Nu du fik slået op ud af hvor mange gange det er sket før, så prøv lige at se hvor mange gange nogen har prøvet at sætte sig på vejen. Det hjælper dig måske med at forstå forskellen.

Hvor mange gange skal det sker, førend man kan sige, at det ingen effekt har? Hvordan måler vi overhovedet den effekt?

Der var også andre ting der skete lige rundt om den sit-down hun lavede, som du også har glemt, når du nu selv leger med “du nævnte ikke det her, så du kender ikke historien” stråmænd. Frem for at gøre det her til en lang historietime, vil jeg hellere bare opfordre dig til at læse op på det. Du har en meget simpel ide om hvad der skete omkring Rosa Parks, og hvorfor det havde en effekt.

Det er ikke en stråmand at understrege, at Rosa Parks' sit-down ikke skete i et vakuum. Det er at sætte det i kontekst og påpege, at udfaldet af Rosa Parks sit-down ikke var givet på forhånd, men at det var sket en række gange uden videre betydning, andet end at demonstranten var blevet anholdt eller havde fået nogle tæsk.

Der er ingen her andre end dig selv, der vil gøre det her til en dyst i historisk paratviden, med dine arrogante hentydninger til, at folk er uenige med dig, fordi de ikke kender den historiske kontekst.

Hvis du forstod lidt om omstændighederne og konteksten, så ville du også forstå hvorfor vejblokaderne i dag ikke virker.

Okay, hvad er det for nogle omstændigheder og kontekst, jeg ikke forstår, som åbenbart fordrer, at vi i dag lever i en tid, hvor vejblokader som protestform kategorisk 'ikke virker'?

Rosa Parks er et oprigtigt dårligt eksempel at bruge, og det er historieløst at sammenligne det der skete dengang, med nogle folk der sætter sig på gaden uden at tænke videre over hvad de prøver at sige, men håber at det gør en forskel hvis de gør det nok.

Har du læst artiklen? Nikoline er rimeligt klart i spyttet over, hvad meningen med vejblokaderne er.