this post was submitted on 06 Feb 2024
2 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Reddit/Mads og A-holdet

Min kæreste gav mig et kurophold på et stort, anerkendt hotel i Danmark i julegave. Derudover fik vi også et gavekort på 1000 kr. til det samme sted af hans mor til jul. Derfor tænkte vi, at det var oplagt at bruge de ekstra 1000 kr. på at tilkøbe massage på vores ophold.

Vi ser så, at det koster 1600 kr. i alt for os at tilkøbe massage, så vi skal af med 600 kr. ekstra udover gavekortet på 1000 kr. og det beløb, min kæreste i forvejen har brugt på opholdet. Vi syntes, at det var lidt mange penge, men blev enige om at gøre det alligevel.

Da vi bestiller datoen for opholdet online for et par uger siden, skriver vi, at vi gerne vil tilkøbe massage og ønsker at betale noget af beløbet med gavekort. Derefter bliver vi ringet op af en af deres medarbejdere, der bekræfter tilkøbet og beder om gavekortsnummeret. Da vi fortæller nummeret i telefonen, fortæller hun, at der er 1900 kr. på gavekortet og ikke 1000 kr. Min kæreste svarer forbløffet, at det må være en fejl, for der står 1000 kr. på gaven (grådig som jeg er, ville jeg nok ikke have sagt noget, hvis jeg havde ført ordet, men min kæreste er nok mere ærlig end jeg er🥲).

Medarbejderen bekræfter at der står 1900 kr. i deres system, og at det måske bare er en fejl, men at vi i hvert fald får massagen. Hun foreslår endda, at vi kan bruge de resterende 300 kr., der er tilbage efter massagen er betalt, på et par drinks, når vi ankommer. Vi føler os mega heldige, lægger på, og modtager en bekræftelse på mail, hvor begge massager indgår, og her står der, at vi skal betale 0 kr.

Klip til i dag, et par uger senere, hvor en anden medarbejder fra hotellet pludselig ringer til min kæreste midt i arbejdstiden og forklarer, at der jo var et problem med vores gavekort, og at vi må finde en løsning på problemet. Min kæreste forklarer situationen, men medarbejderen er super nedladende og fortæller at det er en fejl, kræver at vi kontakter giveren af gaven og virker endda til at mistænke os for at have stjålet gavekortet elller prøvet at snyde dem. Samtidig griber hun hurtigt fat I at vi jo godt vidste, at det kun var på 1000 kr. oprindeligt, så vi jo burde være villige til at betale de 600 kr., for det havde vi jo godt vidst, at vi skulle i første omgang. Nu har de sendt min kæreste en faktura der senest skal betales i morgen, og ellers ikke en eneste bemærkning om at de beklager fejlen eller noget somhelst.

Efter at have hørt historien synes jeg det lyder ret ubehøvlet og super underligt. Fra den ene dag til den anden vil de pludselig alligevel ikke dække en fejl, som de selv er skyld i. Vi ved ikke præcis hvor fejlen er sket. Men jeg kan ikke forstå hvordan det kan være vores problem? Vi har hele tiden været ærlige og fortalt, hvad vi vidste, så jeg kan ikke se, hvad vi skulle have gjort anderledes. Alligevel har hun dog, selvom jeg ikke er meget for det, ret i, at vi i første omgang jo var villige til at betale de 600 kr. Men er vi omvendt ikke også blevet lovet at det skulle koste 0 kr. ekstra, som det står i ordrebekræftelsen, og er det da ikke bindende?

Jeg havde tænkt mig at ringe ind i morgen til dem og klage/“kræve” at vi får massagerne gratis* som lovet (* vi betaler jo stadig 1000 kr. selv med gavekortet + har betalt fuld pris for opholdet, så helt gratis er det jo slet ikke).

Men hvad siger I - har jeg ret til at få min massage, nu når hotellet har lavet en fejl og i første omgang sagt god for noget, som de senere ikke kunne overholde, eller må jeg suck it up og betale? Hvad havde I gjort?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/saltskrue at 2024-02-06 21:17:44+00:00.

top 50 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

GQlle89 at 2024-02-06 21:51:35+00:00 ID: kp8p8s5


Har de sendt jer en bekræftelse hænger de på den, spørgsmål er om I gider tage slagsmålet for at spare de 600,- kroner.

