tanken88 at 2024-01-26 20:34:43+00:00 ID: kjpjx79

35 årig mand her der uddannet pædagog. Sygemeldt af flere gange og i sommers blev jeg diagnostiseret med c-ptsd Pt har jeg været sygemeldt i 3,5 år.

Alt min snak med min socialrådgiver er fokuseret på at jeg skal i arbejde. Koste hvad det vil. Jeg har haft 5 forskellige socialrådgivere på de 3,5 år. Er ikke sikker på hvad hende jeg har nu hedder. Den hjælp jeg skal have skal jeg selv opsøge og betale for. Pt gør jeg hvad jeg kan for at holde jobcentret i skak så de ikke sender mig ud i end en arbejdsprøvning der kun forværrer min tilstand. Det vil være 4. arbejdsprøvning. Tror deres ide er at jeg bliver rask af at have et arbejde….

Umiddelbart er mit indtryk ikke at det er den enkelte socialrådgiver der er problemet men det er et strukturelt problem.

LuckyAstronomer4982 at 2024-01-26 20:20:48+00:00 ID: kjphhvb

Jeg blev mødt af en ny jobcentermedarbejder, der spurgte mig om hun kunne hjælpe mig med et kursus.

Ja, tak, sagde jeg, jeg vil gerne have et kursus i at blive 10 år yngre.

Det var en vits, og hun grinede ikke.

I øvrigt kunne jeg ikke komme på kursus, da jeg allerede havde flere uddannelser.

Jeg har også en gang fået at vide at jeg ikke skulle søge job ved jobcentret, da jeg ikke ville kunne klare arbejdsmiljøet.

Det bedste ved at være blevet rigtig folkepensionist er at jeg ikke behøver at have noget med kommunen at gøre.

Next_Sheepherder_579 at 2024-01-26 20:22:50+00:00 ID: kjphuvl

Personligt, er en mine missioner, af få gjort Socialrådgiver uddannelsen statsautorisæret.

Er du sikker på at dette ville sikre at alle de forkerte folk bliver frasorteret?

En bivirkning ville vel også være, at det så bliver sværere for en borger at klage og overbevise andre om at en socialrådgiver har opført sig upassende, hvis denne nu er statsautoriseret.

Marseen83 at 2024-01-26 21:25:08+00:00 ID: kjpujeh

Jobcenterets ofre på fb.....

Rystende hvad bland andet Åbenrå kommune vil være bekendt

smors at 2024-01-26 20:22:50+00:00 ID: kjprqk8

Jeg var til en fastholdelsessamtale da jeg havde været sygemeldt med stress i 4-5 måneder. Jeg fortalte at jeg var godt på vej til at blive rask og allerede havde en dialog med et par mulige arbejdsgivere. Til det var svaret at hvis jeg nu gik hjem igen, så ville hun bruge tiden på at hjælpe nogen der havde brug for det.

Men jeg nåede en samtale mere. Jeg prøvede at ringe til dem og sige at jeg havde underskrevne en kontrakt med et nyt arbejde, men ikke var startet endnu. De beklagede og sagde at de ikke havde lov til at lade mig slippe. Det blev en kort samtale.

crazymissdaisy87 at 2024-01-26 21:08:56+00:00 ID: kjppxnm

Min mor blev smadret af jobcenteret - fysisk lidelse. De troede ikke på hende og kaldte hende hypokonder.

Jeg blev smadret af jobcenteret et årti senere med psykisk lidelse. Den dag idag holder jeg på at havde jeg fået hjælp da jeg bad og hjælp ville jeg ikke havde endt på førtidspension.

Endnu et årti og et familiemedlem - anden gren - har samme oplevelse som voldsramt.

Vi får alle hjertebanken af breve for kommunen.

Systemet yder vold og jeg tror det skal helt fjernes og lavet et NYT system. Jeg tror simpelthen ikke på det kan repareres.

