this post was submitted on 13 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Reddit

Min mand og jeg irriterer os over en tendens vi oplever, når det kommer til at kommunikere på sociale medier. Så, vi vil gerne høre jeres meninger, er det os der er gamle røvhuller eller er der noget om snakken.

Vi oplever konstant at vores venner er dårlige til at svare tilbage på beskeder, de bliver åbnet, men folk svarer ikke. Det kan dreje sig om alt fra random sjovt indhold til en gruppechat, til invitationer til fester vi afholder, spørgsmål angående logistik til noget vi skal med vores venner. Så det er på alle parametre. Selv på følsomme beskeder, kan man blive efterladt på et ‘❤️’ på ens besked og så kan der blive svaret 8 timer senere. Vi oplever også at vores venner og familie ikke på samme måde tager en aftale for en reel aftale. Eks. Når der bliver aftalt at gå sammen om en gave, så viser det sig at søsterens mand havde fundet en anden gave, når man aftaler kørsel i en weekend, pludselig skal folk ikke bruge pladsen alligevel, aflyste kaffeaftaler, gåture, weekendbesøg i sidste øjeblik osv.

Vi har en opfattelse af, at når kommunikationen foregår på sociale medier, så tæller det ikke på samme måde, som en samtale i virkeligheden.

Vi forstår ikke at man åbner en besked, for at læse den, men ikke har tid til at svare, eller som minimum skriver at man fik åbnet på et dumt tidspunkt, eller svarer på en invitation “det lyder dejligt, vi vender tilbage når vi har tjekket kalenderen”. Vi går ikke ud fra folk bare ville gå uden at sige noget, hvis vi sagde det til folk i virkeligheden.

Man kan føle sig som lidt af en idiot, når man står på afsender siden. Er det noget andre oplever? Er I dem der ikke svarer? Er det okay at kommunikere så laissez faire når det er på some?

Knus det fortvivlede, men mest pisse irriterede ægtepar.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/mkmathiasj at 2024-03-13 09:28:47+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Competitive_Dog_5496 at 2024-03-13 12:09:11+00:00 ID: kuptxbq


Jeg er en af dem, der næsten 10 ud af 10 gange enten slet ikke får svaret på en besked eller som først svarer 2 måneder senere… Og rigtigt tit må jeg starte mine beskeder med “undskyld det sene svar”… Og jeg har faktisk tit undret mig over hvorfor jeg gør det, for selv i mine travle hverdag, finder jeg jo tiden til at glo den ene åndssvage reel efter den anden og lignende. Så hvorfor åbner jeg ikke bare beskederne fra mine venner og veninder og svarer dem?! Jeg tror, at det måske handler om at jeg simpelthen ikke magter at være social, når jeg ikke er i en social setting. Så når jeg er derhjemme, manden spiller pc og børnene er puttet, så er der endelig ro, og så gider jeg egentlig ikke sociale samtaler - og hvis jeg først svarer på den ene besked, så kommer der jo et modsvar, som jeg så også skal svare på. Og så føler jeg at jeg “spilder” min alenetid på at være social… Så for mig bliver beskeder vist til lidt af en sur pligt. Jeg elsker mine venner og veninder, og når vi er fysisk til stede sammen, er jeg 100% på og vil gerne snakke helt vildt meget. Men når jeg er alene, så vil jeg egentlig helst ikke være social. Og så kan jeg godt glemme at svare på aftaler eller følelsesmæssigt tunge beskeder (og alt derimellem), for jeg åbner beskeden og tænker med den bedste hensigt “det svarer jeg lige på lidt senere, når jeg lige har overskuddet” - og så glemmer jeg alt om det