this post was submitted on 13 Mar 2024
1 points (100.0% liked)

/r/Denmark

153 readers
1 users here now

GÅ TIL FEDDIT.DK

Kommentarerne du skriver her sendes ikke tilbage til Reddit.

founded 1 year ago
MODERATORS
 

Hej Reddit

Min mand og jeg irriterer os over en tendens vi oplever, når det kommer til at kommunikere på sociale medier. Så, vi vil gerne høre jeres meninger, er det os der er gamle røvhuller eller er der noget om snakken.

Vi oplever konstant at vores venner er dårlige til at svare tilbage på beskeder, de bliver åbnet, men folk svarer ikke. Det kan dreje sig om alt fra random sjovt indhold til en gruppechat, til invitationer til fester vi afholder, spørgsmål angående logistik til noget vi skal med vores venner. Så det er på alle parametre. Selv på følsomme beskeder, kan man blive efterladt på et ‘❤️’ på ens besked og så kan der blive svaret 8 timer senere. Vi oplever også at vores venner og familie ikke på samme måde tager en aftale for en reel aftale. Eks. Når der bliver aftalt at gå sammen om en gave, så viser det sig at søsterens mand havde fundet en anden gave, når man aftaler kørsel i en weekend, pludselig skal folk ikke bruge pladsen alligevel, aflyste kaffeaftaler, gåture, weekendbesøg i sidste øjeblik osv.

Vi har en opfattelse af, at når kommunikationen foregår på sociale medier, så tæller det ikke på samme måde, som en samtale i virkeligheden.

Vi forstår ikke at man åbner en besked, for at læse den, men ikke har tid til at svare, eller som minimum skriver at man fik åbnet på et dumt tidspunkt, eller svarer på en invitation “det lyder dejligt, vi vender tilbage når vi har tjekket kalenderen”. Vi går ikke ud fra folk bare ville gå uden at sige noget, hvis vi sagde det til folk i virkeligheden.

Man kan føle sig som lidt af en idiot, når man står på afsender siden. Er det noget andre oplever? Er I dem der ikke svarer? Er det okay at kommunikere så laissez faire når det er på some?

Knus det fortvivlede, men mest pisse irriterede ægtepar.


Dette indlæg blev automatisk arkiveret af Leddit-botten. Vil du diskutere tråden? Tilmeld dig på feddit.dk!

The original was posted on /r/denmark by /u/mkmathiasj at 2024-03-13 09:28:47+00:00.

you are viewing a single comment's thread
view the rest of the comments
[–] [email protected] 1 points 7 months ago

Cerenia at 2024-03-13 09:50:30+00:00 ID: kunkcev


Det oplever jeg nu ikke rigtigt. Ind i mellem med nogle enkelte måske. Har en veninde som ofte svarer på mine beskeder efter 3-7 dage 😅 hun er bare ikke typen der gider Messenger og det har jeg så lært og accepteret. Vi er jo alle forskellige.

Jeg kan godt selv finde på at åbne en besked, lave et hjerte også svarer senere hvis jeg lige er i gang med noget. Hjertet indikerer ‘jeg ser dig og har læst og vender tilbage’ for mig.

Nogle svarer hurtigt. Andre langsomt. Nogle læser beskeden og glemmer at svare. Har lært ikke at tage det personligt eller tillægge det så meget mening. Fordi det er vigtigt for mig, er det ikke nødvendigvis vigtigt for dem.

Hvis jeg slet ikke fik svar ville jeg nok konfrontere vedkommende og være nysgerrig - og hvis jeg gentagne gange ikke fik svar, ville jeg nok tage det som et hint til at de ikke ønsker en relation med mig 😅 alle kan prioritere og finde 10 sekunder på at svare før eller siden.

Oplever dog altid at aftaler er aftaler også selvom det er aftalt på Messenger. Her er det måske nærmere jeres venner i skal kigge nærmere på og ikke nødvendigvis Messenger.

Min pointe er egentlig lidt at for nogle mennesker er Messenger ikke så vigtigt og måske er de dårlige til at kommunikere. Vi har alle forskellige kommunikationsstile. Jeg værdsætter selv at få svar på mine beskeder og gerne indenfor nogle dage, men anerkender også at for andre har et helt andet kommunikationsmønster og ser Messenger måske som noget irriterende/stressende.