this post was submitted on 15 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg sidder lige nu på et sygehus, ved siden af en sovende udviklingshæmmet mand. Jeg arbejder på et bosted for udviklingshæmmede og elsker det.

Jeg er pt. inde i det ca. 90'ende minut af en 8 timers ultra-doom-scrolling session og kom til at tænke på hvor heldige vi er.

Udenfor døren er 2 sygeplejersker klar til at hjælpe ham. Han er mandsopdækket 24/7 af pædagoger og hjælpere, fordi det har han brug for. Jeg har en blød stol, kaffe/the/juice/saft/vand ad libitum. Han får alt den behandling systemet kan trække og det koster ingen af os en øre, fordi vi sammen betaler den skat vi gør.

Han snorker videre, jeg scroller videre og så siger jeg bare tak til systemet, som på trods af de uendelige tæsk det får, stadig formår at gøre en forskel.

Tak for at læse mit emotionelle opkast.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/ColonelBadgerButt at 2024-03-14 23:34:20+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

ColonelBadgerButt (OP) at 2024-03-15 03:26:38+00:00 ID: kuxw93d


Nu kender jeg ikke din baggrunds erfaring, men jeg har arbejdet på området i 8 år, er uddannet i faget på kandidat niveau og har blandt andet arbejdet i både Tyskland og England med netop udviklingshæmmede. Jeg siger ikke at jeg er ekspert, men jeg kender til og har erfaring på området.

Kliche, måske, men engang imellem må man gerne være lidt ananas i egen juice.

At skære alle handicappede, psykisk syge og 'retarderede' over én kam, viser også blot at du nok ikke ved så meget om området, som du selv tror. Nu tager jeg udgangspunkt i udviklingshæmmede og hjerneskadede:

Er der plads til forbedring? Ja da! Ville jeg ønske jeg kunne hive hele banden med på koloni og have en normering der er dobbelt den jeg har nu? Selvfølgelig. Men virkeligheden er bare en anden. Det ikke ensbetydende med, at folk ikke bliver behandlet godt og har det godt, for det har langt de fleste.

Nu går jeg bare ud fra at du baserer din holdning om, at de fleste ikke bliver behandlet godt, ud fra de skriverier og udsendelser der har været i medierne de sidste måneder. Det kan også være at du kender en, måske dig selv, som er blevet behandlet dårligt. Hvis ikke må du rette mig og vise mig hvad du baserer din holdning på.

De udsendelser og skriv der har været, har slået ned på noget af det værste der foregår og er på ingen måder repræsentativt for det store hele. Fejler systemet? Til tider. Lykkes det også? Ja, for det meste.

Det min udenlandserfaring har vist mig er, at den danske måde at gøre tingene på, er den rigtige. Både i Tyskland og England er det i langt, langt højere grad et spørgsmål om opbevaring af mennesker, der har fået frataget de fleste af deres friheder og rettigheder. Eksempelvis er magtanvendelser i England, noget der skal krydses af af nærmeste leder. I Danmark ryger den til leder, kommunens egenkontrol og til ekstern kontrol ved socialtilsynet. Vi må/kan ikke bare tvinge. I Tyskland er det at have en vågen nattevagt noget der ses kun i de allermest beskyttede boformer. For ikke at nævne, at de i Tyskland stadig kæmper med forældre der giver læger 'lov' til at sterilisere deres udviklingshæmmede børn.

Du har ret til din mening og holdning, men jeg tvivler også på du har ret meget at understøtte den med. Når det så er sagt, så bliv ved, for kun ved at vi brokker os i det uendelige bliver det bedre og vi kan løfte de steder vi er for dårlige.

Og hvis den her 'type indlæg', små positive enkeltstående anekdoktale udtalelser, vælter din skorsten, så må du sq da få en decideret blodprop af alle de EB artikler og generelle 'øf' der kommer fra folk.