Commercial-Pen-7321 at 2024-01-26 20:20:48+00:00 ID: kjpowzo

Jeg kan heller ikke se hvordan et statsautoriseing ville kunne hjælpe med at sorterer dårlige sagsbehandler fra. Du hentyder hermed at dem som arbejder som socialrådgiver men ikke har uddannelsen til det, er dårlige socialrådgiver?? Hvem siger også at problemet er socialrådgiverne og ikke er de regler de arbejder under ? Jeg er igang med en kandidat i socialt arbejde og har for nogle år siden taget et semester på socialrådgiver uddannelsen. Og selvom jeg ikke er uddannet socialrådgiver, kender jeg mange mange socialrådgiver. Nogle gode og nogle. ... tja lad os sige at de burde ikke arbejde med mennesker. Hvis du virkelig vil gøre en forskel for borger mener jeg at der skal sættes ind et andet sted. Ex gøre klage systemet letter forståeligt i beskæftigelsen. Og fortæl folk at de kan anke afgørelse til ankestyrelsen. At man har en statsautoriseret og evt kan miste den igen, hvis man eksempelvis bryder loven eller arbejder uetisk har ikke stoppet de professioner som har en statsautorisering som ex dårlige advokater, læger, revisor. De går bare over og arbejder privat eller i et andet land.

FlowerSame at 2024-01-26 21:03:08+00:00 ID: kjpr8t2

Prøv lige at uddybe det med at systemet yder vold?

Bob-son-of-Bob at 2024-01-26 21:16:29+00:00 ID: kjpsqyy

slå ned på socialrådgivere, der ikke burde arbejde med mennesker, og få dem udelukket fra faget.

Dette er fuldstændig ligegyldigt, da det (i hvert fald i kommunerne) ikke er den enkelte sagsbehandler der egentlig tager beslutningerne, men en hierakisk beslutning om ikke at yde borgerne hvad de har krav på (da det sparer kommunen penge). Så medmindre du/i har tænkt jer at gå direkte til den egentlige rod (kommunalbestyrelserne), så vil du/i aldrig få fat i roden af problemet - bureaukratiet.

hvad der foregår rundt i kommunerne

Kort opsummeret: Hvis du kommer med noget der koster kassen penge, er du et problem og vil blive behandlet derefter.

Uanset hvor meget du henviser til paragraffer i de respektive love, vil du få afslag og blive henvist til at klage til Ankestyrelsen. Hvis de giver dig ret, laver kommunen en ny afgørelse, hvor de kommer til den samme konklusion som før og henviser dig til at klage til Ankestyrelsen. Repetér indtil du giver op.

Hvis du fremhæver en paragraf de ikke kan krybe uden om, jamen så er du jo ikke jurist og forstår ikke lovgivningen, hvilket gør hele din argumentation ugyldig nu du sidder over for en sagsbehandler (som muligvis er uddannet kok og ikke har en uddannelsesbagrund til noget jura relevant).

Hvis du nævner noget som helst om juridisk repræsentation, så er du ikke samarbejdsvillig og skaber en fjendtlig atmosfære.

Hvis du endelig får ret i noget, så skal du nok regne med at ydelsen du modtager ikke svarer til hvad der står specifikt i paragrafferne, ikke er hvad der er aftalt, eller ikke hvad du har brug for (da det er billigere at sætte dig på et lavere serviceniveau).

Hvis du aftaler noget og ikke har fået det på skrift, eksisterer det ikke og du vil finde dig i en situation hvor du ikke kan få dit udlæg tilbage ("jamen dèt har jeg da aldrig hørt om!")

Du vil generelt komme i kontakt med folk der ved mindre om hvad der foregår på det område du har brug for hjælp til, end hvad du selv ved (følelsen af at ens liv bliver styret af folk der er inkompetente er i denne kontekst lidt irrelevant, men skrankepaver der ikke lytter til ens egen indsigt gør ikke et forløb mere gnidningsfrit).

Du skal nok også forvente, at folk ikke kan finde ud af at passe deres job.

