Jeg har det personligt svært, med en stat eller et samfund, der blander sig specielt meget i, hvor mange børn folk vælger at få - og det er uanset om det er med henblik på at sikre færre eller flere børn. Og det påvirker også min vurdering af forskellige politiske tiltag, man kunne lave.

Jeg synes vi skal stræbe efter at lave et samfund, for de mennesker der er her - frem for de mennesker, vi godt kunne tænke os var her. I det vi tilsyneladende har en gruppe af mennesker (også par), som ikke får det antal børn de godt kunne tænke sig, så kan jeg imidlertid godt se et fint argument for at indrette samfundet bedre for dem.

Så skal vi øge barselsperioden med nogle måneder - og håbe på at det giver bedre trivsel, som teenagere, hvilket Rockwool Fonden fremførte for nylig?

Skal vi fra fællesskabets side, dække en større del af omkostningerne ved daginstitutioner?

Skal man arbejde for en generelt højere startløn, på bekostning af at slutlønnen ikke stiger i samme grad?

Skal vi bygge boliger, så prisen på dem - alt andet lige - falder?

Generelt hvilke strukturelle tiltag kan vi lave, så alle dem der derude, der egentlig ville have 3 børn, får 3 istedet 1 eller 2?

[–] [email protected] 1 points 7 months ago

PseudoY at 2024-03-14 15:51:54+00:00 ID: kuuml26

Generelt hvilke strukturelle tiltag kan vi lave, så alle dem der derude, der egentlig ville have 3 børn, får 3 istedet 1 eller 2?

Primært økonomiske og arbejdstidsmæssige, tænker jeg.

Skattefordele (f. eks fradrag på 10.000/år/barn - maks op til 40-50.000)
Gratis plads til kommunal pleje / begrænset tilskud til privat pleje før skolen og også skolefritidshalløj.
Ret til nedsat arbejdstid på 32 timer/ugen til samme løn, hvis man har mindst 3 børn under 18.
Ret til 5-10 'Familiefridage' om året, hvis man har mindst 3 børn.

Jeg tænker disse ting som en mand i 30'erne, der ikke selv har planer om at få børn, men der tænker de bedste, om de, der vil.