buhka at 2024-01-26 21:16:29+00:00 ID: kjs8tj3

Mine oplevelser med systemet er farvet af at jeg selv er uddannet socialrådgiver.

Jeg arbejder ikke selv med myndighed, men er ansat som social faglig medarbejder på et herberg.

I kraft af mig arbejde har jeg fulgt rigtigt mange unge til samtaler på jobcentret. En af de ting jeg altid har undret mig over er at de unge næsten altid bliver set på en anden måde når jeg deltager i møder på jobcentret. Hvis jeg kan underbygge problematikker som borger gennemgår har det en anden klang, chancen for at blive sygemeldt vokser ganske betydeligt hvis jeg sidder ved siden af og kan underbygge borgers udsagn. Sådan burde det ikke være, sagsbehandler/socialrådgiver i jobcentet burde have en form for tiltro til borgers udsagn om eget liv. Uden borger skal have en bisidder med.

Jeg tror generelt der er kæmpe problemer med at systemet er for stort og regidt. Mange borgere ser kommunen som et og samme, men systemet er så meget mere. Der er forvaltninger / enheder der skal klare forskellige ting for at kunne hjælpe borgere. Der har de relevante myndighedheds personer en kæmpe opgave med at vejlede borger rigtigt i hvor de skal søge relevant hjælp de efterspørg.

averagefisher84 at 2024-01-27 03:58:20+00:00 ID: kjrgeph

Jeg har da en oplevelse jeg gerne vil dele med dig, som stadig sidder dybt i mig. Er 17-19 år har boet lidt rundt omkring hos kammerater i 2 års tid da jeg blev smidt ud hjemmefra. Er lige blevet færdig med 11 måneders frivillig værnepligt, efter at have søgt tidligere ind, til da stoltheden rammer mig. Nu vil jeg ikke længere have hjælp af venner til at få tag over hovedet og mad på bordet, og derfor ringer jeg og bestiller tid ved sagsbehandler for at få hjælp til bolig og måske også job. Hold nu kæft hvor var jeg naiv da jeg troede at jeg helt sikkert ville få hjælp, og blev bare endnu en klovn i jobcenter cirkusset til sidst. De havde mere travlt med at jeg skulle sende ansøgninger til job’s som jeg ikke ville kunne passe da jeg nu boede på gaden, og ikke nødvendigvis spiste hver dag. Jeg skulle bare bruge lidt hjælp for viljen og lysten til at arbejde og bidrage var der og jeg kunne jo se og høre hvor meget hjælp min kriminelle bror som aldrig har arbejdet fik, og derfor troede jeg virkelig på at systemet hjalp alle.

Sidder og bliver helt trist over at tænke på det lort igen så jeg gør det sidste her meget kort.

Får ingen hjælp af kommunen, tager smedegrundforløb mens jeg bor på gaden sover på bænke og i ulåste skure. Lyver for alt og alle om hvor jeg opholder mig, da jeg synes det er pinligt. Jeg var en fighter dengang, idag ved jeg ikke hvordan jeg gjorde det. Jeg gennemfører grundforløb, finder læreplads, arbejder der 5 måneder, får ros og er glad for jobbet men utrolig presset uden bolig og det begynder at gå værre og værre. Tager på kommunen igen, som fanme siger at jeg skal sige min læreplads op og så kan de sende mig på et hjem for utilpassede unge, så har jeg i det mindste tag over hovedet. Jeg knækkede, jeg knækkede fuldstændig og har aldrig troet på retfærdighed og hjælp i systemet siden. Jeg gennemførte kun fordi min læremester blev ved med at spørge om der var noget galt til jeg erkendte. 1 uge senere havde han fundet værelse til mig gennem dansk metal. Indskud betalt af firma og afdraget over resterende læretid.

Magistraten at 2024-01-26 21:55:09+00:00 ID: kjry7rb

Jeg har stort set kun haft negative oplevelser med jobcentret. Jeg var arbejdsløs i en længere periode for nogle år siden, og gik simpelthen ned med stress og depression pga. den behandling, jeg oplevede. Det var ydmygende oplevelser som at blive tvunget til at stå på en parkeringsplads i regnen fordi vi først måtte gå fra nytteaktivering kl. 14, uanset at vores arbejdssjak var blevet sendt hjem pga. ekstraordinært dårligt vejr. Det endte med at være så slemt, at de folk der stod for nytteaktiveringen simpelthen fik sat mig ned og sendt mig i hurtig psykologbehandling.