BTW stor cadeau til din kæreste for at være ærlig omkring gavekortet, der er nok en medarbejder der får sig en lille opsang efter det gik op for dem at de havde lavet en fejl.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

BornToBoil at 2024-02-06 21:58:16+00:00 ID: kp8qfcj


Altså vil ikke mene I har ret til noget, da det, som I selv har påpeget, er en fejl i forhold til gavekortets værdi. Men I har ikke handlet i ond tro som andre skriver - I har jo nævnt det for dem før de sendte fakturaen.

Men det ikke ligefrem en elegant måde hotellet vælger at løse problemet på. Havde det været mig havde jeg nok skrevet og bedt om pengene tilbage for ophold og gavekort, og så fundet et andet sted.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Radiant-Offer at 2024-02-06 22:04:54+00:00 ID: kp8svfa


Gode gamle Vejlefjord. Læs deres trustpilot, de har lavet det stunt her før

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Fantastic_Ad_1519 at 2024-02-06 22:18:56+00:00 ID: kp8kl66


Var det vejlefjord 😮‍💨

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (4 children)

GeronimoDK at 2024-02-06 21:32:46+00:00 ID: kp8lw1m


Du har ikke ret til noget, i har handlet i ond tro og endda indrømmet overfor stedet at i vidste at gavekortet kun burde være på 1000 kr.

Når det så er sagt så er det ingen grund til at stedet behandler jer som kriminelle eller er nedladende, de kunne bare have sagt "der er sket en fejl, hvis i vil have massagen kan i stadigvæk få den for 600 kr."

Når det så er sagt, så mener jeg at hvis det er et elektronisk gavekort, så har du ret til at få beløbet udbetalt kontant.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

CrateDane at 2024-02-06 22:31:52+00:00 ID: kp8v3nq


Du har ikke ret til noget, i har handlet i ond tro og endda indrømmet overfor stedet at i vidste at gavekortet kun burde være på 1000 kr.

Det er lige nøjagtig det modsatte af ond tro.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Ligma_bawls at 2024-02-06 22:04:04+00:00 ID: kp8qa1a


Hvor I al verden læser du at de har handlet i ond tro?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

AI_AntiCheat at 2024-02-07 03:37:33+00:00 ID: kpa6oz2


Hvorfor er det folk som ikke fatter noget af loven udtaler sig alligevel? Du er ikke en gang tæt på.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Poolhands at 2024-02-07 12:01:19+00:00 ID: kpbil4v


Har du fået lidt for mange fødselsdagsskarpe?? Det er ihvertfald noget fordrukkent sludder du disker op med.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

kianbateman at 2024-02-06 21:39:55+00:00 ID: kp8w28b


Det er selvfølgelig det juridiske aspekt der er gældende og det aner jeg intet om. 

Personligt mener jeg at I ikke har handlet i ond tro og derfor må regningen være deres egen. I kan til enhver tid nævne at I netop gjorde opmærksom på det i telefonsamtalen og fortælle hvad svar I fik. 

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (4 children)

OkRestaurant69 at 2024-02-06 21:46:17+00:00 ID: kp8n20r


I sagde netop til hende den første at gavekortet kun var på 1000, og de sender jer derefter en ordrebekræftelse på 0 kr. Jeg kan ikke se hvad I kunne have gjort anderledes, eller hvordan det har været i ond tro. Synes I skal prøve at få gavekortet refunderet, og hvis I kan, aflyse turen helt og få jeres penge tilbage. Find et andet sted at tage hen. Et sted der mistænkeliggør jer for en fejl de selv laver, og som I prøvede at gøre dem opmærksomme på fortjener ikke jeres penge.

load more comments (4 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (3 children)

sorped at 2024-02-06 21:49:00+00:00 ID: kp8njuk


De har sgu da ikke handlet i ond tro. Kæresten sagde til den første medarbejder, at de troede det var på 1000kr, hvortil medarbejderen svarer og gentager at der står 1900kr i deres system. OPs kæreste var ærlig og sagde at han troede det kun var 1000kr, så kan I sgu da ikke sige at han har forsøgt at snyde hotellet!

