Jeg har været sammen med min kæreste i 6 år og vi har et barn sammen på 2 år. Min kæreste var mig utro for halvandet år siden til en julefrokost. Vi gik fra hinanden, han fortrød og jeg besluttede mig for at tilgive ham. Det var meget hårdt at få et barn sammen og vi er meget forskellige mennesker og vores forhold var ikke godt på daværende tidspunkt. Vi besluttede os for at arbejde på forholdet for vores barns skyld og fordi vi stadig elsker hinanden. Men… jeg kan ikke stoppe med at tænke på det.. på nogle måder er vi inkompatible - han er meget distanceret og jeg har brug for nærhed. Han har det fint med at have sex hver 14. Dag og jeg ønsker mere. Og selvom han forsøger, så er det som om at jeg ikke får det som jeg ønsker i forholdet. Han har virkeligt ændret sig meget siden utroskaben og vores forhold er blevet meget bedre end det har været. Ind imellem har jeg det rigtigt godt i forholdet, og har det generelt okay, altså jeg er ikke ulykkelig. Meeen tankerne om at han valgte at være mig utro kommer i bølger og jeg har så svært ved at fuldstændig tilgive det. Det gør ikke så ondt mere når jeg tænker på det, men det er bitterheden. Og tilliden er der stadig ikke. Jeg er ikke bange for at han er mig utro igen, men mere den der tillid til vores relation og tankerne om jeg kunne være mere lykkelig uden ham.. jeg har også fået et super dårligt selvbillede og føler hele tiden at andre dømmer mig for at blive sammen med ham. Er der andre der har været i en lignende situation? Har i nogle råd og bliver det nogensinde bedre. Mit største ønske er at få det til at fungere, men jeg er så forvirret om hvad er det rigtige at gøre
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Independent-Policy10 at 2024-02-11 15:19:20+00:00.