Redlax at 2024-03-13 22:23:12+00:00 ID: kur3lsa

Hele det med at springe ud stresser mig helt vildt. Hvis min datter på nogen måde er andet end kedelig hetero som hendes undertekster forælder. Så gør det mig ked af det at det kræver et stort skridt for at realiserer hvem man selv er. Og hvad helvede kommer der andre ved? Det med at skal ud af skabet virker så... "Så må verden sgu acceptere mig eller lade være"-agtigt. Dog føler jeg ikke folk har brug den accept, de har den allerede. Accept til at være sig selv, når du ikke skader dig selv eller andre er så fundamentalt.

Og ang. Kollegaer og homofobi, den er altid ulækker og jeg udfordrer den altid lidt. Taktisk. Gider ikke at ende i HR fordi jeg sviner en ikke sensitiv boomer. Dog kan jeg samtidig ikke lade homofobiske kommentere passere... Så som hetero hører jeg det lidt for ofte synes jeg, hele det fokus er mig en gåde hvorfor folk går op i. Altså, jeg har været forsket i to kvinder som var lesbiske og først der havde det en interesse. Kan ikke se hvorfor der er konstant fokus på noget så intimt, privat og irrelevant som folks seksualitet.