Hvis der er nogen der har lavet en fejl er det den, der har ført gavekortet ind i systemet til at starte med, eller den medarbejder kæresten først snakker med, der til trods for at blive gjort opmærksom på at gavekortets pålydende kun er på 1000kr, holder fast i at det lyder på 1900kr.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (3 children)

Jazzeki at 2024-02-06 22:24:18+00:00 ID: kp8tsx0


vi kan jo lige lægge til at det ikke lige frem er svært at regne ud hvorfor der var en fejl på kortet der sagde 1900 i stedet for 1000. fumle fingret idiot der har tastet forkert på tastaturet og ikke har brugt numpad.

og nuvel en fejl er en fejl og måske ikke noget de skulle have hæftet for ellers men når de så går videre til at beskylde dem for at prøve at narre dem når de har gjort alle forsøg på at rette deres fejl så er der sgu en grænse for hvor dårligt kundeservice man skal finde sig i.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

sorped at 2024-02-06 22:26:27+00:00 ID: kp8u66b


Helt enig!

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

Berg-Hansen at 2024-02-07 01:08:30+00:00 ID: kp9ka23


Em tadtefejl betyder da ikke, at man er idiot

load more comments (2 replies)
load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

MrIzeMan at 2024-02-06 22:06:28+00:00 ID: kp8qpg7


Fuldstændig enig! De har lagt alle kortene på bordet fra første sekund og medarbejderen har så lavet en fejl. Det er virksomhedens problem - ikke kundens.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Fage-H at 2024-02-06 22:05:08+00:00 ID: kp8jya8


I har sagt, går den så går den, og den gik ikke.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

LotionlnBasketPutter at 2024-02-06 23:33:47+00:00 ID: kp95brt


Synes mere vi er ovre i “en aftale er en aftale”.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Furiousmate88 at 2024-02-06 21:29:15+00:00 ID: kp8kceb


Jeg vil også mene i var velvidende omkring gavekortets størrelse.

Men jeg ville nu ringe til dem alligevel og tage en snak med dem. Det kan jo være der er en logisk forklaring på fejlen.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

PleaseSmileJessie at 2024-02-06 23:18:50+00:00 ID: kp92y1d


??? De skriver vitterligt at de fortalte at gavekortet kun var på 1000 kr, og MEDARBEJDEREN sagde “måske, men det gik ind til 1900 kr så det er det som gælder” og sendte dem derefter en ordrebekræftelse.

De har deres på det rene. De informerede om fejlen og medarbejderen besluttede sig for at tabe lidt penge på virksomhedens vegne. Længere er den ikke.

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Last-Ad6388 at 2024-02-06 21:29:15+00:00 ID: kp8ld1l


Hvordan det pludselig blive din ret til at få noget som du ikke har betalt for. Nærig røv

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (2 children)

PleaseSmileJessie at 2024-02-06 23:15:53+00:00 ID: kp92gv2


Utroligt at du ikke kan læse…

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Leading_Bicycle_7457 at 2024-02-06 21:44:44+00:00 ID: kp8t3ft


Du kan kigge i aftalelovens paragraf 32, stk. 1 om fejltagelser (en svag ugyldighedsgrund).

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (3 children)

Leading_Bicycle_7457 at 2024-02-06 22:24:30+00:00 ID: kp8tu42


Jeg vil derfor mene, at det har stået som en nærliggende mulighed for jer, at gavekortet på 1900 kr (i deres system), skyldes en fejl. Jeg vil derfor mene, at i ikke har noget at hente. Hilsen en jurist.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

CrateDane at 2024-02-06 22:38:45+00:00 ID: kp8wa0b


§32 gælder klart for gavekortet, men ikke nødvendigvis for den efterfølgende bekræftelse:

Medarbejderen bekræfter at der står 1900 kr. i deres system, og at det måske bare er en fejl, men at vi i hvert fald får massagen.

For mig at se er det ikke længere en fejltagelse omkring bekræftelsen, når de har taget højde for at gavekortets beløb måske kunne være en fejl og alligevel har afgivet den her bekræftelse.

§30 kan ikke gælde, da der ikke er tale om svig.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

_shryeker at 2024-02-07 10:02:50+00:00 ID: kpb8bp2


Ja, jeg er helt enig med dig.

Der er godt nok mange her på siden, som tyder efter deres egen moral frem for hvad der står i lovgivningen, og hvis de endelig læser lovgivningen, så hænger de sig ved enkelte sætninger mens andre punkter og paragraffer ignoreres (eller sågar henvisninger fra en bekendtgørelse til anden).

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Apart_Exam_8447 at 2024-02-06 22:24:44+00:00 ID: kp8qgrg


Jeg tænker, du bare skal sende dem det, du har skrevet her, bare uden de sidste 3 afsnit.