"Would you like to know more?"

Capsup at 2024-01-26 21:16:29+00:00 ID: kjq8zqa

Jeg har et familiemedlem som var igennem en potentielt dødelig omgang sygdom som resulterede i et længere-varende sygdomsforløb, med operation som konsekvens til sidst. Blot 3 uger efter endt operation, begyndte jobcenteret at kime hende ned og spørge "hvornår er du klar til at arbejde?" Selv efter gentagne forklaringer om at hun stadig var i udredningsforløb og gjorde alt hvad hun kunne for at blive rask, blev de ved med at ringe.

Det tog rigtigt hårdt på hende psykisk at skulle sige nej og hun begyndte at føle sig "uværdig" til den hjælp hun fik til at blive rigtigt rask. I stedet for, begyndte hun at blive stresset, fordi hun jo teknisk set nu var blevet opereret og igennem det værste, hvilket jo ikke ligefrem hjalp på situationen. Tværtimod.

FloorSorry at 2024-01-26 21:19:21+00:00 ID: kjq2806

Min mor har tidligere været i et meget langt afklaringsforløb da hun skulle diagnosticeres og de kunne ikke helt finde ud af om det var cystisk fibromyalgi eller sklerose

Til sidst var hun nødt til at få hendes læge til at ringe til hendes sagsbehandler for at hun kunne få noget ro på bagsmækken indtil der var en diagnose

CHARON72 at 2024-01-26 20:20:48+00:00 ID: kjq5dnm

Blev tilkendt førtidspension i 2012. Kan stadig ikke åbne postkasse eller eboks, var tvunget til det her ved nytår, der var post fra juli og fremad. Det tog 4 år med arbejdsprøvninger.

Hr_Henning at 2024-01-26 22:38:33+00:00 ID: kjq6e65

Penge er nok den største udfordring. Jeg oplever egentlig at den enkelte socialrådgiver gerne vil gøre arbejdet ordentligt, men at fejlen mere ligger i arbejdsgangene og i selve systemet.

Min erfaring er fra børn og handikap, men jeg er ret sikker på de samme problematikker går igen indenfor beskæftigelse.

Noget af det jeg har iagttaget er systematisk at undlade at vejlede borgere korrekt, dette viser sig ofte når man møder en borger der har fået af vide de slet ikke kunne søge om (...) Fordi (....). I den situation har kommunen allerede misligholdt deres vejledningsforpligtelse,.og emnet varierer fra mangelfuld vejledning til decideret misvejledning. Dette sker både hos sagsbehandler men også når man får fat i dem et par trin højere oppe.

En anden ting er manglende forståelse for borgernes retssikkerhed. Forvaltningsloven fastligger en række trin når der fx skal træffes en afgørelse og disse sjuskes der tit med. Man glemmer fx af partshøre korrekt, er selektiv når sagen skal oplyses så man kun belyser de fakta der kan understøtte den afgørelse man ofte allerede har besluttet sig for på forhånd.

Den store hurdle her er at den gængse borger slet ikke opdager de udsættes for det her, så de reelle tal for omgørelser, hjemvisninger osv er formentlig slet ikke retvisende. Et stort antal borgere har et retstab som kommunerne profiterer af.

Det ikke en kommune noget at en tabe en sag i Ankestyrelsen, det betyder også at hvis man kan sørge for borgeren ikke ved hvordan man klager, så har man sparet de penge. Det kommer til udtryk i manglende skriftlighed når der træffes afgørelser osv.

tuekappel at 2024-01-27 00:00:35+00:00 ID: kjqkhzp

Det er jo ikke empiri, hvis det kun er brokkehovederne der melder tilbage her. Hvilket det jo typisk vil være. Og så med selvrapportering, og "min søster hørte også om en mand der bla bla bla....

Hvis du vil have statistisk signifikans, skal du jo finde en kohorte der dækker alle sociale klasser, køn etc..

