswwsv


Man snakker jo både indhold og mængder når man kigger på kosten. Men man bliver jo ikke mere sund bare fordi man spiser en cheeseburger mindre.

Man spiser mindre fordi man snyder kroppen.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

tuckerfyren at 2024-03-14 09:01:14+00:00 ID: kut5kmx


Hvis den cheese burger du spiste for meget før var det der gjorde at du tog på i vægt så bliver du mere sund af at spise en cheese burger mindre

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Furiousmate88 at 2024-03-14 09:09:06+00:00 ID: kut66ue


Det simpelthen noget vrøvl

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

tuckerfyren at 2024-03-14 09:15:54+00:00 ID: kut6qfx


Så du mener ikke det er sundere at holde vægten (hvis du ikke er undervægtig) end at tage på i vægt?

Edit: antaget at det selvfølgelig er pga dårlig kost

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Furiousmate88 at 2024-03-14 09:26:53+00:00 ID: kut7mkx


Nej det er ikke sundere hvis du fortsat kun propper dig med mad der kan give risiko for diverse sygdomme, selvom du ikke er overvægtig. Tynde mennesker kan også have kostrelaterede udfordringer.

Jeg siger ikke man skal være helsefreak, men spiser du 5 cheeseburger om dagen hver dag men ændrer det så du spiser 4 om dagen, så har du jo ikke omlagt din kost.

At ændre sine kostvaner og samtidig få gang i noget bevægelse (daglig gåtur er sådan set fint) mener jeg er nødvendigt når man starter på wegovy ellers ender det med at være spildt

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

watermelonskitzles at 2024-03-14 07:03:04+00:00 ID: kusw7av


Hvad værre er så risikere de at ende op mere usunde end før. Hvis man ikke dyrker motion samtidig med man får Wegovy taber man både fedt og muskler. Når man stopper med Wegovy er det udelukkende fedt man tager på hvis man ikke træner samtidig.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

-ALDRIG- at 2024-03-14 06:08:31+00:00 ID: kusril7


Vidundermiddel.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

TankenDerKunneKomme at 2024-03-14 08:17:30+00:00 ID: kut264g


LSD undertrykker også din sult

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

TankenDerKunneKomme at 2024-03-14 08:15:12+00:00 ID: kut1zqf


Mit spørgsmål er: Fjerner medicinen blot ens sult eller gør den også at du forbrænder mere fedt end normalt?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Absolomb at 2024-03-14 09:09:42+00:00 ID: kut68kc


For mig gjorde det at jeg faktisk oplevede mæthedsfornemmelse, noget jeg aldrig har oplevet uden at overspise. Mig bekendt forbrænder man ikke mere, og derfor anbefales det at man samtidig har gode vaner ift. kost og motion.

I perioden jeg var på det spiste jeg mindre, og havde det bedre i min krop. Jeg følte mig hurtigere mæt, og det holdt i længere tid. Jeg havde ikke længere cravings, og stoppede helt med at snacke.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

TankenDerKunneKomme at 2024-03-14 09:26:53+00:00 ID: kut7mkl


Udover en mæthed i forhold til mad, oplevede du så andre virkninger/bi virkninger fysisk/mentalt?

Fx påvirkede det dig seksuelt? Ændrede det din alkohol træng? Din søvn?  Også videre… Jeg spørg da jeg er nysgerrig på om det hvordan det adskiller sig fra anden medicin som giver mætheds følelsen, og mindsker sult fx ADHD medicin eller Anti-Angst/Depression medicin

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Absolomb at 2024-03-14 11:11:39+00:00 ID: kuth4aq


Jeg kommer ikke til at kunne give dig et præcist svar, da jeg samtidig har symptomer fra hjernerystelse og depression. Jeg tager ikke andet medicin samtidig.

Ingen seksuel ændring, hverken libido eller performance. Efter hjernerystelse stoppede jeg mere eller mindre med at drikke alkohol, men jeg har da stadig nydt en vinmenu da vi var ude at spise.

Min søvn har været meget påvirket i forvejen (hjernerystelse, depression, et yngre barn herhjemme), men jeg har ikke oplevet det har været ændret.

Den største bivirkning jeg oplevede var dårlig mave, primært da jeg gik op i dosis første gang. Med et barn i børnehave kan jeg dog ikke være 100% sikker på det var wegovy, da der var meget sygdom i starten af året.

Beklager jeg ikke kan være meget behjælpsom, da jeg allerede lider af en del af de bivirkninger der er almindelige - men det er ikke blevet værre siden jeg startede. En bekendt har været på Ozempic grundet diabetes, og har ikke oplevet større bivirkninger - kvalme og diarre ved opstart/optrapning, og man bliver "straffet" for at overspise. Hun taler også om den tidlige mæthedsfornemmelse, hvilket er fantastisk til daglig, men også lidt ærgeligt når man er ude at spise. Det er faktisk halvvejs umuligt at komme igennem en almindelig 3-retters på restaurent, og buffet skal man glemme alt om 😅 Men så lærer man også bedre hvad en almindelig, sund portion er. Og hvor usundt mad er på restaurent.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

hbrauer89 at 2024-03-14 07:34:41+00:00 ID: kusyrxw


Jeg tabte ret hurtigt 15 kg, stoppede i sommers og holder stadig vægten 😊

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

missfrk at 2024-03-14 09:06:29+00:00 ID: kut5zjr


Jeg har en kollega som startede på det for et halvt år siden, hun vejede 127kg, hun har løbende taget på i vægt, og fortalte at det tog hendes sult og trang til slik og kager. Men her et halvt år efter, hun er stadig på Wegovy, vejer hun det samme og har problemer med kvalme og maven. Så det virker ikke for alle, men det positive er, at hun ikke har taget på.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

