Halløjsa. Jeg er en mand i 20'erne, som synes, livet er lidt svært. Jeg har kæmpet med mentale sygdomme siden barndommen og fik tilkendt førtidspension for 1.5 år siden. Jeg er siden blevet mere stabil og kan nu fokusere lidt bedre på de ting, som giver mig glæde her i livet. Det betød så, at jeg efter hele den stressende periode med jobcentret og psykiaterbesøg begyndte at date igen.
Problemet er dog, at jeg desværre er begyndt at få mange bange anelser og har lyst til at give op på forhold. Jeg føler mig virkelig ikke god nok i øjeblikket, for jeg oplever ofte at blive set ned på, og at det, jeg går hjemme, ikke er særlig attraktivt. Jeg var sidste år i et situationship med en pige, som ofte brugte det imod mig, når vi havde diskussioner. Hun var jaloux over, at jeg ikke behøvede at arbejde, mens hun var fanget i hamsterhjulet. Jeg blev kaldt samfundstaber, og det var ikke særlig sjovt.
Jeg prøver virkelig at gøre mange ting rigtigt. Jeg har brugt de seneste 2 år på at træne, fordi det hjælper med at holde min depression og angst nede på et tåleligt niveau, så jeg er fit og går op i mit udseende. Jeg synes selv, at jeg er en fantastisk partner, som godt kan lide at forkæle med kvalitetstid, tjenester, fysisk touch og små gaver. Der er selvfølgelig ting, som jeg ikke er særlig god til, fx min angst kan være en udfordring i forhold, men det er jeg opmærksom på og aktivt forsøger at forbedre.
Jeg har fin succes med at få matches på datingapps, men det er virkelig træls at snakke mega godt med en og så kommer den klassiske "hvad laver du så egentlig til hverdag?", og så kan dynamikken ændre sig, og vedkommende kan trække sig. Det har jeg oplevet rigtig mange gange, og jeg accepterer det, men jeg vil også indrømme, at det er trist, hvis man klikker godt. Jeg kan jo ikke gøre for min situation. Er der overhovedet håb?
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Gloryia21 at 2024-03-18 13:25:10+00:00.
KlutzyBat8047 at 2024-03-18 14:14:25+00:00 ID:
kvfg7heSom førtidspensionist har du jo lige pludselig meget mere tid. Har du overvejet at fordybe dig i nogle hobbyer? Det kan være det kan fylde mere i samtalen, end hvis du bare sagde. "Jeg har førtidspension."
Du kan også vælge at lade være med at lytte til mig. Jeg er også på din alder og er stadig single. Så det kan være at det jeg siger ikke hjælper særligt meget...💀
Held og lykke alligevel!
D8-42 at 2024-03-18 14:36:58+00:00 ID:
kvfjnujMin erfaring med den slags samtaler er desværre at de bliver ved med at presse på, for det er jo noget mærkeligt noget at man ikke bare siger hvilket arbejde man har. Og hvis man siger man ikke har et arbejde spørger de jo hvorfor og så kan man ikke bare sige "det gider jeg ikke sige" når nu målet med samtalen er at lære hinanden at kende.
Dating med førtidspension er bare utroligt svært. Ikke mindst fordi der jo er eller har været noget helt galt på et tidspunkt hvis man har førtidspension i en ung alder, men også bare fordi der desværre stadig er en enorm mængde fordomme omkring det og den type person der har det (selvom det kan være alle typer), "lønnen", og ens "sociale rang" i samfundet, osv.
KlutzyBat8047 at 2024-03-18 14:42:48+00:00 ID:
kvfklnuJa det er desværre sådan samfundet er, og du har ret. OP bliver nødt til at nævne at han har førtidspension. Så kan han i det mindste filtrere dem væk som ikke vil omgås med ham, og lade være med at spilde energi på dem.
larswo at 2024-03-18 17:01:36+00:00 ID:
kvg8g72Yup. Bedre at være upfront for ikke at spilde din tid på nogen der automatisk vælger dig fra så snart de bliver bekendt med den information.
SilveredUndead at 2024-03-18 17:23:31+00:00 ID:
kvgcb6eMin kæreste er frivillig, og brugte ofte det frivillige arbejde. Om det er flyttemand (for den lokale genbrugsbutik) eller butiksmedarbejder eller hvad, så påstod han at det er hans job, selvom det var to timer om ugen. Det fik typisk folk til at holde op med at spørge.
Tilføjelse: måske mindre passende at gøre til en man gerne vil date, ved nærmere eftertanke…. Men den virker for folk man gerne bare så holdt op med at stille det dumme spørgsmål.
Mean_Excuse_5827 at 2024-03-18 19:14:49+00:00 ID:
kvgw6lfNår folk spørger svarer jeg mine hobbyer og passion, er entusiastisk og viser positiv energi, det gør somregel transitionen til FP nemmere. Det er en chance for at vise sig selv som et helt menneske med hobbyer og værdier, gør folk mere afslappede til overgangen om at snakke om FP, derfter kan man selv styre samtalent tilbage, spørger indtil deres interesser osv :)
D8-42 at 2024-03-18 20:39:52+00:00 ID:
kvhbccyDet er også nogenlunde den metode jeg bruger ved normale samtaler med nye folk.
Men i forhold til dating bliver de jo ligesom nødt til at tænke over hvordan de personligt har det med det, det skal en tilfældig person man snakker med ikke forholde sig til.
Mean_Excuse_5827 at 2024-03-19 06:11:53+00:00 ID:
kvjkpplTrue, men medmindre en date opfølger spørgsmålet direkte med "hvad arbejder du så med" så nævner jeg det ikke på første, hvis de har lyst til at se en igen så på anden får de det at vide.