ProudOwlBrew at 2024-01-26 23:04:41+00:00 ID: kjqh9pd

Jeg har aldrig haft nogen udfordringer med det offentlige. I forbindelse med jobskifte har jeg ikke mødt bøvl, i forbindelse med sygehusvæsenet intet andet end bureaukratisk nødvendig og øvrigt intet problem med skat og IT problemer. Min oplevelse er at det offentlige Danmark virker og at det kun et enkeltheder der ikke gør.

massivpik at 2024-01-26 23:53:41+00:00 ID: kjqj2mp

Har mødt folk der fik fleksjob efter 18 år som bistandsklient, fordi alle integrationsmuligheder var opbrugt.

Og så har jeg mødt andre, der har været på arbejdsmarked i 30 år, og som er på 9 år af deres fleksjob udredelse.

Få det til at give mening.

UkraineWinthis at 2024-01-26 23:37:54+00:00 ID: kjqibib

Jeg fik en sort buschauffør fyret her for ikke så lang tid siden. Og hvis jeg selv skal sige det så er jeg meget glad og tilfreds for udfaldet. Og kæmpe respekt til movia for at lytte og først beskytte deres medarbejder men så når sandheden kommer frem giver kunden ret og indser at de har begået fejl. Og til buschaufføren jeg håber du har det sjovt på dagpenge.

NextStep91 at 2024-01-27 00:05:40+00:00 ID: kjqksv1

Jeg har en ven, som har kæmpet for at komme i et midlertidigt botilbud. Kommunen vil ikke lytte til ham, hans læge, psykiater, nærmeste pårørende i forhold til de udfordringer han har. Han vil gerne lære at stå på egne ben i sin egen lejlighed, men med dobbelt diagnoser er det svært. Første gang fik han afvisning på sin ansøgning, så sendte han en klage ind til Ankestyrelsen og de kom frem til at han var berettiget til et midlertidigt botilbud. Nu har kommunen så foreslået et midlertidigt botilbud hvor han får et værelse, hvilket vil sige at han ikke kan arbejde på sin selvstændighed, som ellers er målet med botilbuddet. Han har klaget igen til Ankestyrelsen og afventer nu igen.

Processen har indtil videre varet 3 år. Og det hele startede med at han langsomt skulle udsluses fra det midlertidige botilbud han boede på dengang, men fordi han fik arbejde, gav de ham kun 3 måneder til at finde en ny bolig. Det gjorde at han til sidst mistede sit arbejde og blev syg igen.

onedanishgirl at 2024-01-26 23:00:26+00:00 ID: kjqeunc

Forældremyndighed og faderens rettigheder.

Min mors kærestes ex er komplet narcissist og gør ALT for at smadre hans forhold til hans to små børn (8 og 10) ved at fortælle skole, socialrådgivere, kommunen og diverse instanser at han er voldelig og at børnene ikke må se ham.

Hun har tilbageholdt dem i snart et år, hvor han nærmest ikke har set dem.

Han har brugt vanvittigt mange penge på advokat og sendt utallige underretninger og KÆMPER for at se sine børn - nu er det blevet sådan, at han kun må se sine børn 2 TIMER HVER ANDEN UGE og hun kæmper for at få fuld forældremyndighed for at lukke deres kontakt med ham for good. Hver evig eneste dag går for ham med mails, opkald, møder og andre ting.

Han er den sødeste mand og bedste far og han er SÅ ked af det. Ingen af de ting han beskyldes for er sande. Han har ingen plet på straffeattesten, har eget hus, stabilt arbejde og har i øvrigt været fuldstændig sandfærdig i hele forløbet.

Nå, men intet af det han hverken gør eller siger gør nogen forskel - systemet tror på hende.

