TrulyKnown at 2024-03-13 20:46:25+00:00 ID: kut2nbz

En ting, som jeg er virkelig træt af, er at man som LGBT+-person konstant forventes at skulle være klar til at debattere enhver tilfældig person, som ønsker at have en samtale omkring ens identitet, både personligt og i forhold til samfundet. Ikke nok med det, men så forventes man også at have bind med litteratur, studier, osv. klar til disse debatter, og hvis ikke man har det, så mener den anden person generelt at de har "vundet" retten til at behandle en som undermenneske. Og lige så snart man er færdig med den ene, så kommer den næste i rækken snart inden.

Man er simpelthen tvunget til at debattere for at vinde sin egen ret til respekt og eksistens konstant, med folk som intet har at tabe. Og hver enkelt person føler at de har ret til personligt at skulle blive overbevist. Det er simpelthen så pisseudmattende. Og hvis man nogensinde siger "Nej, det gider jeg simpelthen ikke i dag", så bliver det set som indrømmelse af, at man ved at de har ret. Det er især noget man oplever her på Reddit med typerne, der sidder i midten og ikke helt har "bestemt" sig endnu.

Og det er selv de mest indlysende ting, der skal diskuteres frem og tilbage igen og igen. Så er det sgu nemmere at holde sin kæft det meste af tiden, selvom det selvfølgelig er negativt som helhed. Men jeg gider bare ikke have en kamp med hver eneste tastaturkriger, hvor jeg skal modbevise deres personlige PowerPoint-præstation som de har klar til formålet, med kilder som er valgt, ikke for deres troværdighed, men fordi at de siger det, man gerne vil høre - generelt negative ting omkring LGBT+-personer, uanset hvor mange og hvor troværdige kilder der siger det modsatte. Som John Coffey sagde i Den Grønne Mil: I'm tired, boss.