Jeg sidder lige nu på et sygehus, ved siden af en sovende udviklingshæmmet mand. Jeg arbejder på et bosted for udviklingshæmmede og elsker det.
Jeg er pt. inde i det ca. 90'ende minut af en 8 timers ultra-doom-scrolling session og kom til at tænke på hvor heldige vi er.
Udenfor døren er 2 sygeplejersker klar til at hjælpe ham. Han er mandsopdækket 24/7 af pædagoger og hjælpere, fordi det har han brug for. Jeg har en blød stol, kaffe/the/juice/saft/vand ad libitum. Han får alt den behandling systemet kan trække og det koster ingen af os en øre, fordi vi sammen betaler den skat vi gør.
Han snorker videre, jeg scroller videre og så siger jeg bare tak til systemet, som på trods af de uendelige tæsk det får, stadig formår at gøre en forskel.
Tak for at læse mit emotionelle opkast.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/ColonelBadgerButt at 2024-03-14 23:34:20+00:00.
Phuji_ at 2024-03-15 12:55:36+00:00 ID:
kuzg3m6Som pædagog der mange gange har været i samme situation som OP kan jeg sige at mange af de udviklingshæmmede jeg har arbejdet med, har så komplekse problemstillinger, både psykisk og fysisk at læger, sygeplejersker eller andet hospitalspersonale, ligemeget hvor dygtige og omsorgsfulde de er har meget svært ved at tage hånd om dem da de ikke har en relation til borgeren eller kender til dennes udfordringer og særlige behov. Det kan gøre en verden til forskel for en hospitals gang om en udadreagerende borger vågner ved siden af en de kender eller i et tomt hospitalsværelse.