Hun har fortalt børnene at han vil kidnappe dem og alle mulige andre ting, så de er blevet bange for ham - får dem til at gå til skolepsykolog og manipulerer dem til at fortælle de ting, hun gerne vil have de skal sige. Har fortalt kommunen at han stalker hende. Sender ham beskeder hvor der står, at børnene ikke vil se ham. Har fortalt sin advokat, at børnene efter samvær med ham/os ryster af angst og at den ene har fortalt at livet ikke er værd at leve. Børnene har været GLADE for at se deres far og været glade i samværet (har selv været med). Men det er tydeligt, at de ikke tør svare ham på, om de har lyst til at komme hjem til ham på andre tidspunkter (han foreslog fx en shoppetur)

Moren har blokeret hans og deres farmors nummer på deres telefoner - den første dag efter de to timers samvær havde det ene barn glemt sin telefon hos ham - løsning: hun kører hjem til ham 5 minutter efter (hvor min søster og hendes veninde var hjemme), hamrer på hoveddøren, render rundt om huset med lommelygte og banker på vinduerne. Filmet på overvågning. Selvfølgelig fordi hun var bange for, at han skulle finde ud af, hun havde blokeret numrene (det var her det blev opdaget)

Hans ene barn ringede for nogle uger siden og fortalte, at moren havde slået hende. Moren har også været aggressiv overfor min lillesøster en dag hun skulle hente børnene fra SFO, så min lillesøster kom grædende hjem - uden børnene. Skolens medarbejder overværede denne episode.

Stadig ikke et kvæk fra hverken skole eller kommune, som gerne vil lukke sagen.

Nu er der opsat et møde i april, hvor det EVENTUELT kan overvejes, om han må se sine børn mere end de to timer hver anden uge.

Det er simpelthen så grotesk og gør så ondt at se en god og kærlig far blive knækket i systemet på den måde. Jeg har ikke selv børn, men det skærer sku en i hjertet at være vidne til at sådan noget kan ske. Uvirkeligt, faktisk

Primary_Ability5725 at 2024-01-26 23:04:41+00:00 ID: kjqen09

jeg fik ikke kontanthjælp i 4 mor fordi min søster var utilfreds med at jeg flyttede hjem på gården. ifølge hende skulle den sælges og et hus til hende købes. hun pressede min far til at fortælle kommunen at jeg under ingen omstændigheder måtte få folkeregisteradresse hos ham. selvom han selv havde hjulpet mig med at flytte hjem...og at han sagde ja dengang. jeg har stået "uden fast bopæl" i to år nu. det er lort. jeg bor på gården og min søster arbejder utrætteligt for at få mig ubegunstieget itestamente, medindførsel af båndsppålæggelse, fx, og ved at forsøge at få mig umyndiggjort. nå ja så har jeg været på kontanthjælp i godt ti år. forsøgte at studere men blev udsat for identitetstyveri, bagvaskelse, herunder også agf egen familie. helt grundlæggende set så mangler der gratis juridisk rådgivning til kontanthjælpsmodtagere. jeg har ikke brug for en psykolog eller for at komme i et "jobparathedsforløb". jeg har brug for at min søster bliver sat i fængsel, og får bøde for at henvende sig uopfordret på min arbejdsplads, og på frivilligjobs og svine mig til med usande skræmmekampagner.

hvorfor skulle jeg søge et job carmine gudforældre arbejder på bosteder og er socialrådgivere, og kan sladre til min narcissistiske far om hvorvidt jeg har et job eller ej?

BlindandHigh at 2024-01-27 00:05:40+00:00 ID: kjqq37s

Jeg blev nægtet muligheden for fleksjob, med begrundelsen jeg bare kunne arbejde deltid.

Jeg har et synshandikap, og har læst pånnedsat tiden før jeg skulle på arbejdsmarkedet.

Jeg føler beskæftigelses indsatsen spildte 4 år af mit liv, og der var 0 tilbud eller hjælp, da jeg som sagt var synshandikappet. Fx blev jeg bedt om, st skrive mit cv på jobcentret på trods af, at jeg bruger en 44 tommers skærm og zoom 400% for at kunne se hvad jeg skriver i word.

