Jeg sidder lige nu på et sygehus, ved siden af en sovende udviklingshæmmet mand. Jeg arbejder på et bosted for udviklingshæmmede og elsker det.
Jeg er pt. inde i det ca. 90'ende minut af en 8 timers ultra-doom-scrolling session og kom til at tænke på hvor heldige vi er.
Udenfor døren er 2 sygeplejersker klar til at hjælpe ham. Han er mandsopdækket 24/7 af pædagoger og hjælpere, fordi det har han brug for. Jeg har en blød stol, kaffe/the/juice/saft/vand ad libitum. Han får alt den behandling systemet kan trække og det koster ingen af os en øre, fordi vi sammen betaler den skat vi gør.
Han snorker videre, jeg scroller videre og så siger jeg bare tak til systemet, som på trods af de uendelige tæsk det får, stadig formår at gøre en forskel.
Tak for at læse mit emotionelle opkast.
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/ColonelBadgerButt at 2024-03-14 23:34:20+00:00.
b0nelesspudding at 2024-03-15 12:38:23+00:00 ID:
kuzgo3yBlev indlagt i 2022 med diabetisk ketoacidose, det var med ambulance og udrykning og hele lortet. Brugte to dage på intensiv, og blev derefter smidt på værelse med en gammel dame der skruede TV2 Charlie op på 90. Hun lå også og røg smøger om natten, og talte højt i telefon kl lort om aftenen. Uanset hvor meget jeg klagede over hende blev der ikke gjort en skid ved det.
På et tidspunkt dør min telefon for strøm, og jeg spørger en sygeplejerske om der er mulighed for at låne en oplader. Hun sagde, at jeg selv skulle have haft en med, hvilket var skide nemt at sige når jeg var blevet samlet op af skidt-tilpas vognen i en halvt bevidstløs tilstand, hvor jeg ikke kunne åbne munden uden at en tyk stråle af bræk stod ud af den. Hun spørger om jeg ikke bare kan ringe til mine forældre. Jeg beder om en telefon, og hun siger jeg kan bruge min egen, og at hun har travlt. Mine forældre bor endda 160km væk fra hvor jeg bor. Dette var også en periode, hvor min ekskæreste havde sørget for, at jeg ingen venner havde, ved at stikke dem alle den ene løgn efter den anden, så jeg havde ingen mulighed for overhovedet at kontakte nogen.
Udover det, var der også en af dagene, hvor jeg ikke fik en skid at spise, fordi sygeplejerskerne ikke havde tid til at give mig insulin, selvom jeg sagtens kan tage det selv.
Da jeg bliver udskrevet efter 4 dage (2 dage på intensiv, 2 dage på observation) spørger jeg, om hospitalet kan bestille en taxa til mig, da jeg kun havde mit nattøj, og det var sent i oktober. Sygeplejersken siger, at hun kan se i min journal, at jeg "kun" bor 3km væk, og jeg er så ung jeg sagtens kan gå. Som hun så smukt sagde det "du dør ikke af lidt frisk luft".
Så nu, hvor mit sure opstød er færdigt, vil jeg bare sige, at jeg er glad for, at det ikke er alle, der har oplevet det samme som mig. Jeg får lidt af min tillid til systemet tilbage af opslag som disse. Og så håber jeg at både du og din "roommate" er kommet trygt og sikkert hjem igen.
Distinct-Currency-39 at 2024-03-15 20:55:10+00:00 ID:
kv1qkg1Den her kommentar viser så nydeligt hvorfor det kan være op ad bakke at arbejde i sundhedsvæsenet.
Det er en træls situation du har stået i. Men det lyder som om du overlevede din ketoacidose - det lyder bare som om at dét er sekundært for dig?.
Dit brok beror sig hovedsageligt på "luksusproblemer" (Okay, du skal have mad og insulin, fair nok) - Selv om man er indlagt er man altså et voksent menneske - der er ikke nogen der tvinger dig til at blive. Det er ikke sygeplejerskernes ansvar at du er underholdt, eller har strøm på din telefon. Ældre døve kvinder er et vilkår i et presset sundhedsvæsen - det ér faktisk ikke et hotel - og hun havde sikkert også brug for behandling. Og så har du med overvejende sandsynlighed godt af lidt frisk luft.
Mean_Excuse_5827 at 2024-03-15 21:47:54+00:00 ID:
kv1zf17Lad os opsummere luksusproblemer:
Er meget syg, får ingen søvn pga af anden patient som forstyrrer dag og nat, samt ryger indenfor. Personale reagerer ikke.
Bliver samlet op med ketoacidose, spørger personale om de har oplader til at kontakte nærmeste, får at vide det skulle man lige have tænkt på oplader før man er på vej ind i diabetisk koma.
Er i nattøj i oktober og beder om at bliver ringet en taxa efter 4 dages traumatisk ophold (for hov, ingen oplader), får at vide "du dør ikke af lidt frisk luft", i nattøj, efter man lige har været i livsfare og på intensiv.
Deler at at "jeg er glad for, at det ikke er alle, der har oplevet det samme som mig. Jeg får lidt af min tillid til systemet tilbage af opslag som disse."
Der er utvivlsomt mange svære situationer som sundhedspersonale der er rigtig ufede, ligeså er der er også dårlige oplevelser for nogle patienter, det er ærgerligt og ukonstruktivt når en legitim oplevelse og kritik underkendes til 'luksusproblemer'.
Ærligt din kommentar er det mavesure opstød her.
"Og så har du med overvejende sandsynlighed godt af lidt frisk luft."
^ Er en meget nedladende og unødvendig kommentar, måske var du den ansatte de spurgte (?).
Det lyder som om du har haft en dårlig oplevelse, som kan være helt legitim, for der er virkelig mange som ikke opfører sig ordentligt eller værdsætter den indsats der ydes i sundhedsvæsnet af mange, men intet system er perfekt, det er ikke din personlige fejl ej heller noget man skal gå i flæsket for en for. Anerkendelse kommer man langt med