WolfeTones123 at 2024-03-15 11:54:39+00:00 ID: kuz8c63

Altså, meningen med min inddragelse af København-Bonn-erklæringerne er jo netop pointen i at have princippet om, at man ikke må afkræve noget bestemt af de folk, der frit bekender sig til den ene eller anden nationalitet. Jeg kan ikke se, hvorfor det princip ikke også kan være relevant ift. religiøse mindretal. Modargumentet var hertil, at religion frit kan vælges, som man fx vælger at gå i nederdel, hvorfor jeg altså så mig nødsaget til at påpege, at det samme i princippet kan siges om etnicitet eller nationalitet.

At jeg gør det med udgangspunkt i, hvad du kalder en undtagelse, det ændrer ikke rigtigt på argumentet; der er intet, der i princippet fastlåser individet i en bestemt etnicitet. Hvis jeg flytter til Sverige, står det mig helt frit for at blive svensk fx. Ja, man kan ændre at være muslim, ligesom man kan ændre at være schweizer, dansker, tyrker eller iraker. Der er meget, man kan ændre.

Pointen er, at hverken etnicitet eller religion nødvendigvis er noget, der beror på et aktivt tilvalg. Langt de fleste muslimer fødes til at være muslimer, de tager del i et muslimsk ophav, muslimske traditioner, muslimske normer osv. De kan være mere eller mindre muslimer, men det vil i langt de fleste tilfælde være deres sociale og kulturelle udgangspunkt, der adskiller dem som social gruppe. For mange er der jo bare tale om en selvfølge. Af den grund synes jeg overhovedet ikke, det er forkert at sammenligne deres sociale virkelighed med et etnisk mindretals sociale virkelighed.

Hvis man står og råber af en 12-årig muslim, at vedkommende bare kunne have valgt ikke at være muslim, hvis ikke man ville mistænkeliggøres, så ville vi jo nok blive enige om, at der er noget skævt på spil.