Jeg fik instrukser om, at jeg skulle huske at vaske hænder indenbjeg tog linser på, og generelt var alt de fortalte mig spild af alle involveredes tid.

Jeg er sund, og ser normal ud. Dette gjorde, at de ikke troede på mit handikap. Jeg blev sanktioneretbi hoved og røv, og hver gang fik jeg via appel opstødt deres beslutninger. Det virkede som en hetz.

På mit nuværende job er der en stemning, at kommunen er dum, og vi tør ikke være ærlige overfor dem, da vi regner med de røvrender mig. Så derfor er alle svar til dem koordinerede og planlagte som var det en forbrydelse. Jeg frygter den dag, at de skal revurdere om jeg må beholde mit fleksjob, da jeg er under 40.

Beskæftigelsesindsatsen virker ærligt talt, som om den kun beskæftiger nogle offentlige ansatte, mens borgere bare er tal på et ark.

Jeg, min familie, min arbejdsplads og alle mine bekendte er forargede over indsatsen. Ingen af os kan forstå, at vi skaæ betale sånmeget i skat for et system der fjendtliggør borgere.

Jeg vil sige, at min oplevelse har radikaliseret mig på en måde, hvor jeg intet vil have at gøre med kommunen, jobcenter eller noget andet offentligt hvis jeg på nogen som helst måde kan være fri.

Jeg håber dette svar hjælper dig.

glarimous at 2024-01-27 00:15:01+00:00 ID: kjqq3ux

Har selv mødt socialrådgivere med sager der tager flere år og endnu længere. Hold op det må jo også være nedslidende den anden vej. Har selv en sidetjans med at hjælpe børn med lektier og studere til eksamen og hvis jeg ikke ser fremskridt hos dem, påvirker det mig helt vildt. Hvis jeg er en der kan løbe et par gange i ugen, så er socialrådgivere mange gange dem der kan løbe et marathon i ugen - sådan rent støbningsmæssigt.

Var selv ret kort forbi jobcenteret efter endt uddannelse. Tænkte det var fint sted at komme over angsten med at få søgt job og det gik rigtig fint. Kom forbi centeret rent fysisk tre gange og siden gået godt. Min oplevelse er at menneskene bag er meget imødekommende og professionelle.

IncognitoBandit0 at 2024-01-27 00:17:00+00:00 ID: kjr9acb

OP, jeg tror du skal passe på med at få dine data / indsigt i hvordan Danmark har det via reddit.

De fleste folk lyder seriøst som om de ikke gider arbejde. Det er for nemt at få en diagnose idag som folk trygt hviler i, og bruger for at få systemet til at gøre alt for dem, være det nedsat arbejdstid eller hvad det nu måtte være.

Det er klart at alle folk ikke bliver behandlet lige inde for systemet, da der er alt for mange der søger hjælp som er ubegrundet.

Folk tror stadig de har ret til en dyr lejlighed og at kommunen skal tildele økonomiske midler så disse mennesker kan sidde i deres fede lejlighed på deltids arbejde. Der bliver ikke tænkt.. 'burde jeg måske flytte i en mindre lejlighed så min økonomi rækker længere' eller kunne det være alle mine høje udgifter giver mig den følte stress og af den grund justere på deres forbrug for at få det bedre'

Reddit er et hul fyldt med folk der bruger for lang tid på sociale media, andres holdninger og historier som ikke er sande.

Tag jer sammen mennesker, i kan sagtens arbejde fuldtid - sagt af en person med mange lidelser og 2 jobs, som ikke bruger dem som undskyldning.

Down votes, velkommen.

mihio94 at 2024-01-27 00:15:01+00:00 ID: kjr4kef

Jeg har været langvarigt syg med forværring af en kronisk sygdom, som på trods af at den er meget normal, også er totalt ukendt for den almene borger. Oveni det er jeg ung og ser rask ud udadtil.... Dårlig kombi i det kommunale.

