this post was submitted on 16 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

"Det skyldes også, at tallene viser, at det både er studerende med de laveste og de højeste karaktergennemsnit, der dropper ud af uddannelserne inden for det første år.

  • Det får mig til at overveje, om uddannelserne i dag er indrettet rigtigt, siger Christina Egelund i meddelelsen."

Hvornår mon politikerne begynder at fatte, at folk ikke vælger læreruddannelsen, fordi arbejdsmiljøet er lort?

Hvad nytter det at have en fin uddannelse, hvis man ikke har nok dedikeret forberedelsestid til at anvende den?

Hvad nytter det at tage en uddannelse, der låser en fast til et erhverv/område, som skiftende regeringer konsekvent nedprioriterer, hvis de da ikke ligefrem afbejder på at reducere eller eliminere det?


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/Solid_Sample4195 at 2024-03-16 11:52:29+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago (2 children)

Tindersp at 2024-03-16 13:29:23+00:00 ID: kv4wq8m


Nu blev jeg færdig som lærer for et par år siden, og var chokeret over hvor meget deltidsstudie det var sammenlignet med en uddannelse jeg tog tilbage i 00'erne. Kravene var godt nok ikke høje, og det forventes, at man laver alt i grupper, så folk kan virkelig slippe igennem uden at lave særligt meget. Hvert hold havde generelt et par stykker, hvor man tænkte, at de slackede for meget, og man var i tvivl om de kunne mestre at være lærere. Så jeg håber ikke, at de sætter kravene ned og nurser flere igennem, for så kan kvaliteten på de uddannede lærere falde.

Samtidig er der dog et paradoks i problematikken, for hvad vi lærer på uddannelsen, er ikke noget vi nødvendigvis bruger ret meget i hverdagen. Der er så stor forskel på at sidde og lære om at være lærer og at arbejde som lærer. Så selv hvis en person har slacket sig igennem, så kan personen sagtens være en rigtig god lærer, og 12-talspersonen kan have det rigtigt svært som lærer.

Så at hæve niveauet kan måske give en anden type folk, men det er ikke nødvendigvis bedre folk, og det gør også, at der måske er nogen, som falder fra, fordi de ikke er akademiske nok, men alligevel kan være gode lærere. Jeg tror det bedste man kan gøre er at tilføje mere praktik, for det er i praktikken, at vi lærer det, vi faktisk skal bruge, og der er alt for lidt af det i uddannelsen.

Vi havde ikke så mange på vores hold, som droppede ud, men det var enten fordi de ville noget andet eller fordi de slet ikke havde evnerne til at tage en bacheloruddannelse. En blev færdig, som jeg har svært ved at se som lærer, men h*n brugte uddannelsen som springbræt til noget andet.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Lungomono at 2024-03-16 16:20:54+00:00 ID: kv5mhng


En af mine venner, som læste til lærer for nogen år siden ku, fortalte også om at det var i forbindelse med praktik perioderne at det var størst frafald. Enten af folk selv indså at det ikke var for dem, eller at praktikstedet havde en meget ærlig samtale med praktikanten og seminariet.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago (1 children)

Solid_Sample4195 (OP) at 2024-03-16 18:12:55+00:00 ID: kv64p2k


Praktik på læreruddannelsen er en underlig størrelse. Eller det var det i hvert fald før den nye reform.

Først og fremmest er der enorm forskel på de individuelle skoler. Nogle skoler er rare steder at være og andre total dysfunktionelle mareridt.

For det andet var der ingen standardisering i, hvad man måtte og ikke måtte som praktikant. Nogle lærere nægtede fuldstændig de studerende lov til at lave deres egen undervisning. Andre gav frit los, med total frihed fra alle hylder.

For det tredje var praktikkoordineringen skrald. Det var meningen, at alle skulle ud i praktik i grupper af 3 på de to første semestre, og 2 på det sidste. Men jeg var personligt ude i 1, 2 og 2, i den rækkefølge.

Jeg kan 100% forstå, at folk vil stå af, hvis de kom alene ud til en udskoling uden for deres egen lærers kontrol på deres første semester.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Tindersp at 2024-03-16 19:37:41+00:00 ID: kv6ibfs


Mere praktik er vigtigt, og jeg synes også, at det er vigtigt med mere fokus på praktikken end på en 5 siders opgave, når praktikken skal godkendes. Men det er også super vigtigt, at en enkelt praktik ikke kan vælte uddannelsen. Man kan opleve en svær klasse eller årgang eller at man ikke matcher med praktiklæreren, og så bliver det meget mere skrøbeligt. Jeg havde for nyligt praktikanter og vi fik at vide, at nu har de kun det ene forsøg til at bestå praktikken. Shit, det er altså ikke godt. Det gik fint med mine og de bestod uden problemer, men nogen kan altså godt komme i klemme, fordi vi arbejder med mennesker og der ikke altid er et godt match, selvom der ikke er noget galt med fagligheden.

Jeg havde selv en dårlig oplevelse i min 2. praktik på en årgang i indskolingen, hvor jeg ikke matchede med praktiklæreren mht. klasseledelse og jeg fik hug for ikke at råbe højt nok, når der var uro, og der kunne være meget uro. Jeg bestod fint nok, men de første uger var virkelig hårde, og andre kunne have mistet modet. Sjovt nok blev jeg så ansat som lærer på samme skole på mellemtrinnet, hvor de her børn så var blevet 3 år ældre, og de væltede stadigvæk undervisningen. Her halvandet år senere, er der kommet styr på den ene klasse, da to elever er blevet visiteret væk, men den anden klasse er stadig enorm svær at komme i og lige nu står en nyansat kollega og bliver udsat for det jeg oplevede i 2019.

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Micp at 2024-03-16 20:14:59+00:00 ID: kv6o4u1


Flere af mine medstuderende der klarede sig godt på lærerstudiet har jeg oplevet fik det rigtig svært når de kom ud i virkeligheden fordi de var alt for ambitiøse både i forhold til eleverne, i forhold til hvad man kunne gøre i undervisningen og i forhold til hvad der er muligt i forhold til den forberedelsestid der er givet.