Hejsa :)
Jeg er en 25 årig kvinde som læser på 2 semester på en bachelor. Det er først for nyligt, at jeg er begyndt at leve som et ungt menneske, da jeg har brugt størstedelen af 20’erne og min barndom på overlevelse. Jeg er vokset op i systemet, og da jeg fyldte 18 stod jeg og var hjemløs efter et groft overfald fra min far. Jeg flyttede på krisecenter i 10 måneder og var heftig misbruger.
Nu er jeg 25 og ude af det hele - hvilket også giver plads til, at jeg kan mærke mig selv. Jeg føler nu en dyb sorg over, at jeg har mistet så mange år på at kæmpe. Jeg har ikke rigtig fået lov til at være ung på den måde jeg er nu. Jeg oplever også, at min omverden møder mig på en bestemt måde. Mange af mine medstuderende er 19-21 år gamle, og deres svar til at jeg er 25 er oftest “det kan man ikke se”. Retorikken omkring min alder er meget, at jeg er “ældre”. Dem jeg kender på min egen alder er ligeledes allerede i færd med børn, forlovelse etc. Jeg føler at jeg har en klump i maven over det. Jeg føler mig ekstremt stresset over, at min omverden behandler mig som om, at min udløbsdato snart er nået og at jeg skal skynde mig at få børn. Samtidig føler jeg et enormt stort behov for at opleve, at være ung, at prøve alle de ting jeg aldrig har fået lov til. Jeg føler at jeg er blevet frarøvet min ungdom, hvilket er så ironisk da jeg stadig er ung og netop mister endnu mere af den ved ikke at nyde det og føle mig stresset.
Jeg ved godt at min verden er lille, og at min bekymring i det store billede blot er bagateller, for jeg er stadig meget ung! Jeg har nok bare brug for nogle ydre perspektiver, og en følelse af, at det hele nok skal gå :)
Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!
The original was posted on /r/denmark by /u/Leoronaz at 2024-03-12 15:41:29+00:00.
Remarkable_Ad_3400 at 2024-03-13 08:03:26+00:00 ID:
kunka0kKære du - Tak for at dele dine tanker og følelser med os, det er sårbart, særligt, når man har kæmpet en overlevelseskamp hele sit børne og ungdomsliv.
Lidt baggrund om mig, så du ved hvorfor jeg svarer, som jeg gør.
Min mor tog sit liv, da jeg var 13 år gammel. Min far skred 9 mdr. efter da det blev opdaget, at han havde forgrebet sig på mig, siden jeg var 9 år gammel. Han kom tilbage, med en ny kone, med en ny familie og så kunne min tvilling og jeg ellers bare ryge og rejse. Vi endte på et børnehjem (opholdssted) og ´har begge kæmpet for vores overlevelse siden.
Min bror endte helt nede på bunden, misbrug, kriminalitet, bedrageri, vold og alt muligt andet super hårdt og ufedt.
Jeg besluttede mig for noget helt andet. Jeg ville vise verdenen, at man sagtens kan tage en god uddannelse og gøre det UDEN hjælp, hvilket var total fjollet. Jeg var den yngste på hele min årgang på universitet og jeg blev færdig som jurastuderende som 24-årig. Ingen sabbatår, ingen 10. klasse, ingen efterskole eller noget. Jeg skulle bare blive færdig.
Under min uddannelse kæmpede jeg med særligt 2 ting.
2; ting. Når min fortid blev opdaget, gik de vildeste rygter i gang. Angiveligt skulle jeg både have fået et wildcard, være med i et eller andet eksperiment, have fået "free pass" fra kommunen fordi det var synd for mig osv. i den dur. Det var åbenbart så utænkeligt, at en tidligere anbragt, kunne læse jura.
Da jeg ble færdig kunne jeg råbe "HA! SE MIG" og resten af verdenen fortsat - fordi, hvem gik egentlig op i det andet end mig selv? Og så kom min krise ellers, for hele mit liv havde jeg kæmpe for at gennemføre min uddannelse på trods af diagnoser, indlæggelser og hvad pokker ved jeg UDEN at få hjælp hverken fra venner/familie eller det offentlige, jeg har klaret mig selv - og nu vidste jeg ikke, hvad mit nye mål skulle være.
Og nu til min pointe;
Min rejse har lært mig, at min opvækst og min kamp, ikke er min identitet. Det er e del af mig og en del af min fortælling, men det er ikke hele mig og det beskriver ikke til fulde, hvem jeg faktisk er.
Hele verdenen har travlt, som en lille voksen eller en overlevelseskæmpende hver dag, er man lynhurtig opmærksom og bevidst om, det alle andre har eller har haft - og det man har gået glip af. I virkeligheden, er verdenen heldigvis mere nuanceret.
Du siger de fleste på dit studie er ved at få børn - men kig dig omkring. Den gennemsnitlige førstegangsfødende er 29,9 år gammel - og hvordan ser det egentlig ud i din vennekreds?. Er det alle på studiet, eller er det 2-3 tykker, der er noget dertil i sit liv med deres respektive partnere? Jeg vil ikke tage din oplevelse fra dig OP, men jeg vi blot prøve at nuancere dit billede i forhold til den her kernefamilie, andre er ved at få. Da mine venner/veninder begyndte at skulle have børn gik jeg i panik - fordi de var ved a skabe en familie/kernefamilie som jeg SÅ desperat har hungret efter hele mit liv, og det gjorde vildt ondt, for jeg kommer aldrig til at kunne skabe en sådan familie.
Min alder var også genstand for snak på studiet, det samme er din. Min erfaring er, at stikker man den lille smule udenfor og afviger man stadigvæk en lille smule fra normen - så kan det give anledning til kommentarer eller anden snak. Jeg tror ikke, at det er af ond vilje, selvom det måske gør ondt. Jeg tror i højere grad det handler om usikkerhed hos de andre unge mennesker - måske skulle de have ventet med uddannelse som du har gjort? Måske fordi de akavet gerne vil have dig som en del af fællesskabet, men de ved ikke helt hvordan - endnu. DEn stor del af det er også din ege perception, og den kan man heldigvis selv arbejde med :-)
Til sidst vil jeg bare sige - Hæng I, Godt gjort, Jeg tror på dig - og mest af alt - det gode, det rare og det varme skal nok komme til dig. På et tidspunkt vil du opdage, at du er begyndt at leve dit liv i stedet for at overleve. Jeg håber du giver dig selv mulighed for at nyde den tid du lever, og er god ved dig selv. Alt hvad du har gjort og sagt, har du gjort for at overleve - og det er ikke en skam. Livet må gerne nydes, uden man behøver at skal være på vagt eller udkig efter det næste dårlige der sker. Det er en øvelse, men du er allerede kommet så utrolig langt <3
Remarkable_Ad_3400 at 2024-03-13 09:52:04+00:00 ID:
kunkhczEdit; stavefejl