Jeg sidder lige nu på et sygehus, ved siden af en sovende udviklingshæmmet mand. Jeg arbejder på et bosted for udviklingshæmmede og elsker det.
Jeg er pt. inde i det ca. 90'ende minut af en 8 timers ultra-doom-scrolling session og kom til at tænke på hvor heldige vi er.
Udenfor døren er 2 sygeplejersker klar til at hjælpe ham. Han er mandsopdækket 24/7 af pædagoger og hjælpere, fordi det har han brug for. Jeg har en blød stol, kaffe/the/juice/saft/vand ad libitum. Han får alt den behandling systemet kan trække og det koster ingen af os en øre, fordi vi sammen betaler den skat vi gør.
Han snorker videre, jeg scroller videre og så siger jeg bare tak til systemet, som på trods af de uendelige tæsk det får, stadig formår at gøre en forskel.
Tak for at læse mit emotionelle opkast.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/ColonelBadgerButt at 2024-03-14 23:34:20+00:00.
80085ntits at 2024-03-15 18:10:29+00:00 ID:
kv17tmvFra 2016 til 2020, havde jeg i gennemsnit 4 flere ugers indlæggelser om året, på psyk.
De tog sig godt af mig og de andre, og jeg har stor respelt for hvor robust, tålmodig, og omstillingsparat man skal være, når man arbejder sådan et sted.
Psyk var kronisk underbemandet, og jeg kunne godt se på nogle af de ansatte, at det gjorde dem ondt, ikke at have mere individuel tid til os borgere.
Trods underbemanding, hjalp de mig med at føle mig tryg og ivaretaget, og fik mig gang på gang ud af psykoser, uden at dømme mig.
Jeg er glad for at jeg bor i et land, hvor folk som mig ikke bare blivet afleveret på en soviet indspireret tosseanstalt og glemt der i 20 år.