Til kæden, ikke dem, du har kontakt med nu.

Det er godt, at I fik gjort opmærskom på, I troede gavekortet var på 1000 og endda understregede det, og det er endda også fint, de har fået revideret det og gerne vil trække i land med massage og drinks, men det kan de godt gøre med en undskyldning for fejlen, fremfor en anklage, når I har været transparente.

Det er lidt underligt, hvis man husker på, at det ikke koster dem i nærheden af 900 kr at sige "Pyt, nu fik vi jer overtalt til, at det var mere på kortet, så I snoldede for resten, og den tager vi" (Jeg tænker ikke, de sælger massage og drinks uden en pæn avance).

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

BornToBoil at 2024-02-06 22:33:05+00:00 ID: kp8vb4b


Tænkte også at de taber mere på det her end de vinder.

Hvis de endelig ville have penge, kunne de have sagt massagen var gratis, men drinksne blev de nødt til at betale for selv eller omvendt. Så havde de både fået penge og givet en god oplevelse.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (4 children)

hanshvad at 2024-02-06 22:10:28+00:00 ID: kp8jya1


I har handlet i ond tro og kan ikke kræve noget som helst. Sådan fungerer loven.

“grådig som jeg er, ville jeg nok ikke have sagt noget” “de mistænker os for at prøve at snyde dem” altså som du ville have gjort???? Det lykkedes ikke. Sur røv. Betal de 600 kr og kom videre i livet.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Ixiraar at 2024-02-06 22:01:49+00:00 ID: kp8pvrz


I har handlet i ond tro og kan ikke kræve noget som helst. Sådan fungerer loven.

Arrrh mon dog. De gør jo virksomheden opmærksom på fejlen og tilbyder at betale de 600kr i første omgang, hvorefter virksomheden fastholder at de ikke skal betale. De har da tilvejebragt alle info sandfærdigt, og virksomheden vælger stadig at indgå i aftalen.

Hvis de faktisk havde holdt kæft og bare ladet hende den første medarbejder tro at gavekortet var på 1900, så ville jeg være enig: Den ville åbenlyst ikke holde. Men det gjorde de jo ikke. De fortalte hende da at det kun var på 1000, og først efter hun blev gjordt opmærksom på det og stadig fastholdt at de ikke skulle betale accepterede de det. Det kan da umuligt være ond tro?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

AI_AntiCheat at 2024-02-07 03:35:40+00:00 ID: kpa6fgd


Det er ikke ond tro.

Det er heller ikke ond tro hvis du deltager I en konkurence og vinder en gratis bil hvor efter jeg fortæller dig du skal betale for den.

En aftale er en aftale og de har den på skrift.

load more comments (2 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (4 children)

-R-Jensen- at 2024-02-06 21:31:25+00:00 ID: kp8ws25


til 1600 kr. må der da være mere med..

load more comments (4 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

uffebuffe at 2024-02-06 22:37:30+00:00 ID: kp978p8


Der er DEM som har lavet en fejl. I har det på skrift OG I har været helt ærlige. Havde sgu nok helt sprunget den massage over og krævet en undskyldning istedet. Med den form for “kundeservice” kunne man godt komme i tvivl om kvaliteten.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Electrical-Piece1937 at 2024-02-06 22:46:17+00:00 ID: kp900th


Mads og A-holdet? Hvad fanden er det lol

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

Vindmoller_er_lort at 2024-02-06 21:44:44+00:00 ID: kp8xk93


Du har ikke ret til en skid. Du kan vælge at betale eller aflyse opholdet.

Og hvis den som har betalt gavekortet, siger at de har betalt 1000 kr så har i vel ikke ret til 1900 vel?

Ved du ikke have forskellen på tal er? Eller prøve du at snyde dem?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

PleaseSmileJessie at 2024-02-06 23:21:36+00:00 ID: kp93dzp


Lær at læse, Holy shit. De har oplyst at så vidt de vidste var gavekortet kun på 1000 kr, og medarbejderen valgte alligevel at lade det gå ind som 1900 kr i systemet. De har absolut handlet i god tro, og har fået en bindende ordrebekræftelse.

De har deres på det rene, og firmaet må bare sige øv til de tabte penge, længere er den ikke.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (3 children)

Vindmoller_er_lort at 2024-02-06 23:39:32+00:00 ID: kp968tk


Lær reglerne Holy shit.