I årevis havde jeg drømme om og fantaser om simpelthen at brænde nytteaktiveringsskuret på amager ned. At snige mig derud en nat med en molotov og sætte ild til lortet. Der er ikke et ondere system i Danmark. Det er for mig selve symbolet på det mest nederdrægtige og smålige i menneskehedens sjæl, ondskab for ondskabens skyld, for at pukle dem der kæmper med at finde et arbejde. Bare tæv dem, så skal de nok lære det! De kan komme ud og samle skodder op, hæhæhæ, de fucking tabere!

For nyligt er jeg blevet arbejdsløs igen, og den første mand jeg har møde med er ekstraordinært nedladende. Han taler grimt om mine kompetencer, og mener ikke at jeg kan få et job i det felt jeg søger - uanset at det er den branche jeg har arbejdet i i årevis.

Men fred være med ham - manden har et job som levende spørgeskema, alt i jobcentret er så firkantet og obligatorisk. Hvilket jo grundlæggende er en skam, for det afholder jo grundlæggende jobcentret fra rent faktisk at hjælpe folk. Jeg gik ihvertfald derfra med en dybt indestængt vrede imod den her skrankepave, der bruger sit liv på at sidde og ydmyge andre så meget han nu kan slippe afsted med.

Det sagt, har jeg mødt enormt mange søde socialrådgivere, men de søgte væk fra deres faglighed. Jeg har mødt et par stykker der ville være det, og jeg har altid forsøgt at tale dem fra det. Jeg har enorm sympati og respekt for dit projekt, men du kunne lige så godt forsøge at vende et containerskib med en fiskestang. Desværre er de dårlige socialrådgivere langt hen ad vejen hele pointen med systemet.

mihio94 at 2024-01-27 06:41:03+00:00 ID: kjr4kef

Jeg har været langvarigt syg med forværring af en kronisk sygdom, som på trods af at den er meget normal, også er totalt ukendt for den almene borger. Oveni det er jeg ung og ser rask ud udadtil.... Dårlig kombi i det kommunale.

For så passer jeg ikke rigtigt i nogle af deres bokse, så ingen af dem ved hvad de skal gøre med mig. Det er af flere runder endt med at jeg er dukket op til en masse møder, men i sidste ende måtte finde ud af alt selv, efter til at starte med være blevet lovet hjælp.

Det har været lidt for spændende nogle gange. Hver eneste gang jeg møder en ny person i kommunen kan jeg pænt starte forfra om hvad jeg fejler for der er aldrig en eneste af dem der rent faktisk har læst noter fra tidligere inden vores møde starter.

Jeg har oplevet at blive spurgt om præcis det samme af samme person 3 møder i streg, selvom jeg til første møde gjorde det klart at emnet var komplet irrelevant for min situation.

I morges var jeg til møde med min sagsbehandler som ikke vidste hvad min uddannelse var, hvad jeg fejlede eller hvad de skulle stille op med mig og raskmeldte mig for det ville i hendes ord være spild af alles tid at sende mig gennem de kommunale tilbud, da de ikke passede til mine behov.

Jeg ved ikke om der bare ikke er nok forberedelsestid eller hvad der er der sker, men hold da op hvor har alle mine møder i det kommunale været spild af tid. Det bedste var næsten da de glemte jeg fandtes ved en fejl i 2 mdr. Gætter på min sagsbehandler var langtidssygemeldt for jeg mødte ham aldrig.

Noget af det skyldes også bare et rigidt system der er baseret mere på frygten om at nogle vil snyde og nasse penge til sig end hvordan man optimalt kan hjælpe.

Bob-son-of-Bob at 2024-01-26 21:08:56+00:00 ID: kjpsqyy

slå ned på socialrådgivere, der ikke burde arbejde med mennesker, og få dem udelukket fra faget.

Dette er fuldstændig ligegyldigt, da det (i hvert fald i kommunerne) ikke er den enkelte sagsbehandler der egentlig tager beslutningerne, men en hierakisk beslutning om ikke at yde borgerne hvad de har krav på (da det sparer kommunen penge). Så medmindre du/i har tænkt jer at gå direkte til den egentlige rod (kommunalbestyrelserne), så vil du/i aldrig få fat i roden af problemet - bureaukratiet.

hvad der foregår rundt i kommunerne

Kort opsummeret: Hvis du kommer med noget der koster kassen penge, er du et problem og vil blive behandlet derefter.

Uanset hvor meget du henviser til paragraffer i de respektive love, vil du få afslag og blive henvist til at klage til Ankestyrelsen. Hvis de giver dig ret, laver kommunen en ny afgørelse, hvor de kommer til den samme konklusion som før og henviser dig til at klage til Ankestyrelsen. Repetér indtil du giver op.

Hvis du fremhæver en paragraf de ikke kan krybe uden om, jamen så er du jo ikke jurist og forstår ikke lovgivningen, hvilket gør hele din argumentation ugyldig nu du sidder over for en sagsbehandler (som muligvis er uddannet kok og ikke har en uddannelsesbagrund til noget jura relevant).

