this post was submitted on 06 Feb 2024
2 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Reddit/Mads og A-holdet

Min kæreste gav mig et kurophold på et stort, anerkendt hotel i Danmark i julegave. Derudover fik vi også et gavekort på 1000 kr. til det samme sted af hans mor til jul. Derfor tænkte vi, at det var oplagt at bruge de ekstra 1000 kr. på at tilkøbe massage på vores ophold.

Vi ser så, at det koster 1600 kr. i alt for os at tilkøbe massage, så vi skal af med 600 kr. ekstra udover gavekortet på 1000 kr. og det beløb, min kæreste i forvejen har brugt på opholdet. Vi syntes, at det var lidt mange penge, men blev enige om at gøre det alligevel.

Da vi bestiller datoen for opholdet online for et par uger siden, skriver vi, at vi gerne vil tilkøbe massage og ønsker at betale noget af beløbet med gavekort. Derefter bliver vi ringet op af en af deres medarbejdere, der bekræfter tilkøbet og beder om gavekortsnummeret. Da vi fortæller nummeret i telefonen, fortæller hun, at der er 1900 kr. på gavekortet og ikke 1000 kr. Min kæreste svarer forbløffet, at det må være en fejl, for der står 1000 kr. på gaven (grådig som jeg er, ville jeg nok ikke have sagt noget, hvis jeg havde ført ordet, men min kæreste er nok mere ærlig end jeg er🥲).

Medarbejderen bekræfter at der står 1900 kr. i deres system, og at det måske bare er en fejl, men at vi i hvert fald får massagen. Hun foreslår endda, at vi kan bruge de resterende 300 kr., der er tilbage efter massagen er betalt, på et par drinks, når vi ankommer. Vi føler os mega heldige, lægger på, og modtager en bekræftelse på mail, hvor begge massager indgår, og her står der, at vi skal betale 0 kr.

Klip til i dag, et par uger senere, hvor en anden medarbejder fra hotellet pludselig ringer til min kæreste midt i arbejdstiden og forklarer, at der jo var et problem med vores gavekort, og at vi må finde en løsning på problemet. Min kæreste forklarer situationen, men medarbejderen er super nedladende og fortæller at det er en fejl, kræver at vi kontakter giveren af gaven og virker endda til at mistænke os for at have stjålet gavekortet elller prøvet at snyde dem. Samtidig griber hun hurtigt fat I at vi jo godt vidste, at det kun var på 1000 kr. oprindeligt, så vi jo burde være villige til at betale de 600 kr., for det havde vi jo godt vidst, at vi skulle i første omgang. Nu har de sendt min kæreste en faktura der senest skal betales i morgen, og ellers ikke en eneste bemærkning om at de beklager fejlen eller noget somhelst.

Efter at have hørt historien synes jeg det lyder ret ubehøvlet og super underligt. Fra den ene dag til den anden vil de pludselig alligevel ikke dække en fejl, som de selv er skyld i. Vi ved ikke præcis hvor fejlen er sket. Men jeg kan ikke forstå hvordan det kan være vores problem? Vi har hele tiden været ærlige og fortalt, hvad vi vidste, så jeg kan ikke se, hvad vi skulle have gjort anderledes. Alligevel har hun dog, selvom jeg ikke er meget for det, ret i, at vi i første omgang jo var villige til at betale de 600 kr. Men er vi omvendt ikke også blevet lovet at det skulle koste 0 kr. ekstra, som det står i ordrebekræftelsen, og er det da ikke bindende?

Jeg havde tænkt mig at ringe ind i morgen til dem og klage/“kræve” at vi får massagerne gratis* som lovet (* vi betaler jo stadig 1000 kr. selv med gavekortet + har betalt fuld pris for opholdet, så helt gratis er det jo slet ikke).

Men hvad siger I - har jeg ret til at få min massage, nu når hotellet har lavet en fejl og i første omgang sagt god for noget, som de senere ikke kunne overholde, eller må jeg suck it up og betale? Hvad havde I gjort?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/saltskrue at 2024-02-06 21:17:44+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 8 months ago

BornToBoil at 2024-02-06 21:58:16+00:00 ID: kp8qfcj


Altså vil ikke mene I har ret til noget, da det, som I selv har påpeget, er en fejl i forhold til gavekortets værdi. Men I har ikke handlet i ond tro som andre skriver - I har jo nævnt det for dem før de sendte fakturaen.

Men det ikke ligefrem en elegant måde hotellet vælger at løse problemet på. Havde det været mig havde jeg nok skrevet og bedt om pengene tilbage for ophold og gavekort, og så fundet et andet sted.