Det der er bindende er prisen betalt, og det kan man se i systemet hvor meget der er betalt fra hvem. Og køber af gavekortet kan også se det. Det hedder en kvittering.

Bare fordi systemet laver en fejl, bliver 1000 kr jo ikke til 1900 eller 10.000.

load more comments (3 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

FloorSorry at 2024-02-06 22:20:14+00:00 ID: kp90lrx


Hotellet burde være hurtige her og slå halv skade... De skulle have ringet jer op... Forklaret der var en misforståelse og der er sket en fejl... Men massagen er betalt og klaret men der så derefter ikke er mere på gavekortet og beklage fejlen... Alle føler de vinder og har reelt ikke mistet noget...

Nu står hotellet overfor en dårlig anmeldelse på grund af en fejl de selv har lavet og som de med bølle metoder prøvede at rette... Tror de 600kr betyder mindre for hotellet end den hovedpine der følger i den her sag

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

RTFTC at 2024-02-06 21:44:44+00:00 ID: kpazchc


Jeg stoppede med at læse, da du skrev du var klar til at snyde dem for 900,-

Måake er du blevet snydt, måske ikke, men du var klar til snyde, så må du forvente det samme den anden vej, og det er i grunden trist.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Peachy_Clean_Pirate at 2024-02-07 07:45:23+00:00 ID: kpb0vox


Jeg ville nok forsøge at få hele molevitten refunderet og tage mine penge et andet sted hen. Jeg ville slet ikke kunne slappe af under sådan et ophold hvis jeg følte at vi ikke var på “god fod” med personalet. Hvis medarbejderen der ringede også tilfældigvis er den der tjekker jer ind, uanset kan de jo se i deres system, at det er “dem der var problemer med” uanset om I betaler eller kræver at de holder sig til ordrebekræftelse…

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

No-Professional-6 at 2024-02-07 07:55:11+00:00 ID: kpb1p0p


øøøh fisk

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

Jakste67 at 2024-02-07 08:14:57+00:00 ID: kpb8cn9


Hvilket beløb er faktisk trukket på hans mors konto?

[–] [email protected] 1 points 8 months ago (1 children)

BuriedStPatrick at 2024-02-06 22:20:14+00:00 ID: kp9ia49


Rent moralsk har I ret til det, der stod i ordrebekræftelsen skulle jeg mene. God tro hele vejen fra jeres side. Fejl og ubehøvlet opførsel fra deres side. Rent juridisk fatter jeg en pap-and. Det lyder rigtigt, at det burde være bindende, men jeg er sikker på, at der er sneaky måder, virksomheder kan tage forbehold for sådanne ting.

Jeg ville nok bare sige "fuck dem, stemningen er ødelagt, vi annullerer" og så få det gavekort refunderet og brugt pengene på et sted, der ikke har travlt med at røvrende jer. Men mine principper har det også med at løbe løbsk, your mileage may vary. Hvis I er rigtig spicy, kan I også overveje at klage over dem på .

load more comments (1 replies)
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

AI_AntiCheat at 2024-02-06 22:37:30+00:00 ID: kpa6663


Du skal absolut ikke betale en skid.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

78stonewobble at 2024-02-07 08:27:43+00:00 ID: kpbjbcu


Personligt og jeg ved ikke om det holder juridisk.

I er i god tro, indtil de informerer jer om at de har lavet en fejl.

Jeg synes I skal betale, som I også havde regnet med og som er rigtigt og så aldrigt komme der igen.

Hvis i havde benyttet jer af ydelsen i god tro, så ville I heller ikke skulle betale tilbage, men nu har de altså fået styr på deres egne ting inden.

[–] [email protected] 1 points 8 months ago

MysteriousState2192 at 2024-02-06 22:05:08+00:00 ID: kpaflip


Jeg havde sgu ikke betalt noget ekstra.

Det ville være en anden ting, hvis de havde sagt der stod 1900kr på gavekortet og i bare lod som ingenting. Når medarbejderen ligefrem hårdnakket har holdt på, at der stod 1900 selv efter i har forklaret det kun burde være 1000kr, så er det for mig at se deres problem.

I har fået en ordrebekræftelse på 0kr efter gavekortet var indløst, så den er ikke længere.

Hvorfor i alverden beder de iøvrigt jer om at kontakte personen i har fået gavekortet af? Hun har da absolut intet med denne situation at gøre.

load more comments
view more: next ›