Hvis du nævner noget som helst om juridisk repræsentation, så er du ikke samarbejdsvillig og skaber en fjendtlig atmosfære.

Hvis du endelig får ret i noget, så skal du nok regne med at ydelsen du modtager ikke svarer til hvad der står specifikt i paragrafferne, ikke er hvad der er aftalt, eller ikke hvad du har brug for (da det er billigere at sætte dig på et lavere serviceniveau).

Hvis du aftaler noget og ikke har fået det på skrift, eksisterer det ikke og du vil finde dig i en situation hvor du ikke kan få dit udlæg tilbage ("jamen dèt har jeg da aldrig hørt om!")

Du vil generelt komme i kontakt med folk der ved mindre om hvad der foregår på det område du har brug for hjælp til, end hvad du selv ved (følelsen af at ens liv bliver styret af folk der er inkompetente er i denne kontekst lidt irrelevant, men skrankepaver der ikke lytter til ens egen indsigt gør ikke et forløb mere gnidningsfrit).

Du skal nok også forvente, at folk ikke kan finde ud af at passe deres job.

"Would you like to know more?"

Next_Sheepherder_579 at 2024-01-26 21:25:08+00:00 ID: kjphuvl

Personligt, er en mine missioner, af få gjort Socialrådgiver uddannelsen statsautorisæret.

Er du sikker på at dette ville sikre at alle de forkerte folk bliver frasorteret?

En bivirkning ville vel også være, at det så bliver sværere for en borger at klage og overbevise andre om at en socialrådgiver har opført sig upassende, hvis denne nu er statsautoriseret.

Capsup at 2024-01-26 21:35:27+00:00 ID: kjq8zqa

Jeg har et familiemedlem som var igennem en potentielt dødelig omgang sygdom som resulterede i et længere-varende sygdomsforløb, med operation som konsekvens til sidst. Blot 3 uger efter endt operation, begyndte jobcenteret at kime hende ned og spørge "hvornår er du klar til at arbejde?" Selv efter gentagne forklaringer om at hun stadig var i udredningsforløb og gjorde alt hvad hun kunne for at blive rask, blev de ved med at ringe.

Det tog rigtigt hårdt på hende psykisk at skulle sige nej og hun begyndte at føle sig "uværdig" til den hjælp hun fik til at blive rigtigt rask. I stedet for, begyndte hun at blive stresset, fordi hun jo teknisk set nu var blevet opereret og igennem det værste, hvilket jo ikke ligefrem hjalp på situationen. Tværtimod.

Commercial-Pen-7321 at 2024-01-27 13:34:42+00:00 ID: kjpowzo

Jeg kan heller ikke se hvordan et statsautoriseing ville kunne hjælpe med at sorterer dårlige sagsbehandler fra. Du hentyder hermed at dem som arbejder som socialrådgiver men ikke har uddannelsen til det, er dårlige socialrådgiver?? Hvem siger også at problemet er socialrådgiverne og ikke er de regler de arbejder under ? Jeg er igang med en kandidat i socialt arbejde og har for nogle år siden taget et semester på socialrådgiver uddannelsen. Og selvom jeg ikke er uddannet socialrådgiver, kender jeg mange mange socialrådgiver. Nogle gode og nogle. ... tja lad os sige at de burde ikke arbejde med mennesker. Hvis du virkelig vil gøre en forskel for borger mener jeg at der skal sættes ind et andet sted. Ex gøre klage systemet letter forståeligt i beskæftigelsen. Og fortæl folk at de kan anke afgørelse til ankestyrelsen. At man har en statsautoriseret og evt kan miste den igen, hvis man eksempelvis bryder loven eller arbejder uetisk har ikke stoppet de professioner som har en statsautorisering som ex dårlige advokater, læger, revisor. De går bare over og arbejder privat eller i et andet land.

CHARON72 at 2024-01-27 18:37:49+00:00 ID: kjq5dnm

Blev tilkendt førtidspension i 2012. Kan stadig ikke åbne postkasse eller eboks, var tvunget til det her ved nytår, der var post fra juli og fremad. Det tog 4 år med arbejdsprøvninger.

ProudOwlBrew at 2024-01-26 21:03:08+00:00 ID: kjqh9pd

Jeg har aldrig haft nogen udfordringer med det offentlige. I forbindelse med jobskifte har jeg ikke mødt bøvl, i forbindelse med sygehusvæsenet intet andet end bureaukratisk nødvendig og øvrigt intet problem med skat og IT problemer. Min oplevelse er at det offentlige Danmark virker og at det kun et enkeltheder der ikke gør.