HalliHavkat at 2024-03-14 10:50:10+00:00 ID: kutez59


Jeg har været på det siden maj 2023. Jeg har tabt 30 kg. Og er forsigtigt ved at trappe ud igen. Jeg er så glad. Jeg er gået fra str. XL til M. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv længe. Jeg har meldt mig til et løb, jeg kan lege mere med børnene. Det er bare herligt 🙌🏼

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Snipsnapsnude12 at 2024-03-14 16:31:35+00:00 ID: kuutq66


Jeg har to bekendte som har været på Wegovy og tabt sig 20 og 35 kg. Dog med lidt bivirkninger, men som har været til at klare. Nu er de på vedligehold, så det er spændende om de kan holde vægten 🤞🏼

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Unlikely-Shame2907 at 2024-03-14 17:19:26+00:00 ID: kuv2itd


Jeg startede for 5 uger siden (steg i dosis for første gang i dag) og har ikke haft nogen bivirkninger (endnu). Jeg har aldrig oplevet så stor en madro som efter jeg er begyndt på medicinen. Jeg lider ikke i samme grad under cravings for alverdens fed mad (primært pizza og andre typer take-away med mange kalorier). Førhen kunne jeg spænde så meget i kroppen at jeg endte med at få hovedpine og ikke kunne tænke på andet. Nu kan jeg tænke “pizza” og så vælge noget andet i stedet. Det er en helt ny virkelighed for mig, selvom det virker så banalt og ligetil.

Jeg har før prøvet at tabe mig 30 kilo, men det var et helvede i samtlige måneder, for jeg kunne ikke tænke på andet end mad og alt det jeg “gik glip af”. Nu føler jeg ikke at jeg går glip af noget og jeg kan spise det hele, men bare i mindre mængder. Jeg har en mindre sultfølelse når den endelig er der og det er stadig sådan at jeg kan vente med at spise til jeg synes det er tid, hvis der F.eks er en time til frokost. Det ville jeg ikke i samme grad have kunne før.

Jeg håber at det fortsætter på denne her måde, for jeg er et helt nyt menneske og det er ganske enkelt fantastisk! Jeg vejede ved start 147. Tabte jeg omkring 5 kilo i januar, startede på wegovy midt i februar og har siden da tabt 4 kilo mere

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Desperate-Junket-336 at 2024-03-14 17:23:58+00:00 ID: kuv3d2s


har været på det i 7 måneder, tabt 20kg- er stadig en del endnu.

det mindsker appetitten den udgift som der er i wegovy er mindre end indkøb af div. madvarer osv. jeg tænker næsten ikke på mad og føler mig ikke sulten og eller sliksulten. iøvrigt bliver jeg hurtigt mæt og kan nærmest kun spise 1/4’del i forhold til før.

har dog haft problemer med både diarre og forstoppelse ved optrapning, så jeg hænger stadig på styrke 2 (ud af 5) - men det virker.

jeg bruger det som et boost så jeg kan komme ned i vægt- så jeg kan begynde at løbetræne igen som jeg gjorde da jeg var yngre. der er en chance for at jeg tager hele skidtet på igen når jeg engang stopper, men jeg må se hvordan jeg kommer til at reagere når jeg trapper ud igen (planen er udtrapning når jeg kommer lidt længere ned).

pt er vægttabet rimeligt linært, men regner med at det vil gå lidt langsommere over det næste års tid.

har 2 bekendte som har trappet ud af det, den ene har taget lidt på igen (efter 4mdr), den anden fortsætter vægttabet

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Decent-Host-1060 at 2024-03-14 19:26:48+00:00 ID: kuvpwtp


Personlig erfaring : start BMI 27 89 kg brugt W i 4 måneder 80 kg BMI 23 er. Næstlaveste dosis 0,5 mg - ingen / ubetydelige bivirkninger, jeg drikker mindre end før, nu nok 14 genstande om ugen før en del mere - jeg har ikke lyst til mere end et enkelt glas mega glad for det, løbetræner igen, min plan er st stoppe igen håber jeg kan holde vægten nede - kan jeg ikke holde vægten kører jeg glad og genre W for ikke at blive småfed. Jeg har ikke været super fed, og er under de 30 BMI der er krav for at få W.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Significant_Tap6301 at 2024-03-14 19:49:27+00:00 ID: kuvu153


Der kommer nok til at være færre rige mennesker, der er tykke i fremtiden - og så bliver tykke mennesker uden penge endnu mere stigmatiseret, fordi “man kan jo bare få Wegovy og tabe sig”. Det er i hvert fald mit (og bl.a. Bente Klarlunds) bud på én konsekvens.

Hvad det gør for den enkelte ved jeg ikke, da jeg ikke har prøvet ☺️. Men jeg kan da nogle enkelte dage mærke sådan en lille, meget mærkelig misundelse… tanken om, at hvis jeg lige vejede 10-12 kg mere, så var mit BMI måske højt nok til at få det, og så kunne jeg få Wegovy og blive tynd for alle andre og nå UNDER min vægt nu. Smart smart. Den misundelse skræmmer mig en del, så den prøver jeg at lade være med at fylde.