For så passer jeg ikke rigtigt i nogle af deres bokse, så ingen af dem ved hvad de skal gøre med mig. Det er af flere runder endt med at jeg er dukket op til en masse møder, men i sidste ende måtte finde ud af alt selv, efter til at starte med være blevet lovet hjælp.

Det har været lidt for spændende nogle gange. Hver eneste gang jeg møder en ny person i kommunen kan jeg pænt starte forfra om hvad jeg fejler for der er aldrig en eneste af dem der rent faktisk har læst noter fra tidligere inden vores møde starter.

Jeg har oplevet at blive spurgt om præcis det samme af samme person 3 møder i streg, selvom jeg til første møde gjorde det klart at emnet var komplet irrelevant for min situation.

I morges var jeg til møde med min sagsbehandler som ikke vidste hvad min uddannelse var, hvad jeg fejlede eller hvad de skulle stille op med mig og raskmeldte mig for det ville i hendes ord være spild af alles tid at sende mig gennem de kommunale tilbud, da de ikke passede til mine behov.

Jeg ved ikke om der bare ikke er nok forberedelsestid eller hvad der er der sker, men hold da op hvor har alle mine møder i det kommunale været spild af tid. Det bedste var næsten da de glemte jeg fandtes ved en fejl i 2 mdr. Gætter på min sagsbehandler var langtidssygemeldt for jeg mødte ham aldrig.

Noget af det skyldes også bare et rigidt system der er baseret mere på frygten om at nogle vil snyde og nasse penge til sig end hvordan man optimalt kan hjælpe.

averagefisher84 at 2024-01-27 00:51:57+00:00 ID: kjrgeph

Jeg har da en oplevelse jeg gerne vil dele med dig, som stadig sidder dybt i mig. Er 17-19 år har boet lidt rundt omkring hos kammerater i 2 års tid da jeg blev smidt ud hjemmefra. Er lige blevet færdig med 11 måneders frivillig værnepligt, efter at have søgt tidligere ind, til da stoltheden rammer mig. Nu vil jeg ikke længere have hjælp af venner til at få tag over hovedet og mad på bordet, og derfor ringer jeg og bestiller tid ved sagsbehandler for at få hjælp til bolig og måske også job. Hold nu kæft hvor var jeg naiv da jeg troede at jeg helt sikkert ville få hjælp, og blev bare endnu en klovn i jobcenter cirkusset til sidst. De havde mere travlt med at jeg skulle sende ansøgninger til job’s som jeg ikke ville kunne passe da jeg nu boede på gaden, og ikke nødvendigvis spiste hver dag. Jeg skulle bare bruge lidt hjælp for viljen og lysten til at arbejde og bidrage var der og jeg kunne jo se og høre hvor meget hjælp min kriminelle bror som aldrig har arbejdet fik, og derfor troede jeg virkelig på at systemet hjalp alle.

Sidder og bliver helt trist over at tænke på det lort igen så jeg gør det sidste her meget kort.

Får ingen hjælp af kommunen, tager smedegrundforløb mens jeg bor på gaden sover på bænke og i ulåste skure. Lyver for alt og alle om hvor jeg opholder mig, da jeg synes det er pinligt. Jeg var en fighter dengang, idag ved jeg ikke hvordan jeg gjorde det. Jeg gennemfører grundforløb, finder læreplads, arbejder der 5 måneder, får ros og er glad for jobbet men utrolig presset uden bolig og det begynder at gå værre og værre. Tager på kommunen igen, som fanme siger at jeg skal sige min læreplads op og så kan de sende mig på et hjem for utilpassede unge, så har jeg i det mindste tag over hovedet. Jeg knækkede, jeg knækkede fuldstændig og har aldrig troet på retfærdighed og hjælp i systemet siden. Jeg gennemførte kun fordi min læremester blev ved med at spørge om der var noget galt til jeg erkendte. 1 uge senere havde han fundet værelse til mig gennem dansk metal. Indskud betalt af firma og afdraget over resterende læretid.