this post was submitted on 13 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Jeg kommer med min egen lille anekdote først:

Jeg havde været i mit første arbejde efter endt uddannelse i et år, da jeg til sidst ikke kunne mere grundet psykisk dårligt arbejdsmiljø, hvorfor jeg følte mig nødsaget til at sige op og sygemelde mig i opsigelsesperioden. Jeg skulle efter min opsigelse ud på arbejdspladsen igen og aflevere min arbejdscomputer, hvilket var noget, jeg virkelig skulle tage mig sammen til, fordi jeg syntes det var så ubehageligt at skulle derud igen og stå ansigt til ansigt med min sure chef.

Der var sne udenfor på det tidspunkt og jeg havde ikke kørt i min bil i et stykke tid, så jeg skulle have skovlet/skrabet den ren for sne. Da jeg begynder på det, kommer en mega sød og imødekommende kvinde fra opgangen ved siden af mig hen og snakker til mig og hjælper mig, uden jeg har spurgt om hendes hjælp. Hun lånte mig sin isskraber, som var bedre end min egen og hun var en del højere end mig og gjorde hele sit jakkeærme vådt for at skubbe alt sne ned fra min bils tag. Selvom det måske for andre lyder som en lille gerning, så betød den alt i verden for mig lige der, fordi jeg havde det så skidt og følte mig så alene i verden. Hendes hjælp mindede mig om, at der findes gode mennesker omkring mig - endda fremmede mennesker - som vil mig det godt, hvilket gav mig flere kræfter til at køre afsted og få afleveret min computer. Kvinden vidste ikke hvilken situation, jeg befandt mig i på det tidspunkt og jeg sagde selvfølgelig heller ikke noget om det til hende, men hvis jeg ser hende igen en dag, overvejer jeg lidt at fortælle hende, hvor meget jeg faktisk satte pris på hendes lille gode gerning den dag.

Har I lignende historier fra jeres liv, så vil jeg med glæde høre dem, så vi kan sprede noget god energi og nogle gode fortællinger om andre mennesker😁🫶🏼


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/HappyBananasplit at 2024-03-13 18:28:01+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

RealFakeLlama at 2024-03-13 19:02:53+00:00 ID: kuq3ms3


Kom tilbage i skoven (rollespil) efter 2-3 års pause pga sygdom. En ikke ven, men en jeh da trods alt kende navn og ansigt på, hev mig til side og sagde at de altså godt vidste vi ikke kendte hinanden så godt men det var dejligt at se mig fordi jeg havde været savnet, og om jeh var ok siden jeg havde været væk længe. Efter vi havde snakket lidt om hvorfor jeh havde været væk og hvor sødt jeg syntes hun havde været, tilbud hun at jeg bare altid kunne hive fat i hende hvis jeg nu havde brug for en pause i skoven eller noget, fordi 'sygdom rammer os alle, og jeg vil helst ikke se dig ikke trives her.' Græd, råb, mangle krammere eller andet, jeg skulle bare sige til.

Når psykisk sygdom stigmatiseres, så var det et kæmpe boost i ens ønske om at komme tilbage til hobbyen og høre til. Og det at tilbudet var der og jeg vidste at her var det ok at være sårbar betød faktisk at jeg nærmest ikke havde brug for det - det slukkede for angsten næsten totalt, i rollespils øjemed.